Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 9. august 2021
Det danske sundhedsvæsen er blandt verdens bedste. Kirurgien i Danmark har reddet rigtig mange mennesker, specielt indenfor hjertekirurgien. Men der mangler noget. Noget, som måske kunne have afværget mange operationer, for ikke at nævne tabet af liv.
Efter 1. verdenskrig implementerede man i Vest-Europa et helt nyt syn på sygdom og behandling, en model udarbejdet af John D. Rockefeller senior og junior, som stadig er gældende. Hvordan dette er foregået kan man læse om i etnolog Henriette Buus’ fremragende afhandling, ’Indretning og Efterretning – Rockefeller Foundations indflydelse på den danske velfærdsstat 1920 – 1970’, fra 2008.
Den nye behandlingsmodel opdelte mennesket i enheder, der krævede speciallæger med specifik indsigt på et enkelt område. Problemet med denne tilgang er, at helhedssynet på, hvad et menneske er, udvandes. Endvidere blev der ensidigt fokuseret på industrialiseret kemisk medicin, der i et snuptag reducerede folkemedicinen til at være alternativ. Dette var, set fra et økonomisk perspektiv, først og fremmest givtigt for Rockefeller Foundation, der havde interesser i fremstillingen af den nye medicin, skadedyrsbekæmpelse og kemiske våben, bl.a. i samarbejde med det tyske I.G. Farben/Bayer. Rockefeller Foundation ydede økonomisk hjælp til det danske hospitalsvæsen. For, som Rockefeller jr. udtrykte det: ‘Giving is investing’. Inden da havde senior ved flere lejligheder givet udtryk for sin livsfilosofi: ‘The way to make money is to buy when blood is running in the streets’. Til gengæld for ’gaverne’ skulle man implementere de nye retningslinjer og behandlingsformer. I begyndelsen var der stor modstand i det danske system mod denne handel, men langsomt fortog modstanden sig, og man valgte det bekvemme fremfor det visionære.
Der er imidlertid ved at ske et skifte. På tros af modstand fra bl.a. Sundhedsstyrelsen og ikke mindst medicinalindustrien, ser det ud til at danskerne bruger såkaldt alternativ medicin og behandling i større og større omfang. Så også her er der nu tale om store økonomiske interesser. Der er imidlertid også tale om en omfattende viden, som vi er nødt il at tage med i billedet, når vi skal udvikle en ny sundhedsvision.
For 15 år siden blev jeg inviteret til at holde et foredrag om energetisk healing for en håndfuld praktiserende læger i Aarhus. Under den efterfølgende debat talte vi blandt andet om placebo-effekten og det åbenlyst geniale i, at et menneske, der gives en kalkpille, i den tro at det er en effektiv medicin, bliver helbredt blot gennem sin tro på medicinens virkning. Dette åbner op for indsigt i menneskets iboende selvhelbredende kræfter. En af de deltagende kvindelige læger fortalte endvidere, at hun og en kreds af bekendte havde deltaget i daglig bøn og fjernhealing af en fælles ven over en periode på tre måneder. Vennen, der ifølge lægerne kun havde få måneder tilbage at leve i, levede i bedste velgående flere år efter. Det var den kvindelige læges overbevisning, at dette var sket gennem vennekredsens daglige engagement.
Den slags erfaringer er talrige. Selv har jeg jo ved selvsyn oplevet, hvordan seeren og healeren Calle de Montségur helbredte hundredevis af klienter verden over, blot gennem telefonkontakt.
Allerede i slutningen af 1890’erne blev der sat ord på menneskets iboende selvhelbredende kræfter, blandt andet i bøgerne ‘Science and Health’ af Mary Baker Eddy, samt ‘The Divine Law of Cure’ af Warren F. Evans. I 1931 formulerede den engelske læge, MB, BS, DPH, dr. Edward Bach helhedsfilosofien i den lille bog ‘Heal Thyself’. I nyere tid har dr. Larry Dossey, der i årevis var leder af Humana Medical City Dallas, videregivet sine erfaringer med bøn i behandling af kræftramte i bogen ‘Healing Words – The Power of Prayer and The Practice of Medicine’ fra 1993. De her nævnte bøger er blot få eksempler blandt mange, der videregiver erfaringer fra dette omfattende område.
Meditation er en anden form for balancering af det menneskelige sind, der har vist sig at være et aldeles effektivt og befordrende middel i helbredelses-processer.
En ny sundhedsvision må nødvendigvis inddrage alle aspekter, der kan have positiv indflydelse på helbredelse og balancering af det hele menneske. Derfor kræver en sådan vision åbenhed og evne og villighed til at tænke ud-af-boksen, uden skelen til patenter og økonomiske interesser.
Udkast til en ny sundhedspolitik (1. udkast)
- Enhver form for økonomisk forbindelse mellem statslige institutioner, såsom Sundhedsstyrelsen og Seruminstituttet, og private økonomiske interesser, som fx medicinalindustrien, bør ikke være mulig.
- Al forskning bør ligge i statsligt regi uden skelen til om denne forskning giver økonomisk gevinst eller ej, jf. statens salg af vaccineproduktionen til en arabisk sheik forrige år. Det nye paradigme indebærer et opgør med eneret, patenter og udbytning. Først når menneskeheden indser, at man ikke kan opdele befolkninger i over-, mellem- og underklasser, vil vi kunne løse de problemer, vi står midt i. Naboens konkurs eller succes er også vores konkurs og succes. Kloden er ét hele. Derfor må magt aldrig kunne udøves af nogle få, blot fordi de har akkumuleret penge og aktiver.
- Sundhedsstyrelsens fornemste opgave bør være forebyggelse. Fx gennem kampagner om hvordan borgerne styrker deres immunforsvar, kostvejledning og saglig oplysning om naturens egne, tilgængelige midler.
- Naturens medicin, den såkaldte folkemedicin, som har virket i tusinde år, skal genoplives, udforskes og i det hele taget sættes på dagsordenen. Dette skal varetages af terapeuter, som er uddannet og har erfaring med dette, om de er læger eller ej. Heilptraktik, som den kendes fra Tyskland, kunne danne grundlag for en ny og udvidet forståelse af helbredsmetoder, der tager det hele menneske alvorligt.
- Alle nye helbredsmetoder bør undersøges.
- Har man på nogen måde økonomisk forbindelse til kommercielle interesser, der har med sundhed at gøre, bør man ikke kunne varetage ledende poster indenfor sundhedsområdet.
- Og så bør man omdøbe Sygehuse til Hospitaler (hospitality/gæstfrihed), sådan som det var engang.
- Omsorg og nærvær, de såkaldte ’varme hænder’ skal prioriteres i hospitalsvæsenet. I begyndelsen af 1980’erne introduceredes der på udvalgte danske hospitaler et koncept, ’Therapeutic Touch’, en terapiform udviklet af den amerikanske professor i sygepleje, Dolores Krieger, Ph.D., R.N. I forbindelse med mit arbejde i ’Hearts & Hands’ på Aarhus Amts Sygehus, mødte jeg to oversygeplejerske på ontologisk afdeling, som begge med begejstring huskede tilbage på de resultater, der opnåedes med denne enkle terapiform.
Edgar Cayce: ‘Handbook for Health Through Drugless Therapy’
Nicole Apelian: ‘The Lost Book of Herbal Remedies’
Dolores Krieger: ‘Therapeutic Touch’
Maria Threben: ‘Guds Apotek’
A.Vogel: ‘The Nature Doctor’
Edward Bach: ‘Heal Thyself’
Mary Baker Eddy: ‘Science and Health’
Larry Dossey: ‘Healing Words’
Martin Brofman: ‘Anything can be healed’
Master Choa Kok Sui: ‘Miracless Through Pranic Healing’
Nicole Apelians historie: https://youtu.be/XaZKpHJ1uUo
