Gud – Oplysning & Healing – Nu!

Gud – Oplysning & Healing – Nu!

Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 21. februar 2014

Det sker oftere og oftere at jeg kontaktes af mennesker, især unge, der har mistet troen på livet og ikke mere kan finde meningen med at være her. Og det kan man ikke fortænke dem i. For de mennesker, som burde være de unges forbilleder, tror heller ikke længere på livet, men er i færd med enten at berige sig på andres bekostning, at tilrane sig magt og midler for på den måde at mærke at man har betydning og at livet har en eller anden form for mening, mens andre har opgivet og i stedet for at udforske sig selv og udfolde det spirituelle liv, sidder fanget foran skærmen. Mange af de disillusionerede unge udstyres oftere og oftere med en diagnose, og fanges i en spændetrøje af medicin. Medicin kan være nødvendigt i en håndevending, men ikke som en permanent løsning et helt liv igennem. Unge mennesker, der medicineres i årevis, kan have meget svært ved at vende tilbage til den oprindelige, sensitive tilstand, som er en forudsætning for at et menneske kan udfolde sit åndelige potentiale. Det er ikke blot en falliterklæring at antidepressiv medicin er det eneste svar samfundet tilbyder disse unge, men er skæbnesvangert for os alle. Man kan ikke ustraffet, tvinge cirkler og trekanter ned i firkantede kasser.

(I Aarhus har en gruppe unge skabt et forum, de kalder ‘Spirituelle Unge i Aarhus’. Da jeg første gang besøgte dem for halvandet år siden, var de omkring 25 deltagere, mens de nu er mere end hundrede unge mellem 15 og 30 år.)

Det sande

Unge mennesker søger det sande. Hvis ikke de møder mennesker, der sandt hviler i sig selv, og har udfoldet den åndelige side, fornemmer den unge intuitivt, at der mangler noget. Når denne mangel viser sig at indbefatte hele samfundet, bliver livet let til en åndløs ørken, hvor individerne har svært ved at trives.

Men, der er hjælp at hente, for det er heldigvis ikke alle, der har tabt den åndelige pust. Der er stadig en del mennesker, der endnu ikke har opgivet at søge mening i det tilsyneladende meningsløse. Og Gud ske tak og lov for det. Uden dem, ville det se ret så mørkt ud med den fremtid, som, indrømmet, kan være svær at få øje på. Og alle vi, der søger at kende vor åndelige side, har et ansvar. Det er os, der må vise de unge, hvordan tilværelsen også kan være. Vi må fortælle vores historie, og videregive vores erfaringer. Ikke fordi de unge blindt skal overtage dem, men fordi det er vigtigt for dem at vide, at du og andre valgte at gøre noget andet, end det, der fører til fremmedgørelse, flugt og meningsløshed.

Min Jesus

Min egen søgen startede da jeg var 12 år. Trods en fuldstændig a-religiøs opdragelse, nærede jeg en brændende fascination for Jesus-skikkelsen, der dengang var knyttet til den traditionelle opfattelse. Alligevel havde jeg en sikker fornemmelse af, at der var mere i Jesus-historien, end det som blev forkyndt i kirken. Jeg var så ‘heldig’ at jeg allerede som tolvårig udviklede nogle smertefulde psykiske evner, der gjorde mig i stand til at ‘se’, at virkeligheden havde flere dimensioner. Det var skræmmende, men det betød, at jeg hurtigt i mit liv fik vished om, at menneskets tilværelse var andet end et trælsomt slid for at blive til noget i den materielle verden.

Det var, da jeg i 1969, 18 år gammel, under en 3 måneder lang turné til Israel med bandet Daisy, at jeg for første gang kom tæt på noget oprindeligt i forhold til Jesus. Udover konflikten mellem Jøderne og Palæstinenserne, ligger der i det Hellige Land noget arkaisk, dybt nede under tumulten og den fundamentalistiske religiøsitet, noget universelt spirituelt, som i langt højere grad svinger med den Jesus/Yeshua, og som jeg indtil da, havde båret gemt i det inderste af mit hjerte. Og i betragtning af, at vi den ene dag spillede ved bredden af Genesaret Sø, efterfulgt at koncert i Betlehem, i Jerusalem, og Nazareth, osv., er det vel næppe så underligt, at der blev åbnet op til noget, der var større, end jeg hidtil havde oplevet.

Yeshuas sprog

Næste gennembrud kom, da jeg i firserne opdagede Yeshus sprog, aramæisk, og den kraft, som dette sprog besidder. For det var udelukkende igennem dette, at jeg begyndte at forstå dybden og de mange facetter, der ligger gemt i Yeshua lære i Ny Testamente. I denne lære udfoldes en vished om, og forståelse af Gud og Gudsbegrebet, der aldrig helt, ser det ud til, er blevet forstået af den protestantiske kirke. Det er derfor uventet, at det er gennem en af vor tids nye guder, naturvidenskaben, at man med kvantefysiske og holografiske teser og teorier, og måske uden at vide af det, nærmer sig Yeshuas før nævnte skjulte lære.

Naturvidenskaben og de gamle skrifter

Mange af vor tids naturvidenskabsmænd har indset, at den fysiske verden ikke mere lader sig forklare med fysiske midler, men at det kun er ved at inddrage tilværelsens metafysik, at det bliver muligt at bryde gennem uvidenhedens slør. Den side af naturvidenskaben, der har taget metafysikken til sig, er enig med Yeshuas lære i, at universet gennemstrømmes af information, og styres af en bagvedliggende, overordnet bevidsthed, som tilsyneladende ikke overlader noget til tilfældet. Man er dog ikke, endnu, kommet dertil at man har navngivet denne kraft. Men ifølge denne del af naturvidenskaben er alting forbundet og meningsfyldt.

Tænk, det er en indsigt man har haft siden tidernes morgen. I mange af de ældste overleverede skrifter kan vi finde eksempler på dette. Det giver derfor god mening at genlæse og studere disse skrifter. For hvorfor opfinde den dybe tallerken to gange? Ja, måske ligger der endda sandheder og visdom gemt der, som endnu ikke er blevet udfoldet?

Det vigtige valg

Som jeg har været inde på før, drejer hele vor tilværelse om et valg. For mennesket har fået den fri vilje i fødselsgave. Fortaber man sig udelukkende i den fysiske verden, og glemmer at mennesket først og fremmest er et åndeligt væsen, så er det at hjertet sander til og tilværelsen på et tidspunkt ender med at blive meningsløs. Der er trods alt grænser for, hvor længe de fleste orker at forblive på det dyriske stadie, hvor den kloge narre den mindre kloge osv. Når man langt om længe forstår at der er mere i tilværelsen end egne, mere eller mindre egoistiske behov, åbner sig en ny verden: Hjertes virkelighed. I det øjeblik forvandles det meningsløse til meningsfuldhed. Det får ikke tilværelsens eksistentielle smerte til at forsvinde her og nu. Krigene og grådigheden, volden og overgrebene fortsætter, men vi kan begynde at se tingene i et større perspektiv. Det betyder at vi må fastholde jordforbindelsen, samtidig med at vi søger Gud. Og det er, efter min mening, det eneste vi har at gøre. Det betyder også at vi må bevare vor skelneevne og have ansvarsfølelse i forhold til det, vi er en del af, samfundet og de problemer, der er forbundet med det. Vi er healere på alle planer. Ikke blot i den uhåndgribelige, men også i den håndgribelige verden.

Den lav-astrale suppedas

Men, der må, så vidt muligt, altid gøres plads til at vi kan fordybe os meditativt og kontemplativt. Det kan være svært, når vi befinder os i en kaotisk, lav-astral suppedas af tab, misundelse, vrede, had, selvmedlidenhed, mindreværd, storhedsvanvid, bedrag, frygt, håbløshed og apati. Jeg kender ikke noget menneske, der ikke for en stund fortaber sig i dette kaos, identificere sig med det, og tror at dette er hele virkeligheden. Det er noget vi alle må igennem, og af og til falder tilbage i. Og det er graden af vores identifikation med dette kaos, der er hovedårsagen til at den store meningsløshed bliver så monumental, at vi ikke kan se en ende på den. Det er derfor det er så vigtigt, at vi hver dag husker på, hvem vi i virkeligheden er, hvor vi kommer fra, hvad vi laver her og hvor vi er på vej hen.

Det sensitive menneske

Mennesket fødes som et multidimensionelt og sensitivt væsen. Når vi fødes har vi al den viden med os, som vi sidenhen jagter, hvis vi da ikke bare mister interessen for den, fordi vi bliver så fuldstændigt opslugt af larmen, farverne og glimmeret, der omgiver os. Et nyfødt barn hviler stadig mere i sin åndelige krop end i den fysiske, og er derved i langt højere grad end de fleste voksne, i forbindelse med sit himmelske ophav.

Hvis vi havde spirituelle jordemødre, der var bevidste om disse sammenhænge, ville et nyfødt barns entre i verden være langt mere optimal. Dette gælder selvfølgelig også for barnets opvækst, at det har brug for lærere og forbilleder, der er bevidste om at vi først og fremmest er åndelige væsener, der er inkarneret i en fysisk krop, og til opgaven er udstyret med en række sanser, et åndedræt og et sind, der gør det muligt at korrespondere med den fysiske verden. Og selvom ethvert nyt menneske skal lære at orientere sig gennem sanserne og sindet, må det aldrig glemme sin åndelige essens, der efter et endt liv på Jorden, forlader kroppen og rejser tilbage gennem de spirituelle planer, tilbage til udgangspunktet, det Himmelske Ophav, eller Gud.

ESP

Over hele verden beretter mennesker om, hvordan de på dramatisk vis har oplevet ESP (Extra Sensory Perception), NDE (Near-death-Experience) og OBE (Out-of-body-Experience), ekstraordinære tilstande, som med al tydelighed viser, at mennesket er mere end en fysisk krop.

Som barn oplevede jeg at chokket, efter min lillesøsters død, åbnede op for en sensitivitet, der betød at jeg pludselig kunne identificere mig med andre menneskers smerte, fysisk som psykisk. Jeg kunne pludselig se ind bag de masker, de fleste mennesker gemmer sig bag, høre når et menneskes ord ikke stemte overens med hvad vedkommende i virkeligheden mente. Det var ligesom et slør var trukket væk, og det var skræmmende. Jeg kunne ikke være blandt mange mennesker, var lydfølsom, pjækkede fra skole og søgte ensomheden i skovene omkring Aarhus, eller i byens mange kirker, hvor jeg kunne at sidde i en krog, i timevis, og lytte når organisterne øvede sig. Det var der, jeg oplevede Johan Sebastian Bachs musik som værende det nærmeste jeg dengang kunne komme Himlen og det Himmelske Ophav.

OBE

Senere har jeg haft flere ud-af-kroppen-oplevelser. Én gang ret så kontant, da jeg faldt i søvn over bilrattet og først vågnede, efter at bilen med 140 km i timen at have ramt et Nordfransk autoværn, og jeg derefter susede igennem en hvid tunnel, mens kroppen kæmpede sin egen fortvivlede kamp for at overleve i bilen, der rullede rundt sidelæns og fromtalt, inden den fløj ud over en skrænt og landede fem meter nede på en mark. Jeg husker også øjeblikket, hvor jeg returnerede til kroppen gennem kronecenteret på issen, og hørte en lyd, der mest mindede om prop, der bliver trukket op af en flaske, netop som sjælen igen forenede sig med sit jordiske hylster. Hvis bilen for eksempel havde ramt et træ eller en mur, ville jeg ikke have haft en krop at vende tilbage til, og så ville min rejse gennem den hvide tunnel have bragt mig tilbage til der, hvor jeg i sin tid kom fra.

NDE

Nær-døds-oplevelser er et andet fænomen, som flere og flere beretter om at have gennemgået. Fælles for de fleste af disse oplevelser er, at man pludselig befinder sig uden for kroppen, det kan for eksempel være i forbindelse med en ulykke, en operation eller ved sygdom. Derefter kommer turen igennem den hvide tunnel. Mange oplever at blive modtaget ‘på den anden side’ af kærlige lysvæsener, af Jesus eller en engel. Dette er en så fredfyldt tilstand, hvor oplevelsen af ubetinget kærlighed er komplet. De fleste ønsker derfor ikke at returnere til det fysiske liv. Men ofte er dette udfaldet, da den pågældende stadig har noget at gøre i livet. Det er klart at så radikal en oplevelse for altid ændre det menneske, der har været udsat for den.

Dødsprocessen

Sådanne efterretninger burde give anledning til at vi, i den vestlige verden, skifter holdning til døden og dødsprocessen. Ifølge de ældste skrifter er denne proces nemlig ligeså vigtig som fødselsprocessen. Begge processer er indvielser, og overgange fra én virkelighed til en anden. Og ligesom vi har jordemoder, der tager imod os ved fødslen, bør vi også have himmelmødre, der sender os af sted på en måde, så der tages hensyn til denne vigtige proces’ betydning for efterlivet. Ikke mange er klar over, at et døende menneske, der måske forekommer at ligge i koma, taler i vildelse etc. både sanser og kan høre. Hørelsen er faktisk noget af det sidste, der lukkes ned for. Så man bør være taktfuld i forhold til hvad man siger i nærheden af den døende.

Dødsprocessen er som sagt en overgangsfase, hvor mennesket afvikler sine forskellige legemer, de æteriske og astrale etc., der foldes ind i hinanden, inden sjælen giver slip og sølvsnoren, der forbinder den med legemet, brister. Min egen erfaring er at man, så vidt muligt, skal undgå brug af bedøvende midler, morfin og lignende, da det er hensigtsmæssigt at den døende er så klar som mulig i overgangsfasen.

Drømmenes betydning

Alle oplever drømme om natten, men det er sjældent at man husker, hvad man drømte. I vores del af verden tillægger vi ikke drømmene særlig stor betydning, men anser drømmene som værende uvirkelige, indre billeder, der udfoldes mens vi sover. Af og til har vi såkaldte mareridt, som blot efterlader os skræmte, og derved blot giver anledning til at vi helst glemmer dem så hurtigt som muligt. Men helt fra menneskets første tid på Jorden, har drømmene i ældre og andre kulturer haft stor betydning. Drømmene er dels lagret stof i underbevidstheden, der udtrykker temaer i vort liv, vi har undertrykt, men som nu dukker op til overfladen og vil ses og anerkendes, mens andre drømme kan være profetiske. Jeg tror, at de fleste kender det, at have drømt en drøm, som efterlader et så stort indtryk, at den farver de efterfølgende dage. Det er de store drømme, som har noget vigtigt at sige os. Og det kan være katastrofalt for os, hvis vi ikke tager drømmenes budskaber til efterretning. Mange sygdomme opstår netop af den grund. Det er derfor en god ide at have papir og blyant eller en diktatfon liggende på natbordet sådan, at man straks, når man vågner kan memorere indtrykkene. Også selvom man ikke synes man kan huske detaljerne, så kan blot det at registrere en farve, en fornemmelse være nok til at der åbnes yderligere op. Kender man ikke til symbolernes betydning kan det være nærmest umuligt at forstå noget som helst af drømmenes indhold. Derfor kan det anbefales at få fat i en eller flere symbolordbøger, eller man kan deltage i en drømmegruppe, hvor deltagerne deler deres drømme, mens en lære tyder symbolerne og de forskellige lag.

Kristendommen

Hvad har Kristendommen med alt dette at gøre? Måske ingenting. Men Jesus eller Yeshua har. Det ser man gennem de gerninger han ifølge Ny Testamente udførte, og dels gennem hans lære, som fremkommer når man læser skriftet gennem de aramæiske briller. Derfor burde det være Kristendommens og Kirkens ypperste opgave at formidle denne indsigt til menigheden.

‘Følg mit eksempel, og I vil kunne gøre endnu større undere end jeg’, siger Yeshua i Ny Testamente. Det vil sige, at Yeshua opfordre os til at opnå viden om hvem vi er, hvor vi kommer fra, hvad vi laver her og hvor vi er på vej hen. Alle disse spørgsmål besvarer Yeshua i Ny Testamente. Yeshua selv levede og arbejde for at hjælpe andre mennesker. Dels gennem helbredelser, healing, metafysisk undervisning gennem lignelser, undere, kontemplation og bøn. Så hvad venter vi egentlig på. Selv om mange måske ikke mere er medlem af Folkekirken, så er de fleste af os døbt og konfirmeret i den, så Yeshua burde egentlig ikke være så fremmed for os som tilfældet er.

Yeshua bev uddannet hos Essenerne, dels i Profeternes Skole etableret af Elias på Karmel-bjerget, ved Essenernes universitet i Qumran ved Det Døde Hav, og dels hos Terapeuterne i Alexandria. Her fik han indblik i helbredelsens kunst, profetisk sans, drømmetydning og i bønnens og lydens kraft, ja, i alt det, der udgør Lysets Lov. Og det er den, Yeshua igen og igen opfordrede os til at følge. Yeshuas lignelser afslører forholdet mellem universet og kosmos, det målbare og det umålelige, det manifesterede og det transcenderede. Yeshua opfattede begge verdener med det transcenderede syn. Han så gennem den manifesterede verdens slør. Han blev til ét med det guddommelige lys, som gennemstrømmer alt, men som kun ses af dem med øjne, der er i stand til at se, og ører, der i stand til at høre. Altså af dem, som er vækkede og derfor altid er vågne. Lys er her ikke blot det jordiske lys, som vi kender det i vort univers, men i højere grad den ånd, der gennemstrømmer alt i kosmos.

Lysets Lov

I min bog ‘Lysets Lov’ har jeg efter bedste evne forsøgt at videregive resultatet af mange års arbejde med Yeshuas esoteriske budskab, som det ligger gemt i Ny Testamente. Hver dag kommer nyt stof til, og i en helt ny og betragtelig udvidet engelsk udgave, ‘The Law of Light – The Secret Teachings of Jesus’, som udkommer til efteråret i alle engelsktalende lande, er min seneste forskning opdateret.

Det føles som et stort privilegium at få lov til arbejde med disse indsigter, og jeg glæder mig usigeligt til at dele dem med alle, der føler sig klar til at begynde et helt nyt kapitel i det åndelige liv. For det er hvad Ny Testamente gemmer: åndelig vejledning samt svar på livets dybeste spørgsmål.

Glem alt om mere eller mindre, stor eller lille, mindreværd eller storhedsvanvid. Glem personlighedens småfnidderier. Glem alt om at sammenligne dig med andre. Nogle bliver født med en guldské i munden, mens andre vokser op under fattige kår. Uanset under hvilke omstændigheder vi vokser op, må alle igennem prøvelser, der ikke kan sammenlignes. Enhver form for smerte er relativ. Hver især er vi børn barn af Gud/Det Himmelske Ophav, og vi er her på Jorden lige nu af en ganske bestemt årsag. Vi har en opgave her. Det er derfor vigtigt at vi ikke taber denne opgave af syne. Vi behøves ikke at stræbe, slide og slæbe for at opnå vort mål. Vi kan synge og danse, elske og glæde os, sideløbende med at vi mediterer, beder, og udfolder vort virkelige potentiale, det indfølende hjerte, den healende hånd, det profetiske syn og det evige liv. Ingen er betydningsløse, intet er tilfældigt, alt har mening. Alle bærer vi Lysets Lov i vort hjerte. Giv aldrig op! Selv når vi befinder os i livets mørkeste og dybeste dal, skal vi forstå at i ethvert problem, i enhver sygdom, i ethvert åg, gemmer der sig en guddommelig gave. Kunsten er at finde den, at se den, at bruge den til noget konstruktivt og godt.

Sandhedens øjeblik

Dag ellet nat, hvert minut, ja ved hvert eneste åndedræt, livet igennem, kan et menneske forene sig med det helligste. Livet igennem, fra morgen til aften, dag ud og dag ind, er vi omgivet af tegn, hjælpere og vejledere. For at kunne se tegnene og modtage vejledningen, må vi altid være vågne. Det er det, et såkaldt religiøst eller spirituelt liv handler om. I virkeligheden har vi alt det, vi behøver for at kunne udfolde vort åndelige potentiale. Men det kræver tålmodighed. Og det er kun de færreste, der er i besiddelse af en sådan.

Her er et eksempel på en enkel praksis: Flnd et stille sted, i hjemmet eller i naturen. Tænd et lys. Vend opmærksomheden indad. Etablér det dybe, bevidstgjorte åndedræt, og hvil i det. Lad tankerne være hvad de være vil, og brug evt. dette mantra: ‘Jeg er’ på indåndingen i hjertet, og ‘Kærlighed’ på udåndingen, for at holde tankerne i skak. Fokusér på hjertet. Mærk hvordan det stille åbner sig som en lotusblomst. I rette øjeblik, træder du ind i det inderste hjertekammer, ind i det helligeste af det helligste. Der fremlægger du dit ærinde. Ikke noget med ‘Giv mig dit’ eller ‘Giv mig dat’, men hellere ‘Vis mig den rette vej, hjælp mig til at forstå årsagen til dette problem’, eller hvad som helst, der kan hjælpe dig til at kunne udføre din opgave.

Vi har fået en helt utrolig gave med os. Når vore hensigter er befriet for egoets/personlighedens krav om den evindelige tilfredsstillelse af vore driftsbegær, er befriet for den gerelle frygt for tilværelsen, kan vi med en enkelt ren tanke, et enkelt velment ord, deltage i Skabelsen, som endnu er under udfoldelse. Vore tanker, vore ord og handlinger har langt større virkning end vi er klar over. Det er derfor det siges, at man skal tænke sig godt om, inden man ønsker noget, for ønsket kunne gå i opfyldelse, og det er ikke sikkert at vi lige nu er klar til at leve med konsekvenserne af dette ønskes opfyldelse.

Søg stilheden i det indre og smelt sammen med Gud i sandhedens øjeblik gennem eftertanke, kontemplation og bøn. Det er en mulighed alle har adgang til. Men kun når vi er oprigtigt søgende og er i besiddelse af de reneste hensigter.

Hvis du aldrig har praktiseret bøn før, så vil det i begyndelsen måske forekomme kunstigt og fremmedartet, men med lidt øvelse vil du finde ud af, at det er utrolig enkelt, og at det blot kræver at du kan lægge hverdagens larm bag dig for et øjeblik. Det er lige dér, hvor du smelter sammen med Gud. Du kan også bruge dette hjerte-øjeblik til at sende healing eller lys til en person, der har behov for det. Du kan stille spørgsmål og få svar. Svaret kommer måske ikke med det samme, men vokser frem i dit indre over et par dage. Øv dig i at modtage og se tegnene og svarene. Det er dét, vi mennesker er skabt til. At tænke, tale og handle gennem hjertet.

Tilværelsens mening

Når vi er unge burde vi være fyldt med nysgerrig opdagelsestrang. Vi drives frem af ammbitioner om at blive til noget, én, som andre kan respektere, enten fordi vi er gode til det, vi laver, eller fordi vi har status og tjener gode penge. Igennem århundreder har mennesket opbygget normsæt, som hele tiden ændrer sig, men som først og fremmest udtrykker flertallets forståelse af, hvad meningen med livet er lige nu. Hvis ikke man er i stand til at lade sig drive fremad af disse normers regelsæt, er det svært at leve i et samfund, som ikke er i stand til at se udenom disse regelsæt. Og jeg tror, at mange af de sjæle, der inkarnerer nu, har vanskeligere og vanskeligere ved at skulle lade sig begrænse af normer, som afskærer dem fra at udfolde det åndelige poteniale. Intuitivt fornemmer disse unge, at hvis de skal spille en rolle og kunne løse de problemer menneskeheden og kloden står overfor, så må disse norm-regelsæt opløses, fordi de altid er udtryk for den laveste fællesnævner.

Det er tankevækkende at vi meget sjældent ser finansmænd og kvinder udstråle lys og glæde. Dette ikke sagt for at stigmatisere dem, men blot for at vise, hvad ensidig finansiel tænkning, som altid er på jagt efter nyt bytte, gør ved mennesket. Det er det der drag om munden med de nedavendte mundvige og det glædesløse, stålsatte blik i øjenene, som også tit ses hos politikere. Der er ikke noget at sige til, at unge mennesker ikke er tiltrukket af sådan en energi. Det er trist at se, hvordan man i vor tid, især på film, forherliger disse, nærmest psykopatiske typer, der både snyder og slår ihjel for at nå deres mål, at leve i fuldstænsig uhæmmet luksus og misbrug.

Det er i grunden underligt, for historien viser med al tydelighed, at stort set ingen bliver lykkelige af at samle formue, ting og sager sammen. Ingen kan tage formuen eller tingene og sagerne med sig herfra, og dem, som arver disse formuer og ting og sager, er nok materielt priviligerede, men også tit og ofte utilfredstillede på alle andre områder. Man kan købe sig til meget, men ikke til tilværelsens inderste mening. Det er der, det åndelige og spirituelle liv kommer ind. Der er ikke noget at sige til, at såkaldte moderne mennesker af i dag har svært ved at tage det kristne budskab alvorligt, sådan som det forkyndes i vores kirker. Inderligheden er som oftest væk, og den lære man formidler er kun en bleg skygge af den lære, Kristendommens helt, Jesus/Yeshua, forsøgte at give menneskeheden.

Jeg havde engang en ven, hvis motto var: ‘Det er bedre at være rig og rask i en Cadillac, end syg og fattig i en Skoda’. Hele sit liv jagtede han de hurtige penge, men døde af misbrug índen han blev fyrre.

Jeg har haft flere velstillede mennesker, der opsøgte mig fordi de ikke kunne finde glæde ved livet. En, som var direktør i eget firma, arbejdede stort set i døgndrift, fordi han mente det var hans pligt. Hans familieliv var kuldsejlet, men han påstod hårdnakket at det var for familiens skyld at han knoklede.

En anden, som også var ditrektør, men i et stort multinationalt firma, kunne heller ikke finde glæde ved sit liv. Han sprang ud i falskærm, besteg de højeste bjerge, vandrede igennem Saharaørkenen, løb marathon og jernmand og lignenede for at få adrenalinchok og på den måde mærke livet, men lige lidt hjalp det. Da jeg bad ham om at vende blikket indad for at konfrontere sig med hans indre ørken, veg han i første omgang forskrækket tilbage. I dag har han genfundet meningen med sit liv. Han arbejder nu som økonomisk rådgiver. Han er klar over, at hvis der er noget der er brug for, er det spirituelle økonomer, der fokuserer på løsninger, der kommer fælleskabet til gode, fremfor en begrænset gruppe af privatinvestorer, der kun er ude efter profit.

Livets mening? Hvad kan jeg gøre for dig? Hvad kan vi hjælpe hinanden med? Jeg stiller mig hermed til rådighed for de himmelske kræfter. Sammen kan vi gøre en forskel. Gennem helingen af alt det, der er bristet og ituslået, bliver vi ét med Gud og fuldender Skabelsen.