Det er nu det hele begynder

Det er nu det hele begynder

Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 11. januar 2021
Maleri af Gert Ørnbøl

Den 21. 12. 2020 markeredes det, som mange har ventet på og døbt ’Det Store Skifte’. Mange har skrevet og spurgt, hvad dette indebærer. Her er mit svar:

Vi er for alvor trådt ind i Vandmandens Tidsalder. Det handler om at opgive de gamle paradigmer: det evige ræs efter social status, materialisme, grådighed, kynisme, arrogance, ligegyldighed etc. Det handler derfor ikke mere om, hvad jeg kan få, men mere om, hvad jeg har at give.
Vi er alle, hver især, inkarneret med et bestemt formål for øje. Alle er vi udtryk for en guddommelig generøsitet, og det er denne generøsitet, vi er kommet her for at dele med andre.
I sådan en generøsitet er der ikke mere plads til egoets små julelege, ikke mere plads til den trættende og på alle måder udmarvende selvforherligelse og narcissisme, hvor mindreværdsfølelse og storhedsvanvid ofte er to sider af den samme sag. Tiden er inde til at søge balance.

Det er ikke mere nok at bruge store ord som ’kærlighed’ og ’ærlighed’, der blot er tomme floskler, hvis ikke man forstår, hvad de indebærer og derfor ikke selv kan leve op til dem. I det hele taget er tiden inde til at se sig selv efter i sømmene. At slippe alt det unødvendige, overflødige og ligegyldige i vort liv. At indse hvor megen larm og smerte, vi afstedkommer, og at give afkald på de adfærdsmønstre i vort liv, der ikke mere tjener vort sande formål.

Hos min elskede lærer og ven, seeren og healeren Calle de Montségur, lærte jeg at forstå, hvad det vil sige at være ’usynlig’. Det er, når man ikke mere ustandseligt har brug for andre menneskers opmærksomhed og anerkendelse. Man er klar over, hvem man i sandhed er. Vi er alle børn af det Himmelske Ophav eller af Gud. Hverken mere eller mindre. Og når vi virkelig forstår dette, indser vi det patetiske i at puste os op og forsøge at gøre os til noget, vi ikke er.
Det er tid til at være stille!
Men stilhed er ikke blot at holde mund, det er at søge indad i stedet for udad.
Og som svar til alle jer, der efterlyser en ’metode’, vil jeg i det følgende dele den metode, jeg selv bruger.

De fleste mennesker på vore breddegrader er født og døbt ind i en kristen tradition. De fleste af os kender Fadervor, men kender måske ikke så meget til den dybde, denne bøn repræsenterer. Jesus (Yeshua) talte aramæisk, og det er et sprog, jeg har studeret siden 1988. Det følgende er resultatet af de indsigter, mine studier har bibragt, og som jeg anser for at være mit bidrag til dem, som er interesserede.

Når vi beslutter os for at meditere, opdager vi hurtigt, hvor svært det kan være at finde ro. Tanker popper hele tiden op og vil have opmærksomhed. Dette er den første og største forhindring. Men tankerne udgør en flod, vi ikke behøver at springe i. Et godt råd er at fokusere sindet på et objekt, for eksempel et tændt stearinlys, eller at bruge et såkaldt mantra sammen med et bevidstgjort åndedræt. I flere af mine bøger, ‘Lysets Lov’ og ‘Guds-Formlen’ har jeg givet råd om dette.

Når jeg således har fundet ro gennem åndedrættet og mit mantra ‘Rukha d’Koodsha’ (Helligånd) på indåndingen gennem hjertet, og ‘Malkoota d’Shmeya’ (Himmerige) på udåndingen ligeledes gennem hjertet, dedikerer jeg mig fuldt og helt til ‘Himmelbønnen’ (Fadervor ud fra en aramæisk forståelse).

Himmelbønnen

Himmelske Ophav
Du som er overalt
Helliget være Dit Navn
Komme Dit Rige
her og nu i al evighed.
Fyld os med Din Nådes Kraft
og løs os af de bånd
vi binder os selv og hinanden med.
Led os ud af fristelsen
befri os fra os selv
så vi kan være nærmere Dig.
Lær os tilgivelsens sande kraft at kende
og lad vore fremtidige handlinger
vokse frem af dette hellige øjeblik.
Amen

Himmelske Ophav = Gud er ren Bevidsthed, der står bag alt skabt. Mennesket er født i denne Bevidstheds billede, hvilket betyder, at vi hver især bærer en del af denne Guddommelige Bevidsthed i os. Igennem denne bøn anerkender vi vort forhold til Gud og forbinder os med Gudsbevidstheden.

Du som er overalt = Gudsbevidstheden er alle steder. Som Jesus siger det i Thomasevangeliet: ‘Kløv træet og løft stenen, og Gud (I AM) er der.’ Gud er det livgivende princip i alt, ikke kun i dette univers, men i alle universer. ‘Min Faders Rige har mange boliger’. Når vi ser os selv og andre mennesker gennem denne Gudsbevidsthed i os, så ser vi det sande væsen i alt levende.

Helliget være Dit Navn = Navn på aramæisk kommer af rodordet SHM, hvilket bl.a. betyder Lys (Bevidsthed), Lyd, Guds billedet i mennesket. Ved at fremsige denne linje, anerkender og velsigner vi den livstråd, der forbinder alt skabt med hinanden. Vi er ÉT, og vi er ÉT med Gud.
Det er kun, når vi forfalder til egoisme, at vi for en stund vender ryggen til og måske afskærer os fra dette forhold.

Komme Dit Rige, her og nu i al evighed = Dette er påkaldelsen af Gudsbevidstheden – at den må blive virkelighed i vort liv på alle planer. Når vi falder, så forstår vi hvorfor det skete, men vi har styrken til at rejse os igen. Vi forstår, at egoets dagsorden kun er forbigående, og at Gudsbevidstheden er den eneste virkelighed, der er sand og evig.

Fyld os med Din Nådes Kraft = Hvad er ’Nådens Kraft’? I virkeligheden kan jeg bedre lide det engelske udtryk ’Grace’, som også betyder ’yndefuld’. Den kraft, der er indeholdt i Gudsbevidstheden er yndefuld sådan, at den ofte umærkeligt afstedkommer et skifte i vores måde at anskue andre og situationer på. Nådens Kraft sætter os i situationer, der får os til at komme til erkendelse af noget, men altid hensynsfuldt og hensigtsmæssigt.

og løs os af de bånd, vi binder os selv og hinanden med = Vi mennesker indgår i mange forskellige relationer. Når vi endnu ikke er klar over, hvem vi i sandhed er, og har brug for anerkendelse og opmærksomhed, så binder vi os til andre på en usand måde. Vi opfinder ’gældsposter’, for på den måde at binde andre mennesker til os: ’Hvis du elsker mig, så elsker jeg også dig’. Det er betinget kærlighed, i stedet for ubetinget kærlighed. Ubetinget kærlighed giver uden at forvente noget til gengæld. Den ser, hvor der er brug for hjælp, og træder til eller går forbi efter behov. En sådan form for kærlighed er fri og afstedkommer kun frihed. En sådan holdning er en vigtig del af det nye paradigme.

Led os ud af fristelsen, befri os fra os selv, så vi kan være nærmere Dig = Disse linjer burde sige sig selv. Vi er omgivet af mange fristelser, der ønsker vores opmærksomhed. Men den største frister er vort eget ego eller lille selv. Nu beder vi om hjælp til at tænke, tale og handle ud fra vort højere Selv, så vi kan forenes med Gudsbevidstheden i os. Vi overgiver os. Vi giver ikke op, men vi GIVER DET OP, op til det højeste i os.

Lær os tilgivelsens sande kraft at kende = Hvad er tilgivelse? Det er ikke blot et ord, man bruger i flæng uden at forstå dets sande dybde. I min bog ‘Lysets Lov’ har jeg beskrevet dette indgående. Når man tilgiver, sletter man enhver form for ’skyld’, der måtte være mellem sig og et andet menneske. Tilgivelse er at ’give til’.

Og lad vore fremtidige handlinger vokse frem af dette hellige øjeblik = Igen siger ordene sig selv. Ethvert øjeblik er som sådan helligt, men det er vores evne til at være empatiske og indfølende, der gør netop dette øjeblik til noget særligt. De fejl, vi har begået i fortiden, kan kun rettes gennem en ændret adfærd NU, og NU, og NU, og NU …

Amen = Tak fordi det bliver sådan NU!

Som Lamu Essæeren siger på metaforisk vis, så pudser man på den måde Hjertets spejl sådan, at skulle Gud komme forbi, så vil Han være i stand til at se sig selv rent og klart i den praktiserende.

Man kan gentage denne bøn flere gang. Derved kalibreres hele ens væsen og man finder ro til at sidde i den stilhed, som er beskrevet ovenfor. Ens personlige stemme er bragt til ro, og man kan nu sidde i stilheden og lytte. For mig at se, er dette en sikker måde, hvorpå man kan kontakte ’Svarenes verden’ og få svar på sine spørgsmål. Og svarene kommer måske ikke prompte, men igennem de tildragelser, livet som menneske tilbyder. Gennem ’Himmelbønnen’ hæver man sig op over hverdagens dramaer, og man indser den enkle sandhed, at vi alle er ÉT.

Jeg vil også her afslutte med det credo, der udgør et af de svar på et spørgsmål, jeg stillede før en meditation for et stykke tid siden, og som udgør nogle tanker til den nye tid:

Forsoning i stedet for straf – Udfordring i stedet for norm – Medfølelse i stedet for kynisme – Nærvær i stedet for distance – Humor i stedet for sarkasme – Organisk i stedet for mekanisk – Dynamisk i stedet for statisk – Universel i stedet for national – Generøsitet i stedet for grådighed– Altruisme i stedet for egoisme – Oplysning i stedet for eskapisme – Bevidstgørelse i stedet for bedøvelse – Samarbejde i stedet for konkurrence – Hjertets visdom i stedet for kunstig intelligens – Klar og kærlig i stedet for kold og kynisk.

Hvis ikke nu – hvornår så?
Hvis ikke os – hvem så?