Close
Fra mørke til lys

Fra mørke til lys

Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 15. juli 2019

Konspirationer – teori eller fakta?

Jeg er ikke anti-vaccine eller anti-teknologi. Jeg tror ikke på, at jorden er flad, eller at månelandingen i 1969 var fake. Jeg ved ikke, hvem der stod bag 9/11, til gengæld er jeg sikker på, at det var indflydelsesrige bagmænd, der følte deres økonomiske og politiske interesser truede, der beordrede Kennedy-brødrene myrdet, ligesom at jeg er overbevist om, at der er liv andre steder i universet, og at vi her på Jorden jævnligt besøges af dette liv.

Lobbyisme
Jeg mener også, at alt for mange økonomiske interesser, verdens store industrier, har al for stor indflydelse gennem en udbredt lobbyisme, og at det er denne indflydelse, der er skyld i størstedelen af de problemer, menneskeheden lige nu befinder sig i. Jeg tænker her i sær på fødevareindustrien, medicinalindustrien, tobaksindustrien, kemikalieindustrien, olieindustrien, teleindustrien og våbenindustrien.

Giftigt kredsløb
Det er i dag almindeligt accepteret, at de fleste fødevarer indeholder tilsætningsstoffer eller pesticidrester, der er direkte nedbrydende og giftige for den menneskelige organisme. Det er ikke nødvendigvis det enkelte stykke nitrit-spegepølse, man dør af, men mængden af nitritholdige madvarer, der ender med at gøre en syg. Og når man har pådraget sig en eller flere lidelser, behandles man med medicin, der i mange tilfælde er behæftet med så mange bivirkninger, at der skal andre medikamenter til for at kurere symptomerne fra den medicin, vi fik udleveret til at begynde med. Og hvis ikke vi dør af bivirkningerne, vil de fleste af os, resten af livet, være afhængig af medicin, der ikke kurerer sygdommen, men holder os i live nøjagtig så længe, at vi og staten kan nå at bruge en formue på projektet, inden vi dør.

Den rå sandhed
Det samme gør sig gældende for en stor del af de vacciner, der bliver flere og flere af, og som betyder at medicinalindustrien i dag er en af verdens mest profittale forretninger. Som sagt før er jeg ikke modstander af vacciner, men jeg er modstander af, at man i medicinalindustrien, trods den store indtjening, ikke gør sig den ulejlighed at teste produkterne godt nok, eller ikke undlader at bruge stoffer, som f.eks. kviksølv, glyphosat og aluminium i vaccinerne, der er direkte livsfarlige, og som afstedkommer en lang række lidelser.

Sundhedsstyrelsens fald
Der er så store økonomiske interesser på spil, at industrierne ikke går af vejen for at bruge mafiametoder for at udvide mulighederne for profit. Læger, forskere, embedsmænd, styrelser og politikere påvirkes, trues og betales for at tale industriernes sag. I Danmark ser vi atter engang, hvordan Sundhedsstyrelsen har benyttet sig af en industribetalt forsker. Denne gang i sagen om 5G-teknologi. Derfor kan det efterhånden være meget svært at tage Sundhedsstyrelsens anbefalinger alvorligt.
På samme måde kan det være svært at tage nogle af de store patientforeninger alvorligt, når man oplever, hvordan man der ofte modarbejder naturens alternative helbredelsesmetoder, samtidig med at man modtager store tilskud fra en industri, der hellere ser, at patienterne bruger deres kunstigt fremstillede produkter, som patientforeningerne derfor gerne promoverer.

Hvad dør vi af?
Når man år ud og år ind må lytte til, hvordan det danske sundheds- og sygehusvæsen er ved at bryde sammen, så burde man fra politisk side tage konsekvensen af de investeringer, der i den grad ser ud til at være fatale. Ved seneste finanslovsforlig blev der atter engang tildelt sygehusvæsenet et kæmpebeløb, et beløb som skal bruges til de stigende medicinudgifter.
I min egen familie har jeg oplevet, hvordan et menneske, der har været syg og medicineret det meste af sit liv, blive rask efter at have stoppet med medicinen. En mand fortalte mig, at han en dag havde bragt sin syge mor til lægen, og at han, mens de sad i venteværelset, havde spurgt moderen, hvilke symptomer hun havde. Efter at hun havde fortalt dem, spurgte sønnen om at måtte se moderens medicin. Ved at læse indlægssedlerne kunne han konstatere, at samtlige moderens symptomer stod opført som bivirkninger ved at tage medicinen. Da sønnen lidt efter forholdt lægen dette, indvilgede denne i, at moderen ophørte med at tage medicinen. Et par uger senere blev hun erklæret rask for sine lidelser.
Det er efterhånden reelt at stille spørgsmålet, om det er sygdommen eller det er bivirkningerne ved at tage medicinen for sygdommen, der slår mennesker ihjel.

UFO’er – nåh, dem har vi set så tit
Og nej, jeg er ikke modstander af vacciner, eller anti-teknologi, ligesom at jeg stadig ikke tror, at jorden er flad. Men jeg tror på liv andre steder i universet, for jeg har sammen med en af mine gode venner oplevet to UFO’er stå stille på himlen, hvorefter de i lynhurtige bevægelser flyttede sig i vinkler, jeg aldrig har set noget flyvende objekt bevæge sig i. Det var en oktobernat i 1978 lidt udenfor Nakskov. Og nej, vi havde hverken røget eller drukket.
Da vi lidt efter kom hjem på den gård, vi boede på, og ophidsede delagtiggjorde bondemanden i vores oplevelse, smilte han blot overbærende: ‘Det har jeg set så tit, det er hverdagskost for os, der kan komme ud af fjerene før solen står op’, hvorefter han fortsatte sin kamp med kaffemaskinen.
‘Er den økologisk?’ spurgte jeg.
‘Økologisk?’ Bondemanden så desorienteret på mig.
‘Kaffen, er den økologisk?’
‘Økologisk – det kan du selv være’, svarede han og skænkede op.
Vi skrev trods alt kun 1978.

Logik og epidemier
Nu skriver vi imidlertid 2019, og vi mennesker burde være blevet klogere. Det burde være logik for enhver, at når man forgifter mad og miljø, så har det helbredsmæssige konsekvenser. Hvordan kan det være, at vi accepterer dette? Enhver burde kunne forstå, at når vi forpester verden med elektromagnetisk smog, så får det konsekvenser. Hvorfor accepterer vi, at man implementerer nye mediciner og teknologier, inden at de er testede og forsvarligt afprøvede?
Fordi vi generelt ikke bliver oplyst om det. Tværtimod får vi at vide, at hvis ikke vi tager den og den medicin, så er der fare for en epidemi.
For ikke så længe siden kunne man i medierne læse at fire babyer i Danmark havde fået mæslinger, og at en epidemi var nært forestående. Da jeg var barn, var vi seks børn i min opgang alene, der var smittede. Dengang var der ingen, der talte om epidemier. Er der i virkeligheden så tale om, at industri og myndigheder spreder skræmmekampagner, for på den måde at få os forbrugere til at styrte hen og få vore børn vaccinerede? Det kunne se sådan ud.

Behov
Men har vaccinerne ikke reddet mange menneskeliv. Jo, det har de. Men mentaliteten hos dem, som fremstiller vacciner, har ændret sig katastrofalt. Der var engang, hvor man forskede i vacciner, der skulle løse akutte problemer, som menneskeheden befandt sig i. For eksempel problemerne med polio. Derfor forskede man sig frem til en vaccine, der kunne løse problemet. I processen fandt man ud af, hvor stor en forretning, der lå gemt i udviklingen af medicin, hvorfor man udviklede nye produkter, der var rettede mod ligeså nyopfundne lidelser og behov. Se bare på mængden af vacciner, som gives til børn i USA, fra 1950’erne til i dag. Moralen synes at være: Hvis ikke der er behov for nye mediciner, så opfinder vi dem da bare!

Et skifte – et valg
Vi står over for en helt ny tid. Et sandt paradigmeskifte. Ja, der er faktisk tale om et valg, som vi hver især skal tage. Jeg er blevet kritiseret af nogle for at involvere mig i sager, jeg ikke har forstand på. Andre mener, at jeg skal holde mig til mit spirituelle virke. Men for mig er det netop sagen, at ingen mere kan vende ryggen til de problemer, som blot hober sig op, hver gang vi netop vender ryggen til og overlader det til andre at tage stilling og gøre noget.
Også jeg synes, at det er træls, at det er nødvendigt, at man i 2019 skal bruge tid og energi på noget, der burde være indlysende. Men uanset hvor indlysende det ser ud, så kræver det, at vi alle tager et ansvar og gør noget. Hvorfor? Fordi vi skylder alt liv på Jorden at skabe et nyt trin at træde op på. Ikke ned, sådan som det har været kutyme i årevis.
Vores generelle fascination af enhver form for elektronik har betydet, at vi tror, at ethvert problem kan løses med teknisk isenkram. Menneskets åndelige liv er ikke bare gledet i baggrunden, det er nærmest ikke-eksisterende. Det er markedskræfterne, der sætter dagsordenen, penge og magt er Gud.

Skræmmekampagne og pressefrihed
Det lyder banalt, fordi det er banalt. Hvorfor? Fordi det viser menneskets manglende evne til at flytte sig. Vi har generelt blændet vinduerne af, så vi kan blive i den forhekselse, som skærmene afstedkommer – og vi vil ikke forstyrres! Problemet er blot, at inden længe har store økonomiske kræfter tændt for 5G-nettet, og vi vil alle have fået installeret smart-meters, og fra da af vil borgernes demokratiske ret stort set være en tjernobylsk by i Rusland. Vi vil ikke alene være overvåget 24/7, vi vil potentielt være så manipulerbare, at vi ikke mere vil blive anset for at være borgere, men blot forbrugere, stemmekvæg, kanonføde og forsøgsdyr.
Allerede nu registreres alle vore bevægelser på nettet. Alle registreringerne bruges i et frontalt angreb på vores forbrugergen, og vi er de fordummede nokkefår og hovedløse høns, der frivilligt tillader det at ske.
Men det mest skræmmende lige nu er, at de økonomiske kræfter, som står bag, er så arrogante, at man ikke mere forsøger at skjule sine bevægelser. Ligesom at det er skræmmende, at en enig presse har reduceret sig selv til at være skødehund og mikrofonholder for disse kræfter. Det er unge, nyuddannede journalister, der sættes til at føre kniven, og man kan undre sig over, hvor de ældre, erfarne og ofte glorificerede journalist-ikoner er henne? For man må formode, at de stadig husker hvad det var, der gjorde dem til netop ikoner?

Hvem er vi – hvad vil vi?
I min seneste bog, ‘Verdens Frelser’, skriver forfatteren Asaph Muzethi, at religion er for dem, som er bange for helvede, mens åndelighed er for dem, som har været der. Det svarer lidt til Yeshuas (Jesus’) ord til Farisæerne: ‘Kun de frelste står ikke til ar redde!’
Det kræver mod at træde ud i det uvisse og at klæde sig nøgen for sin skaber, ligesom det er let at være retfærdig på andres vegne, det kaldes selvretfærdighed. Det er let at pege fingre af  ’de andre’, at smæde og at udelukke. Men kun den kritiker kan tages alvorlig, som altid inkluderer sig selv i den problemstilling, han eller hun kritiserer. Vi har alle et ansvar for den udvikling, vi lige nu lider under. Og vi bliver alle nødt til at rejse os, at have modet til at forlade komfortzonen, og tage del i den oprydning, der venter. Alt kommer for en dag! Og den vildfarelse, vi alle befinder os i, kan kun ophæves gennem erkendelsen af og hukommelsen om, hvem vi i virkeligheden er, og hvad vi er kommet her på Jorden for at udrette. Har vi virkelig glemt det?
Er vi her udelukkende for at snyde os selv og hinanden? Handler det kun om, at den kloge snyder den mindre kloge?

Ingen tragik uden komik
Da man oplevede den nærmest barnlige glæde i ansigterne på den nyvalgte regering, da den lod sig hylde foran Christiansborg og efterfølgende så den rulle af sted i ministerbilerne, tænkte jeg: ’Er det virkelig det her, det hele handler om? Er det bare en del af det spil, som skal få tiden til at gå?’ Velvidende at de nyvalgte blot vil bruge de næste år på, bortset fra nogle få ændringer, at fortsætte den samme håbløse politik, som dem, der sad der før. Og imens diskuterer politiske eksperter tendenser i endeløse mediedebatter i radio og på TV, mens politiske rådgivere spinder spin i det skjulte, let og elegant, uden at man på noget tidspunkt berører de virkelige problemer.
Disse mennesker er ikke klar over, at der i skrivende stund udfolder sig en folkebevægelse af borgere, verden over, der har fået nok og ikke mere vil lade sig spise af med den strøm af journalistiske og politiske floskler, der i årtier har fastholdt befolkningerne i fordummelse og uvidenhed.
I årtier har man solgt os løgnen, at vi lever i et demokrati, hvor det er borgerne, der bestemmer. Ja, jeg tror faktisk, at fortalerne for det bestående samfund selv tror, det forholder sig således. Virkeligheden har bare overhalet dem indenom. Mens man vigter sig af egen betydning, trækkes der i snorene bag kulisserne. Og deri består tragikken – og komikken. Det er den politiske kandestøber om igen.

Fra mørke til lys
Aviserne mister læsere. TV mister seere. Og i stedet for at skifte kurs er redaktionerne faldet i den vildfarelse, at grunden til frafaldet af kunder skyldes, at den vare, man hidtil har tilbudt, ikke er indpakket spændende nok, og at den ny-indpakkede vare skal tilbydes på endnu flere platforme. Man har helt overset, at det er indholdet, der er noget galt med.
Læserne har for længst fundet ud af, at skal de have sober oplysning, skal den findes på internettets uafhængige medier. At dette ikke er uden problemer er indlysende, men så længe, at de klassiske medier har vendt ryggen til virkeligheden, så må andre tage over.

Desværre ser det ud til, at internettet, det sidste reelle demokratiske kommunikationsmiddel, også er udsat for attentat. Igen er det de store økonomiske kræfter, der forsøger at begrænse ytringsfriheden på nettet. Indtil man lykkes med det, er det vigtigt, at borgerne bruger nettet til det, det er skabt til, at formidle og at oplyse.
Jeg er ikke anti-vaccine eller anti-teknologi. Jeg tror ikke på, at jorden er flad, eller at månelandingen i 1969 var fake. Jeg ved ikke, hvem der stod bag 9/11 – til gengæld tror jeg på mennesket og dets skjulte evne til at forvandle mørke til lys.
Hvis ikke nu, hvornår så?
Hvis ikke os, hvem så?