Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 10. marts 2020

I forlængelse af min seneste artikel om hetzen på såkaldt alternativ behandling og såkaldte alternative behandlere (læs den her), har en venlig sjæl sendt mig en e-mail, afsendt fra sundhedsstyrelsens pressechef, Tina Gustafsen, til en række politikere og journalister. Det ser ud til, at det er denne Tina Gustafsen, der, i kraft af sin stilling i Sundhedsstyrelsen, støber mange af de kugler, der i denne tid rettes mod folkemedicinen og dets udøvere.

I en Twitter-besked giver Tina Gustafsen således utilsløret udtryk for, at ’det ikke er nok at latterliggøre’ alternative behandlere – man skal også lovgive således, at alternativ behandling nærmest bliver en umulighed. Vi taler altså om en pressechef for Sundhedsstyrelsen, der på denne måde misbruger sin professionelle stilling til at forfølge en gruppe terapeuter, hvoraf langt de fleste er veluddannede og samvittighedsfulde behandlere, der hver dag hjælper hundredevis af mennesker.

Hun inviterer Stinus Lindgren, Morten Elsøe og andre, der er fortalere for medicinalindustrien, til kaffemøder i Sundhedsstyrelsen, og på styrelsens hjemmeside har man fjernet al oplysning om de forskellige alternative behandlingsformer, som ellers i årevis har været til gavn for befolkningen og dens mulighed for at kunne orientere sig på feltet.

På styrelsens hjemmeside skriver Tina Gustafsen: ‘5G skal man ikke bekymre sig for’, på trods af at fagpersonalet ikke har lavet nogen vurdering.

I sager omkring installering af de såkaldte Smartmeters (fjernaflæste el-målere), samt udrulningen af 5G, er den gennemgående vurdering fra ALLE forskere, både modstandere og fortalere, at der mangler meget mere forskning på området. Som borger har man derfor ret til at stille spørgsmålet til Sundhedsstyrelsen, om den manglende forskning burde give anledning til, at styrelsen i stedet for at komme med anbefalinger, opfordrede til besindighed.

NEJ – sådan er det ikke! Det er åbenbart industrien, der sætter dagsordenen i Sundhedsstyrelsen, så man som borger må konstatere, at Sundhedsstyrelsen er et organ, man ikke mere kan have tillid til.

Der var engang, hvor danskerne var et frihedselskende folk, man ikke sådan kunne manipulere og påtvinge alskens urimeligheder, uden at folket reagerede. Der var engang, hvor Socialdemokratiet var folkets parti. Der var engang, hvor politikere tog det alvorligt, at de var folkevalgte. Der var engang, hvor Sundhedsstyrelsen var til for folkesundheden. Der var engang, hvor de danske medier agerede vagthunde for befolkningen. Sådan er det ikke mere!