Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 1. maj 2014
OMFAVNELSEN & KYSSET
Der var engang, hvor det at omfavne et andet menneske, eller at give et knus, var noget ganske særligt. I dag forholder det sig ikke altid sådan. Vi deler rundhåndet ud af vores knus, og det er dejligt og givende, selvom det nogle gange kan føles omklamrende. Om det er det ene eller det andet, dejligt eller omklamrende, har med intentioner og bevidsthed at gøre. For et knus kan være meget og andet end end en tom hilsende gestus.
Når to mennesker sætter hinanden stævne i Lyset undfanges et tredje væsen. Når to mennesker mødes i en kærlig omfavnelse, undfanges omgående en tredje gestalt. Dette væsen eller denne gestalt er en syntese af samtlige følelser og tanker, de to personer hver især bringer med ind i mødet.
To mennesker, der indgår i en kærlig og bevidstgjort omgavnelse manifesterer med deres handling Spirit. Ethvert møde efterlader automatisk et aftryk i Akashaen. Enhver omfavnelse bør derfor være ladet med bevidsthed og kærlighed.
Uden fysisk kontakt og kærtegn går mennesket til grunde. Uden kærlighed kan mennesket ikke eksistere. Derfor er omfavnelsen særlig dyrebar. En omfavnelse der ikke rummer tillid og bevidsthed kan ikke betragtes som værende velsignet. I omfavnelsen opløses de fleste barrikader. Enhver omfavnelse får som regel Spirit til at synge, mens det sårede hjerte danser. Når omfavnelsen er velsignet, slår det gnister ind i det mørkeste mørke, hvor der straks tændes lys. En velsignet omfavnelse vælter alle mure og nedbryder enhver port.
I omfavnelsen forenes to menneskers energifelter, det er lyskroppenes dans. De giver hinanden det bedste, de har. Den velsignede omfavnelse heler ethvert sår.
På Yeshua Nazaræeren og Mariam Magdals tid var kysset de indviedes tegn. Med kysset genendte og anerkendte man hinanden. Men kysset var også en vej til selvforglemmende, meditativ ekstase. Når to mennesker kysser hinanden i ubetinget kærlighed, åbnes portene til Himmerige med et brag. Kysset gennembryder altet og opløser enhver forhindring og begrænsning. Det aramæiske ord for kys, nashak, betyder ‘at dele det samme åndedræt’ eller ‘at ånde sammen’.
Når mennesket har opnået et højere vibrationsniveau vil det være istand til at elske på afstand. Kærlighed kender ingen grænser, den ophæver enhver adskillelse. Alle sandt elskende kan mødes på de højeste æteriske planer, hvor de kan smelte sammen i en omfavnelse og i et kys mere ekstatisk og frydefuldt end noget, de før har erfaret. Således genfødte i æteren, vil de sammen bevæge sig frit i sfærerne, transfomere alt jordisk og udføre mirakler. For da står englene og lysvæsener til deres rådighed. Dette er det Himmelske Bryllup. Sådan kan to menneskesker være med til at helbrede og samle en splittet verden.
Det er det, min bog Taxo Luma blandt andet handler om. Ligesom man kan læse mere i Lysets Lov.
