Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 21. april 2020
Der er nogle, der ønsker, at jeg endnu tydeligere, end det er tilfældet i mine seneste videoer, gør rede for min holdning til det, der forgår netop nu. Underforstået, man ønsker, at jeg melder mig under fanerne på en af de politiske bevægelser, der hver for sig kæmper en brav kamp for frihed, broderskab og lighed.
Jeg bliver nødt til at minde om, at jeg i årevis har beskrevet alt det, der sker for øjeblikket. I min anden bog, ‘Zoé’ fra 1995, forudsagde jeg den nuværende situation, samt hvordan den vil udvikle sig, såfremt vi ikke rejser os og giver vores mening til kende. I utallige artikler har jeg skrevet om den vaccine-agenda, som nu ser ud til at blive udfoldet for alvor: Det skræmmende syn af borgere, der frivilligt og af frygt rækker armene frem for at blive vaccineret, er med mellemrum dukket frem på nethinden. Og nu synes vi kun at være et stenkast fra det.
Er jeg vaccine-modstander? Både ja og nej. Jeg er tilhænger af vacciner, hvis indhold sænker dødeligheden, og modstander af vacciner, som hæver dødeligheden. Fokus skal flyttes fra for eller imod til at se på indholdet af det, der sprøjtes ind i vore blodårer. Så længe der i den tredje verden hersker sanitære forhold, som giver grobund for en lang række sygdomme, som vi her i vesten for længst har fået bugt med, må der findes metoder, der kan afhjælpe de problemer, der eksisterer der. Må jeg i den forbindelse anbefale den youtube-video med professor Christine Stabell Benns TedX Talk, hvor hun taler om vacciner fremstillet af henholdsvis død virus og levende virus. Den bør ses af ALLE, ja som nej-sigere og især politikerne: https://youtu.be/_d8PNlXHJ48
Det store problem i denne sag er, at politikerne har sat vores helbred til salg. Sygdom er big business, og patenter på kemisk fremstillet medicin giver BigPharma frie hænder til at skrue prisen i vejret. Man kan sige, at medicinalindustrien har fået patent på at behandle os, og lægerne er deres gidsler, som skal sælge den dyre medicin til os. Naturens ‘lægeplanter’ forbandes og forbydes, selvom de har helbredt vore forfædre i årtusinder. Der er helt tydeligt ikke mere tale om at ville tjene jordens befolkning, men om at tjene så mange penge som overhovedet muligt og det for enhver pris. BigPharma kan aldrig få kunder nok. Derfor opfinder man den ene kunstige og livsfarlige medicin efter den anden, der på forskellig vis gør brugerne af disse mediciner afhængige, undertrykker de værste af deres symptomer uden at fjerne hovedårsagen til deres sygdom, så de holdes syge, men lige raske nok til at betale for medicinen. At man for et par år siden ligeledes skilte sig af med Statens Serum Instituts vaccinefremstilling, har ikke gjort situationen bedre.
Samtidig føres der en hetz mod naturlig helbredelse, en hetz som sundhedsmyndighederne deltager aktivt i, til trods for at halvdelen af Danmarks befolkning gør brug af den.
Nu har vi så COVID-19 eller corona-virussen. Der florerer utallige fortællinger om, hvorfra den stammer, og hvordan den er opstået. Når man dykker ned i, og virkelig dykker ned i sagen, så peger alt på, at virussen er blevet fremstillet af et internationalt team i et amerikansk laboratorium med det formål for øje at skulle bruges sådan, som vi oplever det i disse dage: gennem frygt at bane vejen for et verdensomspændende vaccineprogram orkestreret af Bill Gates.
Netop i december 2019 blev et patent givet i Bruxelles på en kunstig fremstillet flagermus-relateret Coronavirus, som angriber udsatte og svage menneskers lungefunktion. Ansøgningen på patentet på denne virus har været længe undervejs og fået flere afslag. I det videnskabelige magasin ‘Nature’ har videnskabsmænd diskuteret om de etiske aspekter i at fremstille en virus, der potent set kan skade menneskeheden.
Det mest forrykte er, at dette forhold ikke forsøges skjules. Tværtimod. Gates og hans vaccine-væbner Dr. Fauci har længe før corona-udbruddet forudsagt, at der ville udbryde en virus, nærmest som en trussel. Og nu forudsiger de samme to mennesker, at der vil komme endnu en virus-bølge, med mindre altså (og underforstået), at vi frivilligt lader os vaccinere. Der er endda lavet agendaer for, hvordan myndighederne skal behandle/håndtere vaccine-modstandere. Sammen med den vaccine, man har i tankerne, implementeres en såkaldt DOT, en slags digital tatoo, der skal fortælle myndigheder alle steder om vores ID, og om vi er vaccinerede eller ej. ID 2020 har været forberedt i årevis og beskrives på hjemmesiden af samme navn som værende et projekt med det humanitære formål at give alle mennesker en identitet. Ja, du læste rigtigt. Som om menneskets identitet skulle være afhængig af en digital tattoo.
Man kan snildt forudse, at de, som ikke er vaccinerede, nægtes at krydse grænser, at gå i skole, at… ja, fortsæt selv forestillingsrækken. Man ønsker et pengeløst samfund, fordi, som man siger, penge er smittebærere. Men hvad så med alle de fysiske berøringsflader samfundet er fyldt med, dørhåndtag etc. – skal de også fjernes? Har vores immunforsvar helt mistet sin betydning?
Samtidig brydes ytringsfriheden på helt uhørt måde. Enhver, der ytrer sig mod den herskende, og af myndighederne besluttede holdning, udsætter sig i princippet for straf. Alt imens fjernes samfunds-/vaccine-/5G-kritiske indslag fra Facebook, Youtube og andre sociale medier i en sådan grad, at det burde give anledning til dyb bekymring. Uden hjemmel i loven har man siden 2012 tvunget de såkaldte Smartmeters ind i danske hjem, uanset om den enkelte borger ønsker det eller ej.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at nogle mennesker, der har været eller er smittet med corona, har oplevet et voldsomt sygdomsforløb på grund af virussens angreb på luftvejene. Selv fik jeg for godt en uge siden feber på en måde, som jeg ikke har oplevet i mange år. På tredje-dagen kontaktede jeg lægevagten og blev henvist til en side på nettet, hvor man kan bestille en tid til testning. Det, der rystede mig, var, at der stort set var ledigt hele dagen, så jeg kunne vælge en hvilken som helst tid, jeg ønskede. To timer senere begav jeg mig på vej til parkeringsplads 7 udenfor Skejby Sygehus, hvor man har opstillet tre til fire store telte til formålet. Der var ikke et øje. Da det blev min tid, kørte jeg langsomt ind i det ene telt berammet for borgere over 60, stak hovedet ud af vinduet og fik stukket en pind ned i halsen, hvorefter jeg kunne køre hjem igen. Det var en meget underlig oplevelse. Bagefter tillod jeg mig at kigge ind ad vinduerne på COVID-19-afdelingen, hvor der ikke så ud at være nogen aktivitet overhovedet. Jeg så i hvert fald ikke nogen. Om mandagen fik jeg så besked om, at min test var negativ. Hvad var det så, jeg var blevet ramt af? Hvad er det for en influenza, en lang række mennesker har været ramt af i de seneste mange måneder, når det nu ikke er corona?
Svækkede mennesker kan dø af en almindelig influenza. Det er et kendt fænomen. Det, at mennesker dør af corona-virus, er ikke usædvanligt. Mennesker har altid mistet livet på grund af influenza. Der er faktisk døde langt færre i dette forår, end der døde under influenza-epidemien i 2018. Hvorfor er det egentlig nødvendigt at lukke en hel verden ned? Hvad er agendaen?
Jeg mener, at man er nødt til at se sagen fra to sider. På den ene side ser jeg corona-karantænen som en enestående chance for at fordybe sig, for at søge ind i nærheden og opsøge stilheden. På den anden side mener jeg, at man er nødt til at tage stilling til det, der foregår. Problemet er, at der er alt for mange skingre stemmer derude. Når man opsøger de sociale medier, opleves det nogle gange, som om man sluges af et stort dyr, der står og råber sig selv ind i hovedet. Også i modstandsbevægelserne er der forskellige agendaer. Også der florerer nogle gange en megalomani, og til tider en hadsk retorik, der er til at få øje på.
Der savnes opbyggelige og positive tiltag. Når man igen og igen udbasunerer den samme negative forestilling, er man blot med til at fastholde det negative scenarie, man opponerer imod. Det er virkelig et paradoks. Så derfor er det vigtigt, at ALLE facts kan verificeres hele vejen til kilden, og at måden de præsenteres på er balancerede. Når modstandsbevægelsen bliver elitær, ikke-inkluderende og eksklusiv; ‘vi alene vide’, så kæmper man mod vindmøller – men vel at mærke vindmøller af egen konstruktion: nemlig egen selvretfærdighed og magtfuldkommenhed.
Jeg hylder ALLE, der hver på deres måde giver deres mening tilkende. Vi kalder Danmark et demokrati, men dette ser desværre ud til at være under afvikling. Og det er det mest skræmmende, sådan som jeg ser det. Jeg savner, at de klassiske medier igen tager deres metier alvorligt og forstår, at de er her for borgernes skyld og ikke for nogen former for kommercielle interesser.
Vi mennesker besidder nogle indre resurser, som er lette at glemme i tider som disse, fordi frygten har fået frit løb. Vi er voksne mennesker og må formodes at være i stand til at tage ansvar for vort eget liv og blandt andet at udvikle de indre kræfter, vi fik i fødselsdagsgave. I min seneste bog, ‘Guds-formlen’, har jeg givet mit bud på, hvordan dette kan lade sig gøre.
Når vi hylder demokratiet og ytringsfriheden, må vi også respektere, at vi nogle gange er uenige. Men i gensidig respekt kan vi sammen løse problemerne. Vi må blot aldrig glemme, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvad vi i virkeligheden er her på jorden for. Vi er frihedselskende væsener, der er her for at elske, danse, synge, helbrede og skabe. Vi hylder menneskets frihed, så hvorfor sætte den over styr? Der har altid fandtes mennesker, der har set det som deres ret at herske over andre mennesker. Men historien viser tydeligt, at den, der ønsker at kontrollere andre, altid i sidste ende mister kontrollen over sig selv!
Hvornår mon mennesket finder ud af, at grådighed kun bringer elendighed med sig. På alle planer? Hvornår mon vi mennesker indser, at vi ikke er her udelukkende for vores egen skyld?
Hvornår mon vi forstår, at det eneste, vi i grunden mangler, er det, vi selv mangler at give? I århundreder har vi systematisk udpint jorden og dens resurser, uden at tænke på konsekvenserne.
Ubetinget kærlighed er IKKE en række bogstaver, der ender på sødsuppe, men en dyb erfaring, der kun kan opnås ved at blive praktiseret. Ord er i sig selv tomme, såfremt de ikke følges op af handling. Den menneskelige udvikling har i al for lang tid baseret sig på alskens teknologi, en teknologi, der har lettet tilværelsen på mange områder. Men den er IKKE svaret på det mest basale i menneskets tilværelse: opnåelsen af Højere Bevidsthed. Enhver, der helt alvorligt mener, at kunstig intelligens er vejen frem, er simpelthen uvidende om, hvad et menneske er.
Lige nu er en ny sang på vej, ‘May God Bless You’. En musikvideo er ved at være færdig, og med den håber Githa og jeg, samt en lang række af vores venner fra hele verden, at bidrage med en sang, der hylder og velsigner ALLE mennesker, og ikke blot en lille udvalgt flok på den ene eller anden side af hegnet.