Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 1. maj 2013
Åbn dine hænder og ræk dem frem mod verden.
Stop netop der!
Vær stille og smelt sammen med øjeblikket.
Lyt, mærk, vær opmærksom.
Der er noget i luften.
Den er ladet med energi.
Tillad din hånd fysisk at mærke denne energi.
Nøjagtig som var det et stykke stof, der var tale om.
Denne fysisk mærkbare energi er den del af æteren, eller Akasha, der vibrerer langsomst.
Vær opmærksom på den. Den er først nu blevet mærkbar for dem, som vil give sig tid til på denne måde at kontakte den.
Mærk energien med fingrene. Mærk den mod din hud og din følesans.
Akashaens energi er fyldt med healing, information og kærlighed.
Det er en enestående mulighed netop nu.
Åbn nu også dit hjerte og lad Akashas energi strømme frit i dig.
Den generelle information indeholdt i Akasha er, at mennesket er et guddommeligt og multiuniverselt væsen.
Healingsenergien opløser alle begrænsninger. Selv navne og begreber ser vi, er blot slør, der dækker over alt det, vi ikke før nu har kunnet se klart.
Det guddommelige kender ikke til nogen former for inddeling, udelukkelse eller adskillelse.
Der findes end ikke ord for noget sådant.
Lad det lyse og skinne nu og for altid. Alt andet er blot en overgangs forbigående smerte.
Når vi udtrykker humor, hjertelighed og taknemmelighed, åbner sig for os Akashaen i al sin glans. Så åbnes portene til alt det, vi længes efter.
Det kan ses over hovederne på flere og flere mennesker, krystaller, der blot venter på at blive tændte eller aktiverede.
Af hjertet tak.
Der er noget i luften.