Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 13. april 2014
Hvis du har brug for at blive løftet, så er det nu, at naturens ubeskrivelige transformation stiller sin kraft til rådighed for mennesket. Luften er ligefrem ladet med healing – altså når man søger ind i skoven. Er du alene, så find ind til din egen stilhed. Er du sammen med andre, så undgå small-talk. Lyt og se. Se ind bag ved sløret og oplev hvordan vi allerede her på det jordiske plan er interaktivt forbundet med parallel-universer, og hvordan vi er i stand til at kommunikere på kryds af disse. Men det kræver stilhed og opmærksomhed. Det sker lige nu, uanset om solen skinner eller ej.