Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 15. december 2020
I det seneste halve år har jeg modtaget utallige opfordringer fra forskellige mennesker, der ønsker at jeg ytrer mig i forhold til den spændte situation, menneskeheden befinder sig i netop nu.
For mig er der slet ingen tvivl om, at vi alle, såvel på det personlige som på det kollektive plan, netop nu bliver konfronteret med vore egne skygger. Det vil sige, at vi tvinges til at se temaer om os selv og vores måde at omgås andre på i øjnene. At se alt det, vi måske ikke før nu har haft modet til at se? Dels for at revidere denne færden, men også for at gøre op med og at få gjort rent bord med gamle mønstre, som ikke mere er brugbare. Tiden er præget af splittelse og adskillelse. Rent fysisk opfordres vi til ikke at have fysisk kontakt med hinanden, men også på det interaktive plan: i ægteskaber, i parforhold, i venskaber og arbejdsrelationer oplever vi opbrud og splittelse.
Alle har vi meninger om dette og hint. Dette kommer især til udtryk på de sociale medier, hvor der alt for ofte hersker en uforsonlig tone. Vi rives ind i dramaer, vi egentlig ikke har det særlig godt med at være en del af, vi mister balancen og ender tit i en blindgyde af låste muligheder, der i sidste ende gør os ulykkelige. Vi handler en gang imellem overilet og reagerer umodent, fordi vi ikke tillod os at tænke efter den ekstra gang, der kunne betyde et mere positivt udfald.
Vi anklager hinanden for dette eller hint, mens vi tit glemmer at se på vores egen rolle i en konflikt. Det er så let at pege fingre ad andre. Men hvad er egentlig ‘andres skyld’ andet end et slør over vore egne svigt?
Ja, jeg føler mig bedraget, men måske blev bedraget virkelighed, fordi jeg tillod det at ske. Måske burde jeg have været mere opmærksom og indset, at det var min egen forfængelighed, der gjorde mig blind, således at jeg ikke reagerede på de alarmklokker, der forsøgte at advare mig mod at fortsætte ad en vej, jeg normalt ville have indset, ikke ville føre til noget positivt.
Hvis bare vi ville indse, at ‘fjenden’ netop er der for at få os til at se på os selv. Og når vi undlader at ville dette, er det os selv og vores blindhed, der pludselig er ‘fjenden’. Vender vi ryggen til den smertefulde sandhed, fortsætter vi med at projicere vore egne dårligdomme ud i fjendebilleder: ‘Det er alle de andre, der er noget galt med. Jeg er det uskyldige offer.’ Og så har vi for alvor tabt. Vi har ikke ret til at dømme nogen, for vi ved ikke, hvorfor andre mennesker handler, som de gør. Og det er den uvidenhed, der altid må komme disse ‘andre’ til gode. Jeg skriver ‘andre’ i citationstegn, for der findes som sådan ingen ‘andre’, der findes kun OS.
Måske vi i højere grad skulle fokusere på taknemmelighed. Taknemmelighed for alt det, vi hver især har modtaget af stort og småt gennem livet. Udtrykke vores taknemmelighed til alle dem, der gik forud for os, som tog sig af os, fordi de netop ikke fokuserede på vores fejl, men i højere grad på det lys, de så, vi havde gemt væk i en afkrog af vort hjerte.
Vi er nødt til at indse, at ingen af os er hverken ‘for’ eller ‘imod’ noget. Vi er SAMMEN om bord på et skib, der enten vil kuldsejle eller klare de skær, der venter forude. Og selvom det kan se ud som om, at nogle er i færd med at bore huller i skibets skrog, mens andre fortvivlet øser vand ud af den synkende skude, så er vi til det sidste alle i samme båd. Går skibet ned, går vi alle ned med det.
Når vi forstår denne sammenhæng, og når vi kommer til os Selv og indser, at den nød, de ubalancer og konflikter, der findes i verden, skyldes vores valg, så forstår vi også, at det til enhver tid er muligt at vælge om. Det er det ansvar, vi står med nu. Hvad skal ændres i vort liv? Hvad skal ændres i samfundet? Enhver ændring må altid udspringe af en forædlet skærpelse af os selv: Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Hvad er mine inderste bevæggrunde? Lever jeg selv op til mit eget inderste kald og de moralske fordringer, jeg møder verden og medmennesket med?
Personligt mener jeg, at en vigtig del af et nødvendigt skifte er, at alle former for kommercielle økonomiske interesser adskilles fra enhver form for humanitær og politisk opgave. De forskellige industrier har intet at gøre i de råd og styrelser, der udelukkende er der for at sikre borgernes ve og vel. Hvis vi kan begynde der, vil meget kunne ændres til det bedre. De seneste mange skandaler har vist, at penge og de kræfter, der styrer dem, er samvittighedsløse. Her er det altid den stærke, der overlever og sætter dagsordenen. Derfor er det vor opgave, hver især, at påtage os ansvaret for, at vi ikke forøger den afstand, der har sneget sig ind overalt, men at vi i stedet bygger bro og går hinanden og udfordringerne i møde. Uantastet de uenigheder og forskelle, der synes at adskille os.
Uanset om man tror eller ikke tror på Gud, så er livet for mig et udtryk for en helt unik form for guddommelig generøsitet. En generøsitet, jeg mener, det er vores opgave at lade flyde frit igennem os, så den bliver til virkelighed overalt, hvor vi færdes. Det betyder, at også vi, trods den støj, der omgiver os, altid må forsøge at fokusere på det lys, der skinner i ethvert menneske, uanset hvor svagt skæret fra dette lys måtte forekomme. Gennem vort fokus kan vi være med til at reflektere et andet menneske lys, og derigennem at forstærke det i stedet for at slukke det.
Derfor er julen i år måske mere vigtig end nogen anden jul før den. Tænd et lys. Vær stille. Lyt. Kan du høre det? Der er musik. Jeg kan høre den. Den er her. NU! Syng, dans og lad hjertets og åndedrættets rytme opløse mismodet og håbløsheden. Send din generøsitet, taknemmelighed og medfølelse ud til menneskeheden og verden. Vi har brug for det. Vi har brug for hinanden.
Forsoning i stedet for straf – Udfordring i stedet for norm – Medfølelse i stedet for kynisme – Nærvær i stedet for distance – Humor i stedet for sarkasme – Organisk i stedet for mekanisk – Dynamisk i stedet for statisk – Universel i stedet for national – Generøsitet i stedet for grådighed – Altruisme i stedet for egoisme – Oplysning i stedet for eskapisme – Bevidstgørelse i stedet for bedøvelse – Samarbejde i stedet for konkurrence – Hjertets visdom i stedet for kunstig intelligens – Klar og kærlig i stedet for kold og kynisk.
Hvis ikke nu – hvornår så?
Hvis ikke os – hvem så?
Lars Muhl
Beach Boys – I Can Hear Music: https://youtu.be/sOsial01K0g
Beach Boys – Good Vibrations: https://youtu.be/mdt0SOqPJcg
Beatles – All You Need Is Love: https://youtu.be/t5ze_e4R9QY