Close

Taxo Luma – Fortællingen om en Avatar

Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelsesår: 2012
Sprog: Dansk

Køb bogen her
www.gilalai.com

Varekategori: Product ID: 1750

Beskrivelse

Taxo Luma – Fortællingen om en Avatar – roman af Lars Muhl

‘Taxo Luma – Fortællingen om en Avatar’ er den skæbnesvangre beretning om en karismatisk ung piges usædvanlige opvækst og hendes vej frem til et ligeså usædvanligt kald.

Men det er også den spændende historie om forskeren Barato Beinonis flugt fra mørke kræfter, som har overtaget styringen i et åndløst Europa, på kanten af økonomisk ruin. Jaget af hemmelige agenter, og på jagt efter den navnkundige mystiker Asap Muzethi søger Beinoni at finde den eneste, der kan redde verden fra det totale kollaps: den længe ventede Avatar.

‘Taxo Luma’ er en nærmest holografisk fortælling, som er baseret på en virkelig profeti om en kommende Messias. Ud over den medrivende historie formidles i fiktionsform esoteriske, metafysiske og tantriske indsigter, bl.a. den såkaldte Ildvognsmystik (Merkavah), hvis teknikker hovedpersonen får brug for i jagten på den genkomne Messias.

Men det er også en apokalypse, en samfundskritik af en verden, der er på vej ud over kanten af materialisme og grådighed.

‘Taxo Luma’ er en særegen vision, måske et mareridt – eller et håb med en drøm, vi lige nu befinder os midt i.

Anmeldelser af Lars Muhls bog ‘Taxo Luma’

‘Århundredets kraftigste wake-up call’
Ole Bernt Frøshaug, dokumentarfilminstruktør

‘En usædvanlig bog i en klasse for sig selv: Vi, lysende klar og livsnødvendig’
Helle Hewau, cand. psych.

‘Et brøl ned gennem virkeligheden’
Ib Asmussen, journalist

‘En kærlighedserklæring til det sande i mennesket’
Bjørn, Fisker, stud. phil.

‘En helende bog’
Ing-Britt Javén, sygeplejerske

‘En levet kontakt med et meget højt bevidsthedsplan’
Annabritt Jakielski