Close

Lysets Lov – Det Aramæiske Mysterium

Publisher: Gilalai
Year of publication: 2013
Language: Danish

New expanded and revised edition of ‘Det aramæiske mysterium – Namosa d’Noohra’

Purchase the book here
www.gilalai.com

Category: Product ID: 3023

Description

Lysets Lov – Det Aramæiske Mysterium – bog af Lars Muhl

‘Lysets Lov’ er ikke blot en nyfortolkning af Ny Testamente, men også et etisk humanistisk og politisk manifest, hvor åndsvidenskab og kvantefysik mødes.

Gennem åbenbaringen af den transpersonlige psykologi, der gennemstrømmer det aramæiske sprog, som Yeshua (Jesus) talte, fremlægger Lars Muhl i denne bog en ny forståelse af vor tids store Avatar og hans revolutionerende budskab, der er rettet til os alle: Hvordan vi finder ind til hjertet og frigiver dets helbredende lys.

I en tid, hvor den herskende moral bliver mere og mere kynisk, hvor danske kirker må lukkes, samtidig med at flere og flere åndeligt tørstende kulturkristne søger til fremmede religioner for at lære yoga, tantra og mindfulness, overses helt den etiske og esoteriske visdom i Ny Testamente. Dette forsøger Lars Muhl nu med Lysets Lov at råde bod på.

Siden 1988 har Lars Muhl studeret det aramæiske sprog, som Jesus og hans samtid talte, og i dette sprog fundet en bagvedliggende psykologi, som åbner op til en helt ny og dybere forståelse af Jesu budskab og virke. Ny Testamente indeholder, ifølge Muhl, alt det hjertet tørster efter, og som vor tids mennesker har brug for. Det er udelukkende et spørgsmål om at have nøglen til, hvordan man finder ind til disse indsigter i det Ny Testamente. Indsigterne er ikke et opgør med Ny Testamente, men en stadfæstelse af dets betydning som et af vor tids vigtigste åndelige skrifter.

‘Verden har ikke brug for flere succesfulde mennesker, verden har desperat brug for flere fredsmagere, healere, genopbyggere, historiefortællere og elskere af enhver slags’, siger Dalai Lama.
Netop disse kvaliteter er indeholdt i Jesu aramæiske psykologi. Og netop Jesu ord om at vi alle er guddommelige væsener, og opfordring til at følge hans eksempel, er omdrejningspunkt i denne bog, der er den første indføring i psykologien bag det aramæiske sprog på dansk nogensinde.

Anmeldelser af Lars Muhls bog ‘Lysets Lov – Det Aramæiske Mysterium’

‘Lars Muhl, forfatter til ‘Gralstrilogien’, har med ‘Lysets Lov’ overgået sig selv. Dette er i sandhed et mesterværk: Yeshuas sande lære. En bog, der vil blive læst igen og igen – en uundværlig vejledning til livet.’
Heidi Kay, amazon.com