Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 8. juni 2010
‘Hvis ikke en ekspert har et problem, der plager ham, er han utilfreds!
Hvis ikke en filosofs undervisning betvivles, sygner han hen!
Hvis ikke kritikeren har nogen at chikanere, bliver han ulykkelig!
Sådanne mennesker er fanget i objekternes verden.
Den, der ønsker tilhængere, søger politisk magt.
Den, der ønsker omdømme, indtræder i et embede.
Den stærke mand leder til stadighed efter tunge ting at løfte.
Den heltmodige leder efter alarmerende omstændigheder, hvori han kan vise sit heltemod.
Den bevæbnede ønsker krig, så han kan bruge sit våben.
Mænd af fortids vælde foretrækker et værdigt otium, hvori de fremstår dybsindige.
Lovkyndige søger svære sager, så de kan udstrække fortolkningen af lovene.
De velgørende, de pligtopfyldende, er altid på udkig efter en mulighed for at synliggøre deres dyder.
Hvad ville gartneren gøre, hvis der ikke fandtes mere ukrudt?
Hvad ville der blive af forretningslivet uden et marked fuld af fjolser?
Hvor ville masserne være, hvis der ikke fandtes et påskud for at klumpe sig sammen i trængsel og lave larm?
Hvad ville der blive af arbejde, hvis der ikke skulle fremstilles unødvendige ting og sager?
Producér! Opnå resultater! Tjen penge! Få venner!
Lav forandringer!
Eller du vil dø i fortvivlelse!
De, som er fanget i magtens maskineri, opnår ingen glæde, undtagen i evig adspredelse – maskinens snurren. De bliver holdt nede og mast af ydre kræfter, moden, markedet, begivenheder, den offentlige mening! Aldrig i hele deres liv opdager de deres rette beskaffenhed!
Det travle liv! Hvor ærgerligt!’
(Taoistisk tekst af Chuang-Tzu, oversat af Lars Muhl i førsteudgaven af ‘Den Himmelske Vej’)
