Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 11. juni 2019

I en radioudsendelse for nylig fortalte Ida Auken fra Radikale Venstre, at Folketinget havde haft besøg af repræsentanter fra PET (Politiets Efterretningstjeneste) og FET (Forsvarets Efterretningstjeneste), som informerede medlemmerne om, at en stor del af de informationer, der findes på internettet om vacciner, 5G og Marrakech-aftalen, stammer fra Rusland.
Hør lydfilen her fra P1-programmet ‘Shitstorm’ d. 18. maj 2019, hvor Ida Auken fortæller om hvad efterretningstjenesterne har dikteret til Folketingsmedlemmer om hvad der er fremmed propaganda, 5G deriblandt:

Og da der går en lige linje fra disse påstande til den Påvirkningslov, man indførte sidste år, hvor enhver, der skønnes at sprede information fra en fjendtlig magt, kan straffes med op til 12 års fængsel, foranlediges man til at tro, at alt dette er sat i søen for at lukke enhver kritik af vacciner, 5G og Marrakech-aftalen.

Oplysningerne om russisk misinformation stammer først og fremmest fra USA og en artikel i New York Times, der beskylder TV-stationen Russia Today America for at sprede misinformation om bl.a. 5G. Men når man går ind og ser RT’s udsendelser om emnet, så citerer de udelukkende anerkendte amerikanske og internationale forskere på området. New York Times har indgået en aftale med et af USA’s største teleselskaber Verizon, der tilsyneladende vil gå til yderligheder for at få gennemført 5G-teknologien. Et eksempel på dette er, at den administrerende direktør for New York Times optræder i Verizons reklamefremstød for 5G  – se dette link: www.youtube.com/watch?v=ljbUJsMV_Sg&t=816
Her i Danmark har man tilsyneladende helt glemt, hvordan vi, gennem misinformation om forholdene i Irak, blev draget ind i en krig, der handlede om masseødelæggelsesvåben, som man senere, da krigen var ‘vundet’, fandt ud af slet ikke eksisterede.

Så spørgsmålet er om den misinformation, der florerer på internettet, i virkeligheden stammer fra USA eller industrien selv (Big Pharma og Teleindustrien). Jeg er ikke i tvivl om, at der findes russisk misinformation om mange ting på nettet, men vi ved jo i hvert fald nu, at USA heller ikke holder sig tilbage, ligesom at vi ved, at de store industrier, fx Monsanto og tobaksindustrien gentagne gange er taget med hænderne i kagedåsen og er blevet dømt for massive lovovertrædelser.

At PET og FET nu inddrages tyder på, at det store skyts drages ind i kampen for at få gennemført 5G i Danmark. Der er tale om milliardbeløb, og rigtig mange mennesker er villige til at sætte penge over alt andet. Og som man kan læse ovenfor, så er vi stille og roligt på vej ind i politistat-agtige tilstande, hvor det ikke mere er lovligt at ytre sig kritisk.

Det spørgsmål, som står tilbage, og som det ville klæde PET, FET, Sundhedsstyrelsen, DR og vores politikere at svare på, er, om de mener, at de 247 internationale forskere, der i en appel til EU har advaret mod 5G, blot spreder russisk misinformation? – se dette link: www.kamikposten.gl/2019/05/25/247-forskere-sendte-appel-til-eu-oensker-5g-udrulning-stoppet-pga-sundhedsfarer/
Hvis DR, PET, FET og Folketingsmedlemmer mener, at kritik af 5G er russisk misinformation, skylder de befolkningen, at en klar dokumentationen herfor fremlægges offentligt. Enhver uklarhed på dette område vil svække demokratiet.
Ifald der ingen utvetydig dokumentation forefindes, så bør man, af hensyn til folkesundheden og demokratiet, offentliggøre de ovennævte omtalte forskeres appel.