Close

Zoé

Forlag: Hovedland
Udgivelsesår: 1995
Sprog: Dansk

Varekategori: Product ID: 1807

Beskrivelse

Zoé af – bog af Lars Muhl

I fragmentariske handlinger fortælles om hovedpersonens jagt på det androgyne i ethvert menneske – her udmøntet i en jagt på en kvindelig violinist, han møder i Prag og følger til Venedig.

-Er du klar over, hvem jeg er?
Jeg er vejen, du kører på, skyerne på himlen over dig, fuglen der fløjter i træet, havet der slår mod stranden, blomsten der visner på marken, hunden der gøer i det fjerne, katten der spinder i dine arme, barnet der sparker i din mave, tårerne i dine øjne, håbet i dit sind, blodet i dine årer, den du tramper på og sparker ud efter, den du holder i hånden, hjertet i dit bryst, åndedraget i dine lunger, jeg er glæden ved at være til.
Jeg er djævlesplinten i dit øje og bjælken i din brors, jeg er Gelsomina i La Strada, jeg er Rama, Zen og Tao.
Jeg er det absolutte i hver eneste fuga af Bach, jeg er Keith Richards på guitar og Edie Sedgewick på ét ben i strømpebukser, jeg er Buddha, Jesus Kristus.
Jeg er Zoé, det androgyne menneske i enhver…

Anmeldelser af Lars Muhls bog ‘Zoé’

‘Knusende dom over tidens pseudovirkelighed og materialisme. Lars Muhl kan noget med sproget. At det har været nødvendigt at skrive bogen, er man ikke i tvivl om. Og det er dens nødskrig der gør den værd at læse.’
Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

‘Styrken i Muhls diffuse tankerækker er hans evne til at skabe et på en gang velkendt og sært uvirkeligt univers, og hans mod til at byde forudsigeligheden og bonertheden trods. For Lars Muhl er gråzonerne mellem drøm og mareridt, mellem realverdenen og ekstremerne, det spejl hvori man genfinder sig selv.’
Lene Kryger, Fyns Stiftstidende