Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 22. september 2015
‘Og dette siger jeg Jer, at hvis I tror på mig, forstår mine ord og følger mit eksempel, vil I kunne gøre endnu større gerninger, end jeg!’
Sådan lyder den aramæiske oversættelse af Yeshuas ord til os i Johannesevangeliet. Og hvad er det så for gerninger og undere, Yeshua opfordrer os til at gøre ham efter?
Når man læser Ny Testamente, er det slående, at 50% af beretningerne om Yeshua omhandler situationer, der af de fleste i dag betragtes som værende overnaturlige. Og måske er det derfor at ikke ret mange efterkommer Yeshuas opfordring til at træde i hans fodspor. Har vi grundlæggende mistet troen? Tilbeder vi i stedet materielle forbrugsgoder, og bruger vi hellere vores tid på underholdning og anden tidsfordriv foran skærmene?
Den kristne healer, Agnes Sanford, beskriver i sin bog, Sealed Orders, hvordan hun som femårig befinder sig i Kina, hvor hende forældre er kristne missionærer. To gange sker det, at moderens nyfødte barn dør af en infektion, og den lille Agnes kan ikke forstå hvorfor faderen, som er præst, ikke helbreder de nyfødte, ligesom Jesus. Men hendes far irettesætter hende og siger, at noget sådant ikke mere er muligt, og kun når Jesus kommer igen, vil han genoplive de døde fra deres grave. Tredje gang moderen føder, og det nyfødte barn også bliver syg, tager Agnes sangen i egen hånd. Hun står op midt om natten, går ind til sin lillebrors krybbe, lægger hånden på ham og beder til Helligånden om at helbrede barnet. Og det mirakuløse sker. Barnet bliver helbredt.
Trods det triste indtryk man kan få, når man frekventerer de danske medier, og oplever den manglende pulsfornemmelse af den bølge, der i disse år vokser og vokser – en åndelig opvågnen og en begyndende folkelig bevægelse, der langt fra mediebevågenhed og uden for den almindelige politiske agenda, er i færd med at finde tilbage til menneskets åndelige virkelighed.
I mine tidligere artikler om Den Historiske Jesus og Den Esoteriske Yeshua, kan man læse om Yeshuas tilknytning til Essæernes Samfund, der i ham så den længe ventede Messias, og hos hvem han fik sin grunduddannelse i skrifterne samt i healingens og profetiens kunst. Hvis vi ønsker at gå i hans fodspor, bliver også vi nødt til at fordybe os i skrifterne, samt begynde at praktisere nogle af de gamle praksisser, for at opnå viden og indsigt i healing og profetisk sans. Som Dalai Lama siger til os vesterlændinge: ‘Det er ikke noget tilfælde at I er født i en kristen kultur. Søg den esoteriske side af kristendommen og husk, at studier og praksis må gå hånd i hånd.’
Som et udgangspunkt må vi forstå det helt essentielt vigtige i Yeshua ord om Helligånden: ‘Alle former for blasfemi vil blive jer tilgivet; hvis I håner Faderen eller hvis I håner mig, vil det blive jer tilgivet; men I vil ikke finde tilgivelse, hvis I håner og misbruger Helligånden (Ruach haKodesh).’
Derfor er det vigtigt, at vi virkelig forstår hvad Ruach haKodesh er for en kraft og hvordan vi forbinder os med den.
Essæerne praktiserede renselse, både fysisk, psykisk og åndeligt. Ét plans renselse uden de andres planers renselse, fører ingen steder hen.
I min bog ‘Lysets Lov’ side 147 er beskrevet en proces, som beskriver et forløb: opvågning, fortrydelse, forandring, selvudvikling, samt praksis, der viser vej til den vigtigste erkendelse, nemlig, at man begynder at tage ansvar for sig selv, at man accepterer at man ikke er perfekt, men at både skygge og lys er en del af menneskets jordiske tilværelse.
Alt begynder på det tankemæssige plan. Det er der, man kan begynde at bearbejde alt det, man ikke mere finder hensigtsmæssigt. Derefter kan man forandre adfærd, lige nøjagtig dér, hvor der er behov for det. Vaner opgives og man søger klarhed i alle forhold.
En fysisk renselse er altid hensigtsmæssig, da vi indtager og omgiver os med giftstoffer, der påvirker vores energi på alle planer.
Essæerne gik fyrre dage i ørkenen. Og den ørken, der er tale om, er den enkeltes egen ensomhed. Ved at sætte sig selv i en ubeskyttet situation over en periode på fyrre dage, konfronterede man sig helt automatisk med ‘ørkenens vilde dyr’, altså ens egne skygger. Selv Satan dukker op i dette forløb, Satan, som udtryk for ens egen indbyggede modstand og træghed. De største indvielser hos Essæerne fejredes, hver gang et medlem af samfundet overvandt en af sine egne svagheder. På den måde blev svaghederne vendt til styrke og klarhed, og man kom til forståelse af ens egne begrænsninger. Man indser, at det er disse begrænsninger, der giver anledning til de projektioner, vi sender ud i vores omgivelser, og dermed behændigt undgår at se, at alle de dårligdomme, vi har så let ved at se hos andre, i virkeligheden først og fremmest tilhører os selv. Når man erkender sine egne fejl og mangler, har man pludselig større forståelse for andre mennesker og deres problemer. Og det er i den omvendelsesfase, at Helligånden manifesterer sig.
På side 156 i ‘Lysets Lov’ er givet et forslag til en praksis, der vil føre en tilbage til den oprindelige tilstand. Det er om den Yeshua siger: ‘Først når I bliver som børn igen, skal I gå ind i Riget’. Dette udsagn peger ikke tilbage på en infantil holdning, men på den oprindelige tilstand af klarhed vi besad, inden vi inkarnerede.
I ‘SHM-Lyset i Mørket’ er videregivet nogle praksisser, hvormed man kan opretholde fokus og forbindelse til det, man i mystikken kalder Helligåndsfeltet. Endvidere er der i Lysets Lov et helt kapitel om healerens arketype, og om nådens kraft.
Når man skal virke som healer, må man være rede til at tage healerens arketype på sig. Det kræver et gennemgribende JA, som ikke nødvendigvis er et fremsagt ja, men et JA, der udstråler fra hele ens væsen. Når et menneske er sygt, tænker det måske ikke på Helligånden, men mere på hvem, der kan hjælpe en ud af sygdommen. Derfor søger den syge et menneske, som kan manifestere det JA, der er brug for. ‘Kan du hjælpe mig?’ – ‘JA, selvfølgelig!’. Denne overvældende og karismatiske kraft, som Yeshua besad til overmål, er beskrevet et hav af gange i Ny Testamente. Uden sammenligning i øvrigt, var det det samme ja, som Seeren, uden at ryste på hånden, manifesterede hver gang en klient bad om hans hjælp.
Essæerne var i stand til at kommunikere med ærkeenglene, Mikael, Gabriel, Uriel og Raphael. De kendte disse engle som energiformer, der er en naturlig del af skabelsen. Essæerne var, ligesom Yeshua, cirkeltegnere, det vil sige, at de tegnede cirkler og kors i sand, på skind og papyrus. De fremstillede amuletter med kraftord og korstegn, som de syge kunne bære. Et ligesidet kors er symbol for en af de fire ærkeengle, som samtidig i symbolet indeholder en del af de andre tre ærkengles energi. Dette er et yderst kraftig symbol som, når man kender dets indhold og rækkevidde, er meget, meget effektivt. Men, det er bestemt ikke noget, man bør lege med. Hvis der i healeren findes skjulte hensigter, der f.eks. ønsker at fremhæve healerens personlighed, falder det hele sammen som et korthus. Den slags umodenhed er spild af tid, og kan have alvorlige konsekvenser.
Essæerne brugte ligeledes olier, planter, sten og urter. Følgende er en opskrift på et universalmiddel, som blev brugt til utallige lidelser som omslag. Da Yeshua blev taget ned fra korset svøbtes han i et ligklæde, der efterfølgende blev gennemvæddet med dette middel, bestående af tolv ingredienser:
Hvid voks; gummi gugal, også kendt som balsamo dendron mukul; plumbi oxidum; myrrah, galbanum; aristoelchia longa; subacetat af kobber; gummi ammonicum; harpiks af pinus longifolia; olibanum ; aloe; oliven olie.
En mere enkel kombination er denne, som stadig bruges den dag i dag:
Aloe, Frankincense, Myrrah og Nardus blandet med olivenolie i forskellige forhold, var den grundlæggende medicin, både ind- og udvortes.
Vand, der var velsignet med kraftord, var et andet vidundermiddel.
Enhver healing blev afsluttet med velsignelsen:
‘Må Elihu (Det Himmelske Ophav) velsigne og bevare dig. Må Ruach haKodesh (Helligånden) stråle og vibrere gennem dig og give dig fred. Shlama Alakhoom.’