Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 5. februar 2014

‘Økonomisk vækst’ har alt for længe været svaret på alting. Heldigvis begynder flere og flere at indse, at der skal findes helt nye veje, såfremt vi skal løse menneskehedens og verdens problemer.

Vi har skabt en verden, hvor vi ikke mere ser sammenhængen mellem hvad vi foretager os og hvad der sker i resten af verden. Vi tænker ikke over, at hver gang vi køber en industriel produceret flæskesteg eller bøf, så understøtter vi den forsatte forurening af vand, luft og jord, ikke alene her i Danmark, men også i andre dele af verden. Ja, hver gang vi spiser en pølse, tager vi maden ud af munden på de sultende i den tredje verden.

Vi tænker ikke over, at den medicin vi køber, måske nok for en stund kan dulme vor sygdoms smerter og symptomer, men ikke helbrede den. Ofte erhverver vi os, ud over den sygdom vi tager medicinen for, også bivirkninger, som er værre end sygdommen. Ja, mange dør ligefrem af disse bivirkninger.

Vi tænker ikke over, hvad det betyder for vores børns udvikling, når vi ukritisk overlader dem til den mentale og fysiske støj, der vælter ud af skærmene på TV, ipads og iphones. For ikke at tale om strålingsfaren.

Og en af grundene til at vi ikke tænker over det er, at eksperter, som ofte er betalt af markedskræfterne, overbeviser os om at der ingen farer er og at vi trygt kan fortsætte med at være lydige forbrugere.

Det er svært ar bryde vaner. Især når det kommer til maden. Vi har vores livretter, og ofte er et måltid forbundet med gode minder fra barndommen eller festlige lejligheder. Problemet er blot, at der går 4 til 7 kg. korn og 10.000 til 15.000 liter vand, for blot at fremstille 1 kg. kød. Så kan man selv begynde at regne på ud, hvad det betyder miljø og energimæssigt.

FN har netop offentliggjort en rapport hvori man foreslår at nationerne tvinges til at nedbringe antallet af verdens industrielle produktionsdyr, fordi de spiser mere end halvdelen af verdens afgrøder. Her i Danmark bruges det meste af det korn vi dyrker til dyrefoder. Ja, faktisk importerer vi soja og korn fra Sydamerika, hvor man dels må fælde regnskov for at kunne dyrke foder til vores dyr, og dels bruger kræftfremkaldende sprøjtemidler for at kunne dyrke det.

Der omsættes mange penge i det industrielle landbrug, men alligevel har industrien underskud og en kæmpegæld, som samtidig er en bombe under bankerne og det økonomiske system. Omkostningerne i forbindelse med forureningen, som industrien efterlader, indgår ikke i bruttoregnskabet. Hver gang en ny vandboring må nedlægges og en ny istandsættes, koster det et millionbeløb. På samme måde med den sundhedsmæssige risiko med resistente bakterier og vira og deres indvirkning på folkesundheden, disse er heller ikke indregnet.

Det kan vi forbrugere være med til at ændre. Ved f.eks. at nedsætte vort forbrug af kød, og ved at se på kvaliteten. Mange tror ikke at man kan leve uden kød, men faktisk kan man leve længere og sundere ved at spise mindre kød. En langsom, men sikker overgang, vil være at foretrække. Det kan være en opmuntrende proces, hvor vi i stedet for at se på hvad vi går glip af, begynder at se, hvad vi med vort nye valg bidrager med.

Det industrielle landbrug skal hjælpes ud af den økonomiske klemme det sidder fast i. Vi skal producere økologiske nye som gamle kornarter, frugt og grønsager af høj kvalitet. Det danske land skal genrejses. Jorden, som i dag er et dødt vækstmedie, skal igen være levende og fuld af mikroorganismer. Markskel og vandhuller skal genetableres. På den måde genopstår også dyre og fuglelivet til gavn for hele økosystemet. Der er nok at gå i gang med for sandt innovative landmænd. Og der er et hav af nye arbejdspladser, der bare står og venter.

Det økonomiske system bør ses efter i sømmene. Kapitalens frie bevægelighed, samt økonomisk spekulation, skaber hver dag nye millionærer. Men hver gang har det store omkostninger for mennesker, som ikke er involveret eller har glæde af disse transaktioner.

Det bør ikke være lovligt at spekulere i andres ulykke.

Medicinalvareindustrien, og det gælder også naturmedicinen, bør være et statsligt foretagende med det ene formål at finde midler, der understøtter helbredelsesprocesser. I årtusinder har mennesket kendt til urter og planter med helbredende og lindrende virkning, og disse skal selvfølgelig ikke bekæmpes, men være hovedstolen i en helt ny måde at tænke medicin på. Hele sundhedssystemet bør omtænkes. Gennem sandt forebyggende arbejde er der mange penge at spare, og med mange flere raske patienter til følge.

Til den generelle sundhed gælder det selvfølgelig også at vi som mennesker i højere grad end nu, er klar over hvem vi er, hvor vi kommer fra, hvad vi laver her og hvor vi er på vej hen. Når vi mister forbindelsen til denne helt grundlæggende og essentielle viden, dannes grundlag for den totale fremmedgørelse og meningsløshed, og vi sætter vor lid til det ydre på bekostning af det indre. Balancen mellem ydre og indre skal genoprettes. Derfor bør åndsvidenskab indgå i undervisningen fra folkeskolens første klasse. Indsigt i ånd, krop og sind, vil give fremtidens mennesker forståelsen af, hvor meget vi hver især er i stand til, energetisk, at påvirke vort eget helbred og vor egen situation. Det vil skabe bevidste borgere i stedet for manipulerbare forbrugere.

Og undskyld, hvis jeg gentager mig selv, men jeg tror det følgende er vigtigt:

Hver for sig kan vi gøre meget, men sammen kan vi gøre en forskel. Vi er ikke isolerede væsener, ligesom vi ikke kun er en isoleret nation. Menneskeheden er I same båd, og båden hedder Jorden.

Oplysning i stedet for bedøvelse ­– Livsfylde i stedet for norm – Nærvær i stedet for distance – Humor i stedet for sarkasme – Organisk i stedet for mekanisk – Altruisme i stedet for egoisme – Sammenhæng i stedet for adskilthed – Medfølelse i stedet for kynisme – Generøsitet i stedet for grådighed.

Verden har ikke brug for flere succesfulde mennesker, verden har brug for flere fredsmagere, healere, genopbyggere, historiefortællere og elskere af enhver slags.

Giv aldrig op – du er ikke alene!