Close
Noter fra møde med A.M

Noter fra møde med A.M

Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 3. november 2009

Når vi vender opmærksomheden indad og for alvor vender tankerne ryggen, er det udtryk for mistillid til det lille selvs regnemaskine og dets problemknuser, egoet. Da er det tegn på at vi er ved at blive syge af vores tåbelige reaktionære logik og velnærede egoer, og i højere grad begynder at have tillid til det højere Selvs intuitive indsigt og kendskab til Det Himmelske Ophav.

Gennem hele egoets liv, er vi blevet afhængige af at stole på vores problemknuser og det lille selvs tanker og følelser. At praktisere nærvær, er i virkeligheden at udvise mistillid til disse ikke-sublimerede tanker og følelser.

Når vi, gennem fordybelse, har fået kontakt til Spirit, bevirker vækkelsen af vor hukommelse om muligheden for på den måde at skifte til et højere bevidsthedsniveau, at der lægges afstand mellem Spirit og det lille selvs tankemylder. Og når først vi tit nok har stiftet bekendtskab med den sande indsigt om Spirit og dets mulighed for at nå Gud, går det op for os, hvor tåbelig og utilstrækkelig egoets abstrakte koncepter, deduktioner og informationer er. Vi erfarer hvilket begrænset instrument intellektet er, og hvor fattig en viden, det er i stand til at håndtere. Overladt til sig selv, er det udelukkende på det imidlertidige plan, egoet tilsyneladende er i stand til at løse sine problemer, og som oftest forøger det blot problmerme, mens det virkelige problem forbliver uløst.

For os, der er er påvirkede af den moderne, vestlige mentalitet, er det specielt vanskeligt at opgive tilliden til det lille selvs reaktionære tanker og følelser, netop fordi samfundet bygger på disse, der tilsammen udgør den såkaldte menneskelig fornuft. Hvis vi opfatter os selv som intelligente og veluddannede, og tror at ydre, teoretisk viden alene vil lede til sand indsigt, er vi for alvor handicappede. Det er derfor Lao Tzu siger, at den vise ‘lærer at aflære’. Han skrev:

‘At lære består i at lægge til, dag for dag. At følge Tao, består i at trække fra, dag for dag.’

(udtalelser af A.M. oversat fra de notater, jeg gjorde mig ved mødet)