Close
Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Sold out – Verdens Frelser – new talk in Aalborg, Denmark

11 November @ 19:00 - 21:30

Description in Danish

Kom med til et foredrag om den nye bog ‘Verdens Frelser’ skrevet af Lars Muhls alter ego, Asaph Muzethi.

Bogens titel henviser til Leonardo da Vincis maleri ‘Verdens Frelser’. Og Verdens Frelser er i Lars Muhls optik mennesket, der har brug for at blive frelst fra sig selv og det ego, der i grådighed er ved at ødelægge alt omkring sig. Bogen handler også om, at vi mennesker er faret vild, mest fordi vi har glemt, hvorfor vi er det. Nemlig at vi har mistet forbindelsen til vores åndelige overbygning, og at vi i vor ulidelige arrogance tror, at intellektet kan klare alt.

‘Verdens Frelser’ er det første bind i en ny serie kaldet ‘SoulBooks’. Serien vil bestå af små bøger med store og vigtige emner, der alle vil adressere nogle af tidens problemer set fra et filosofisk og åndeligt perspektiv.


Uddrag af Lars Muhls forord fra ‘Verdens Frelser’

Denne bog er skrevet af et fremmedgjort menneske, der har mistet hukommelsen, i en splintret og historieløs verden. En verden af forurettede individualister, der insisterer på at hævde hver deres personlighed og udvikling som noget unikt. I en verden af tilbud der, som enhver anden vare på markedet, skal imødekomme forbrugernes behov – behovet for det afslappende, fredfyldte, positive, bedøvende, komfortable, ufarlige, bekræftende, trivielle, tamme og politisk korrekte.

‘Verdens Frelser’ er i sig selv et eksempel på det stik modsatte: nemlig, at de højder og det lys, mennesket kan nå, er proportional med de dybder og det mørke, det har modet til at trænge ned i. Det er bogens, og dermed forfatterens postulat, at ethvert menneske på et tidspunkt i livet, frivilligt er nødt til at slippe enhver begrænsende sikkerhed og begive sig alene ud i ørkenen, for der at klæde sig nøgen for sin skaber. Undlader mennesket dette, vil dets magelighed (også kaldet skæbnen) uundgåeligt kaste det ind i livets skærsild for at lutre det der, indtil kun det væsentligste står tilbage.

Vi er alle vildfarne – men mest fordi vi har glemt, hvorfor vi er det.


Hør Lars Muhl fortælle mere om bogen her
https://vimeo.com/340404690

 

Lars Muhls bøger vil blive solgt ved foredraget, og det vil være muligt at få bøger signeret af ham.

Unummererede pladser – dørene åbner en time før.

Venue

DGI-Huset Nordkraft
Teglgårds Pl. 1
Aalborg, 9000 Danmark