Now you see me

Now you see me

Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 12. november 2013

Alle oplever glimt af den såkaldte anden virkelighed, eller man burde vel hellere sige glimt af en af de mange andre virkeligheder, der eksisterer. Desværre ser det ud til, at de fleste af os ikke registrerer disse glimt og derfor aldrig bliver bevidste om denne medfødte evne og de positive muligheder den tilbyder.

Som dreng var disse glimt, som i mit tilfælde desværre udfoldede sig under en svær tid i mit liv, en meget kontant del af min virkelighed. Det var tiden umiddelbart efter min søsters død. Jeg var 10 år og oplevede pludselig at et slør blive fjernet mellem mig og mine medmenneskers inderste krinkelkroge. Især de voksnes uligevægtige tænken én ting, sigende ét og handlende noget helt tredje, gjorde mig utryg. Jeg var sat i det, man på mange måder kunne kalde en UBESKYTTET TILSTAND. Se mere om denne tilstand i Lysets Lov.

I dag er jeg klar over, at sådanne tildragelser er en fast bestanddel af de fleste menneskers liv, især måske de med fødselstegnet Skorpionen bliver kastet ud i sådanne dødsprocesser og renselsesprocesser, men også genopstandelsestemaer. Det er en del af enhver Skorpions vej, ikke at stille sig tilfreds med overfladiske eller normale svar, på dybe spørgsmål. En sand Skorpion finder kun tilfredsstillende svar i de dybeste afgrunde og vil altid søge at afdække hemmeligheder. Enhver, der har blot en smule Skorpion i sig, kender til dette.

Som jeg ser det, er netop disse processer forudsætning for, at Skorpionen samtidig får adgang til de før omtalte andre virkeligheder. Det gør andre stjernetegn selvfølgelig også, men jeg tror, at modet til at udforske dybderne, er proportionel med de højder, man efterfølgende har mulighed for at nå.

Som dreng afstedkom mine helvedesrejser at jeg på en meget kontant måde blev konfronteret med ørkenens vilde dyr, skyggeverdenen, og som 10 årige fortrinsvis de kollektive skygger.

Senere, da jeg arbejdede sammen med Seeren, var han mig behjælpelig med at gennemføre min første bevidste skyggerejse, ned til det store kollektive dyr, som beskrevet i min bog Maria Magdalene side 57 til 61, og i Graltrilogien side 271 til 275. Denne rejse gentog jeg hver eneste nat igennem mere end et halvt år. Det resulterede i en virkelig højspændt energi, der måske var meget karismatisk, men som også havde for store omkostninger, fordi jeg ikke på daværende tidspunkt, for alvor var klar til den slags udfordringer.

Da jeg senere mødte den gamle Månepræstinde Sylvia oplevede jeg for første gang et klarere syn. Det viste sig om krystaller omkring mennesker. Krystaller i forskellig størrelse, farve og lysintensitet. I virkeligheden skete dette første gang, da Seeren viste mig en af hans fjernhealinger, men det var mere som en demonstration. Se Seeren fra Andalusien.

Under færdiggørelsen af Taxo Luma kom denne mulighed tilbage til mig.

I visse situationer oplever jeg krystaller og krystalformationer omkring mennesker. Gamle sjæle bærer nærmest diademer af glødende krystaller i varme gyldne farver. Det er ikke orbs, som de fleste ikke kan se i virkeligheden, men først opdager på foto. Krystallerne, jeg taler om, ses i øjeblikket, men registreres til gengæld ikke på foto.

I den hemmelige grotte under Montsegur viste en krystal sig for mig, og jeg fik gennem den mulighed for at stille spørgsmål. Jeg spurgte derfor: Hvor længe skal mennesket blive ved med at søge Gud?
Og svaret kom prompte: Hvis mennesket blot vil træde ud af sit SKJUL, kunne Gud måske finde mennesket.

Og jeg forstod dengang, at SKJUL skulle forstås sådan, at hvis blot vi mennesker kunne slippe fordomme, frygt etc. eller sætte os i en UBESKYTTET TILSTAND, så ville der måske blive adgang til alt det, vi går og sukker efter. Læs mere om episoden i Gral i Gralstrilogien.

Fotoet øverste er fra min nyligt overståede foredragstur til London. Det forestiller min forlægger, den legendariske MM, som under vort møde netop var omgivet af varme, gyldne krystaller, der kendetegner en gammel sjæl.

Mere om den UBESKYTTEDE TILSTAND følger senere.