Close
Spirituelle lærere, seere, guruer og arketyper

Spirituelle lærere, seere, guruer og arketyper

Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 20. februar 2013

Lærere, seere, guruer og inspiratorer har altid været en del af den spirituelle vej. Nogle mere seriøse end andre. For uanset lærerens status, er det vigtigt at forstå, at vedkommende også altid selv er elev. En lærer er ikke i sig selv et attråværdigt mål, men blot en vejviser, der forhåbenligt peger i den ‘rigtige’ retning. Når jeg her sætter ‘rigtige’ i anførselstegn skyldes det, at der ikke findes én vej, der er rigtig for alle.

I Indien er det, ifølge Sri Nisrgadatta Maharaj, ligefrem blevet en givtig levevej for mange Indere at sætte en tikha-prik i panden, iklæde sig de klassiske gevandter og optræde som guru, der fremsiger sandheder og giver gode råd i så tilpas vævende vendinger, at ingen gennemskuer de som regel banale almindeligheder, der er tale om. Alligevel lykkedes det ofte for disse guruer at besnære mange søgende mennesker fra vesten.
Men da det siges, at enhver søgende får den lærer, vedkommende har behov for, ligger der også en transformation i at komme til vished om bedraget, og den efterfølgende proces med at komme til sig Selv.

Det indre lys, der stråler fredfyldt og tidløst i hjertet, er den virkelige Guru. Alle andre er blot midlertidige vejvisere.

Enhver, der påtager sig terapeutens, healerens eller lærerens arketype må også påtage sig det medfølgende ansvar. I min ‘læretid’ hos Seeren og senere hos Sylvia, konfronterede de mig igen og igen med spørgsmålet: Er du klar over, hvad det er du siger ja til?
Og hver gang svarede jeg uden at vide bedre, at det gjorde jeg da.

Først senere, da jeg begyndte at praktisere som terapeut, fik jeg indblik i hemmeligheden om healerens arketype. Og pludselig forstod jeg også nogle af Yeshuas udsagn fra Ny Testamente, hvor han netop hentyder til det, at påtage sig healerens arketype:
– En profet er ikke velkommen i sin hjemby – og – En læge bør ikke helbrede sine egne.
For i hjemmet og i hjembyen, kender man jo udmærket Lars, og forstår måske ikke hvordan han skal kunne heale nogen, han er jo bare popsanger, og vi har set ham med håret i postkassen og bukserne nede etc.

Når et menneske, der lider og er ude af balance, opsøger en terapeut, sker det fordi vedkommende ikke selv er i stand til at påtage sig ansvaret for egen situation. Der er mangel på overskud og indsigt.

Det er dette overskud og den vished terapeuten stiller til rådighed for den lidende. Og det er derfor det er så vigtigt at terapeuten kan stå fast funderet i healerens arketype, og har indsigt i denne arketypes funktion. Terapeuten ved, at enhver bedring i klientens tilstand ikke skal tilskrives terapeutens person, men udelukkende klientens eget højere Selv, som aktiveres i processen. Terapeuten åbner simpelthen den lidendes øjne og ører for vedkommendes egen adgang til de højeste energier.

– Kvinde, din tro har helbredt dig, sagde Yeshua, da en kvinde netop havde bekendtgjort, at hun vidste at hun ville blive helbredt, hvis blot hun kunne komme så tæt på mesteren, at hun det blev muligt for hende at røre hans kappe.

Et andet sted siger han: – For den der tror, er alt muligt.
Den form for tro, der her er tale om, er ikke blot blind tro på noget eller nogen. Der er i stedet tale om en i hjertet forankret, intuitiv vished, som man ikke nødvendigvis kan sætte ord på, men som kommer til udtryk i healerens hele udstråling, i kropssproget og i enhver handling.

Det er healerens opgave, på denne måde, at give det tilsyneladende meningsløse mening. Og for den der lider, kan det være svært at finde mening i lidelsen. Derfor er indsigt og bevidsthed om årsagen til lidelsen det første skridt frem mod enhver form for helbredelse eller heling NU.

Seeren, healeren og læren, sætter eleven i forbindelse med dennes guddommelige essens. De er alle vejvisere, og et spejl, hvori man får muligheden for at se dybere i sig selv. Det ydre er foranderligt og forgængeligt, den inderste essens uforanderlig og evig. Når man har problemer har man tendens til at søge det ydre, hvilket kun afstedkommer endnu mere lidelse. Kun når man er forankret i den inderste, guddommelige essens, er heling mulig.

En healer eller lærer stiller sig til rådighed for de højeste kræfter. Når personen spiller med, må det altid være i det højestes tjeneste. Når personens tilstedeværelse eller medspil ikke mere er påkrævet, bør den træde til side.

Som healer eller lærer kan man opleve, at klienter eller elever giver udtryk for at de har haft besøg af en i nattens drømme. Dette kan foranledige en til at tro, at der er tale om en form for bilokation (evnen til at være flere steder på én gang).
Når en healer stiller sig til rådighed, stiller man også sit kontrafej til rådighed. Og det er det, klienten eller eleven benytter sig af, som en substitut eller et bekvemt billede på eget højere Selv, som vedkommende endnu ikke selv er i stand til at påtage sig.

For en ekstraordinær øvet healer eller lærer er det imidlertid muligt, at opsøge en elev eller klient på andre bevidsthedsplaner og i drømme om natten. Men så sker det som et absolut nødvendigt trin i healingen, hvortil der så vidt muligt er givet tilladelse. Enten fra klienten selv, eller fra højere sted.

Da Yeshua var 30 år, påtog han sig lærerens, healerens og forløserens arketype uden forbehold. Personen blev forklaret og transformeret på Tabor-bjerget, og derfor helt og aldeles opslugt af det højere Selv, Kristus/Messias-bevidstheden.

Dette blev gjort til benefice for os, som et eksempel til efterfølgelse.
– Hvis I følger mit eksempel, vil I kunne gøre endu større undere end jeg. (Yeshua)