Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 16. november 2020
Kære venner
Det er med dyb taknemmelighed, at jeg hermed takker for de smukke hilsener og gaver, der er strømmet til mig i anledningen af min runde fødselsdag. Det er fuldstændig overvældende. Samtidig vil jeg også udtrykke min tak til mine læsere og kursister, samt alle jer, der trofast stiller op, når jeg holder foredrag. Det er blandt andet gennem denne energetiske udveksling, at jeg finder inspiration i udviklingen af mit arbejde.
Da jeg var tredive havde jeg ingen forventning eller forestilling om at skulle blive 70. Men, som kloge mennesker før mig har sagt så tit, alder er bare et tal. Det er det indre, der gerne skulle give sig til udtryk gennem sjælens spejl, øjnene, hvormed vi skuer Gud, og hvorigennem Gud ser os.
Tusind, tusind tak, kære venner.
Kærlige tanker
Lars