Close
Loading Events

« All Events

Åndsvidenskabeligt højskole-retreat in Odder, Denmark

23 November @ 17:00 - 29 November @ 17:00

Description in Danish

Nu er det igen muligt at blive undervist og inspireret af en række af Danmarks mest anerkendte spirituelle forfattere, musikere, yogier og healere, blandt andre forfatter Lars Muhl, lydterapeut Githa Ben-David, drømmetyder Frank Lorentzen, healer Marianne Mikkelsen m.fl., samlet under et tag til Danmarks andet åndsvidenskabelige retreat. Denne gang med undervisning på dansk, som rigtig mange efterspurgte sidst.

 

Vil du allerede nu sikre dig en plads til Early Bird-pris og et værelse med havudsigt, så tilmeld dig senest d. 5. september 2019. Der er et begrænset antal pladser – først til mølle. Læs hvordan du tilmelder dig længere nede i opslaget.

Har du spørgsmål, så kontakt venligst arrangør Jacob Kleberg på jacob@snowball.management eller mobiltlf: 24 24 06 22.

Begivenhedsside på Facebook:
https://www.facebook.com/events/403408393625754

 

Ønsket med retreatet er at skabe (en) bevægelse og at anskue verden på en ny måde, med åndsvidenskabelige øjne, for dermed at skabe balance og harmoni på alle planer i os selv (ånd, sind og krop) og i vores omgivelser (relationer, klima m.v.). Eller sagt på en anden måde at heale os selv og vores omgivelser. På det sidste retreat blev Folkebevægelsen for Livet sat i gang – https://www.folkebevægelsenforlivet.dk

Samtidig ønsker vi igen at skabe et fælleskab mellem alle deltagere og undervisere, så vi tilsammen kan skabe en ‘sommerfugle-effekt’ og få inspiration til hver især, hvad vi kan gøre og praktisere anderledes i vores hverdag, så vi kan være endnu mere glade og kærlige, end da vi kom, og dermed være til inspiration for andre.

Efter det første retreat i april 2019 er der blevet startet to spirituelle grupper i Aarhus og København, hvor vi har mulighed for at mødes hver uge for at praktisere de ting, vi lærte til stor glæde for alle.

 

‘Det intuitive sind er en hellig gave, og det rationelle sind er en trofast tjener. Vi har skabt et samfund, der hylder tjeneren og har glemt gaven.’
Albert Einstein, fysiker

‘This planet is being peopled by superior creatures who are going to save us, but they aren’t arriving from the outside; they’re arriving from the inside.’
Marianne Williamsson, forfatter

 

Her er to udtalelser fra sidste retreat:

‘Kære venner,
Tak for et fantastisk berigende samvær på alle fronter. Jeg har fået så megen inspiration og hjælp af jer alle, så jeg har haft store udrensningssymptomer, høj feber og en gammelkendt sygdom, som slap i går. Jeg er næsten født på ny. Jeg arbejder nu dagligt med Tonen fra Himlen og læser og arbejder med Terapeuternes Mysterieskole, og jeg har lavet mig et helligt sted/alter, noget som jeg tidligere har haft stor modstand på.’
Kvindelig deltager

‘Thank you all for your loving, sharing and caring! A special thanks to all the world-class teachers, and all heavenly forces who were there to guide and aid us all! I simply am in love with you all.’
Mandlig deltager

 

Overnatning og forplejning

Retreatet bliver afholdt i de smukke, rolige og meditative omgivelser syd for Aarhus på Rude Strand Højskole – https://rudestrandhojskole.dk – som ligger direkte ned til egen strand, hvor man kan gå en tur og/eller vinterbade på vikingemanér (med efterfølgende sauna), alt efter temperament.

Retreatet er inklusive vegetarisk eller vegansk forplejning. Og alle råvarer er økologiske. Der er mulighed for at bo i enkeltværelse med delt badeværelse eller i dobbeltværelse med to enkeltsenge eller en stor seng.

Nærmeste lufthavne er Tirstrup, Billund og København, som alle har forbindelse til Aarhus Hovedbanegård via bus eller tog.

Enkeltværelse med havudsigt:
Early bird-pris: 11.499 kr. per person.
Pris fra d. 2. september: 12.499 kr. per person, og havudsigt kan ikke garanteres.

Dobbeltværelse (to enkeltsenge) med havudsigt:
Early bird-pris: 9.999 kr. per person.
Pris fra d. 2. september: 10.999 kr. per person, og havudsigt kan ikke garanteres.

Shuttle-bus fra Aarhus Hovedbanegård til Rude Strand Højskole tur/retur er inkluderet i prisen.

Der er mulighed for en betalingsordning efter aftale – kontakt venligst Jacob Kleberg.

 

Tilmelding

Skriv til Jacob Kleberg på: jacob@snowball.management og meld dig til, og indbetal herefter beløbet på kontonummer eller på Mobile Pay.
Det er vigtigt, at du angiver dit navn på indbetalingen:

Reg. nr.: 6811 – kontonummer: 0001169980

Mobile Pay: 24240622

For personer bosiddende uden for Danmark:
IBAN: DK2268110001169980 og BIC/SWIFT: SYBKDK22

Tilmeldingen er først gældende, når beløbet er modtaget på kontoen. Det er ikke muligt at få refunderet sin billet, men arrangøren vil være behjælpelig med at få solgt den videre til en evt. venteliste.

 

Program for ugen
(små ændringer i programmet kan forekomme)

– Lørdag d. 23. november:

Indlogering på højskolen er mulig fra kl. 17.30.

Shuttle-bus vil afgå kl. 17.00 fra Aarhus Hovedbanegård for deltagere, som har brug for dette.

Ingen forplejning på højskolen denne dag.

– Søndag d. 24. november:

Indlogering inden kl. 10.30.

Fuld forplejning hele dagen.

Store sal, kl. 11.00-17.00:
Todagesworkshop: ‘Lyset i et menneskes hjerte’ med Lars Muhl.
Denne workshop er baseret på alt det, Lars Muhl har arbejdet med gennem årene: bevidst vejrtrækning, bøn, ritualer, meditation, intuition, helbredelse, chanting, lyd, healing, energiarbejde og ildvognspraksis, med det aramæiske sprogs psykologi som udgangspunkt.
Se detaljeret kursusbeskrivelse længere nede.

Store sal, kl. 19.30-21.15:
Visning af dokumentarfilmen ‘Seeren’ af Lars Muhl.

– Mandag d. 25. november:

Fuld forplejning hele dagen.

Store sal, kl. 7.00-8.00:
Blid yoga og meditation med Line Stabell.

Store sal, kl. 9.30-16.30:
Fortsættelse af todagesworkshop: ‘Lyset i et menneskes hjerte’ med Lars Muhl.

Store sal, kl. 19.00-20.30:
Meditation og drømmetydning med Frank Lorentzen.

– Tirsdag d. 26. november:

Fuld forplejning hele dagen.

Lille sal, kl. 7.00-8.15:
Morgen ‘rebirthing’ med Jacob Kleberg.

Store sal, kl. 7.00-8.00:
Blid yoga og meditation med Line Stabell.

Store sal, kl. 9.30-12.30:
Halvdagsworkshop: ‘De 5 elementer i kinesisk medicin i forhold til brug af æteriske olier’ med Marianne Mikkelsen.
Se detaljeret kursusbeskrivelse længere nede.

Store sal, kl. 13.30-16.30:
Halvandendagsworkshop: ‘Bevidsthedens udstrålende farver og lys’ med Frank Lorentzen.
Se detaljeret kursusbeskrivelse længere nede.

kl. 20.00-21.00:
Bål og nymåne-ceremoni på stranden med Jacob Kleberg.

– Onsdag d. 27. november:

Fuld forplejning hele dagen.

Store sal, kl. 7.00-8.00:
Blid yoga og meditation med Line Stabell.

Store sal, kl. 9.30-16.30:
Fortsættelse af halvandendagsworkshop: ‘Bevidsthedens udstrålende farver og lys’ med Frank Lorentzen.

– Torsdag d. 28. november:

Fuld forplejning hele dagen.

Lille sal, kl. 7.00-08.30:
Morgen ‘rebirthing’ med Jacob Kleberg.

Store sal, kl. 70.0-8.00:
Blid yoga og meditation med Line Stabell

Store sal, kl. 10.00-16.30:
Todagesworkshop: ‘Tonen fra Himlen’ med Githa Ben-David. Workshoppen er baseret på hengivelse til klang: Tonen fra Himlen, som man kan læse nærmere om i Githa Ben-Davids bog af samme navn.
Kurset giver de studerende mulighed for at udfolde stemmen, møde udfordring, modtage respons, viden og støtte og først og fremmest opleve, at lydens kraft virker igennem dem.
Se detaljeret kursusbeskrivelse længere nede.

– Fredag d. 29. november:

Morgenmad, frokost og kaffe/te inkluderet.

Store sal, kl. 7.00-8.00:
Blid yoga og meditation med Line Stabell

Store sal, kl. 9.30-16.30:
Fortsættelse af todagesworkshop: ‘Tonen fra Himlen’ med Githa Ben-David.

kl. 17.00:
Retreatet er slut.

Afgang med shuttle-bus til Aarhus Hovedbanegård.

Det er muligt at overnatte på højskolen fra fredag til lørdag for egen regning til en fordelagtig pris. Hvis du er interesseret, så skriv til: jacob@snowball.management

 

Mere information om program og undervisere

– Lars Muhl, forfatter, musiker og mystiker:

www.larsmuhl.dk
https://youtu.be/0GDEi7OuARw

Lyset i et menneskes hjerte – todagesworkshop med Lars Muhl:

Denne workshop er baseret på alt det, jeg har arbejdet med gennem årene: bevidst vejrtrækning, bøn, ritualer, meditation, intuition, helbredelse, chanting, lyd, healing, energiarbejde og ildvognspraksis, med det aramæiske sprogs psykologi som resonansbund.
Workshoppen har mysterietraditionen fra Essenerne og Alexandrias terapeuter som afsæt. Disse mystiske traditioner uddannede de første diakoner, som vi kender til, længe før udtrykket diakon fra den katolske kirket var kendt. Essenerne blev kaldt ‘Børn af lyset’, mens Terapeuterne blev kaldt ‘De hvidklædte’.

‘Himmeriget (Malkoota d’Shmeya) er i dig og overalt omkring dig’, siger Yeshua i Lukasevangeliet og i Thomasevangeliet. Dette er det helt grundlæggende og vigtigste udgangspunkt for workshoppen, at vi er i stand til og bevidste om evnen til at forbinde os til Himmeriget indeni.
At vi gennem dette indre himmerige forstår, hvem vi virkelig er, hvor vi kommer fra, hvad vi laver her, og hvor vi skal hen. Denne viden skal integreres fuldstændigt i hver enkelt af os. Dette er forudsætningen for alt, hvad vi skal arbejde med de to dage. Derfor vil dette være den første og kontinuerlige praksis gennem hele kurset.

‘Hvis du følger mit eksempel, vil du kunne udføre endnu større vidundere end jeg’, siger Yeshua i Matthæusevangeliet. Dette udsagn er udgangspunktet for workshoppen. Vi ønsker at realisere Yeshuas ord og handlinger gennem vores egne oplevelser og gerninger og i vores relationer med andre mennesker overalt.

Anbefalet læsning: ‘Gralstrilogien’, ‘Lyset i et menneskes hjerte’, ‘SHM – Lyset i mørket’.

 

– Marianne Mikkelsen, healer med stor viden om brug af æteriske olier:

www.aura-soma.dk/92_marianne.html

De 5 elementer i kinesisk medicin i forhold til brug af æteriske olier – halvdagsworkshop med Marianne Mikkelsen:

Kinesisk medicins udgangspunkt i de 5 elementer er en god ramme til at forstå organernes funktion og ubalancer, både fysisk som energetisk/psykisk. Denne ramme er anvendelig i anvendelse af de æteriske olier, idet du oplever eller gerne vil vejlede andre i anvendelse af olierne i forbindelse med både fysiske og psykiske tilstande.
Jeg gennemgår de 5 elementer, og hvilke olier der er mest anvendelige til de hver af de 5 elementer. Det vil give dig et enkelt overblik og en god indgangsvinkel til anvendelse af olierne.

 

– Frank Lorentzen, forfatter, musiker og healer:

www.franklorentzen.info
https://youtu.be/DWPRigr0R1A

Bevidsthedens udstrålende farver og lys – halvandendagsworkshop med Frank Lorentzen:

En workshop med bevidsthedens farver i centrum. Med udgangspunkt i min bog ‘Bevidsthedens Udstråling’ vil vi gå i dybden med de forskellige psykiske tilstande, der udtrykker sig som bevidsthedsfarver i energifeltet.
Vi vil meditere på farvernes væsen og essens for derigennem at få kontakt eller et lille glimt af deres forunderlige natur. Når man erfarer en farve på dette plan, erkender man dybt i sit hjerte, at bevidsthedsfarverne er lige så levende som den fysiske krop.
Farverne opererer i en usynlig stilhed, hvor de påvirker os langt mere, end vi regner med. Vi bruger samtidig lyd fra regnbueoplyste krystalsyngeskåle samt farveoplyste bjergkrystaller til at forstærke oplevelsen af farvernes forunderlige univers.

 

– Githa Ben-David, forfatter, musiker og lydterapeut:

www.githabendavid.dk

Tonen fra Himlen – todagesworkshop med Githa Ben-David:

Der er et stort behov for lydhealing i vores omverden. Kurset er baseret på hengivelse til klang, Tonen fra Himlen, som man kan læse nærmere om i min første bog af samme navn.
Kurset giver de studerende mulighed for at udfolde stemmen, møde udfordring, modtage respons, viden og støtte og først og fremmest opleve, at lydens kraft virker igennem dem.
Målet for workshoppen er at forløse den enkeltes sande udtryk og afdække dens helbredende kvaliteter. Der findes ikke to ens stemmer.
Der arbejdes ud fra en nådig og indfølende metode, hvor sandheden som velovervejet respons er i højsædet.

 

– Line Stabell, yogaunderviser, personlig træner og healer:

Jeg har dyrket yoga siden 2007 og har undervist siden 2017. Jeg er uddannet yogalærer i New York City i et studie, der hedder Y7 Studio. Jeg har undervist i deres studier, der ligger i Soho og på Upper East Side. Jeg har en 300 timers RYT og er registreret hos Yoga Alliance. Jeg er også uddannet reiki mester og har praktiseret reiki siden 2013.

I to år har jeg deltaget i Marianne Willamsons tirsdags-undervisning i ‘Et Kursus i Mirakler’. Jeg boede på den gade, hvor Marianne afholdte sine tirsdagslektioner i EKIM. Jeg har også arbejdet frivilligt for Marianne op til præsidentkampagnen, hvor jeg lavede e-mail-lister, solgte bøger og gav Marianne reiki healing. Jeg har bl.a. lært kraften i bøn af Marianne, noget jeg elsker at have med i mine yogatimer.

Før jeg blev yogalærer, var jeg ansat som socialrådgiver i Gladsaxe Kommune, hvor jeg var myndighedssagsbehandler på børn- og ungeområdet. Jeg havde i min socialrådgiver-karriere særligt kendskab til bandekriminalitet og komplekse psyko-sociale problemstillinger. Denne erfaring bruger jeg også i min yogaundervisning.

Min yogaundervisning bærer præg af min interesse for at leve ubetinget i kærlighedens navn, derfor er mit højeste ønske, at du er dig selv og møder op, som du er. Din krop er unik – det vil din yoga også være. Mit mål er at arbejde med asana på en måde, der åbner vores hjerte og sind og tillader kroppen at give slip på spændinger og blokeringer, der står i vejen for, at vi kan mærke kærlighedens kraft indeni os selv og hinanden.
Alle niveauer er velkomne.

 

– Jacob Kleberg, krops- og åndedrætsterapeut, manager og spirituel mentor:

www.transformationalexperiences.org

Uddannet Cand.merc.int. i 1993, og arbejdet som leder siden 1996. Fra 2008 har jeg taget en række alternative uddannelser som NLP Master Practitioner, krops- og åndedrætsterapeut, inka healer (Paqo), og fulgt alle Lars Muhls kurser i Danmark siden 2014. I 2017/2018 tog jeg 1. del som energifeltsterapeut (underviser Frank Lorentzen), hvor meditationsteknikker og drømmetydning er i fokus.
P.t. er jeg i gang med Lars Muhls uddannelse som Divine Deacon, og Claus Houlbergs uddannelse i esoterisk horoskoptydning.
Jeg arbejder i dag som krops- og åndedrætsterapeut i et klinikfællesskab i København sammen med en kvindelig psykoterapeut og en kvindelig krops- og åndedrætsterapeut. Derudover arbejder jeg som spirituel mentor.
Endelig er jeg manager for spirituelle lærere og forfattere, blandt andet Lars Muhl, hvor jeg hjælper dem med at udbrede deres budskab til hele verden.

 

Details

Start:
23 November @ 17:00
End:
29 November @ 17:00
Website:
https://www.facebook.com/events/403408393625754

Venue

Rude Strand Højskole
Kystvejen 114
Odder, 8300 Danmark
Website:
https://rudestrandhojskole.dk