Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 2. november 2020
Kære medborger
Covid-19, mundbind og tvangsvaccine er følsomme emner. I det følgende appellerer jeg derfor til, at vi holder en sober toner og underbygger holdninger med fakta frem for følelsesmæssige udladninger. Skyttegravskrig er det sidste, vi har brug for lige nu.
Ekspertise
Hvorfor deler jeg artikler og interviews om Covid-19 på denne side? Det gør jeg, fordi der er tale om eksperters udsagn og ikke mine egne, og fordi jeg oprigtigt mener, at der mangler modsvar i en alt for ensidig debat. Der er tale om fagpersoner (herunder professorer, overlæger, forskere, nobelpristagere), der ikke lader sig styre emotionelt, og som ikke er betalt af industrien. Det er bl.a. danske professorer som Christine Stabell Benn og Peter Gøtzsche, der forsøger at trænge gennem den oppiskede frygt, der synes at herske overalt, og som jeg finder giver et unuanceret billede af Covid-19 og de løsninger, man vælger for at forhindre smitten i at brede sig. Der er tale om en verdensomspændende gruppe af forskere, læger og sundhedspersonale, der går op imod de institutioner, vi alle har lært at betragte som uvildige, under ledelse af WHO, som beviseligt nu er i hænderne på økonomiske kræfter.
Hvorfor tvang?
Alle steder hører man det samme mantra gentaget, at nu kommer vaccinen mod Covid-19 snart, og så bliver alt normalt igen. Ja, der er ligefrem lavet undersøgelser, der viser, at et flertal af danskerne går ind for tvangsvaccinering, og lige nu har regeringen fremsat lovforslag, der gør tvangsmedicinering muligt. Det forstår jeg simpelthen ikke. Hvorfor tvang?
Hvis de, som frygter Covid-19, lader sig vaccinere, så er de jo sikrede. Så kan vi, som ikke ønsker at lade os vaccinere, jo ikke smitte dem, som er vaccinerede. Altså, hvis vaccinen virker efter hensigten, og medmindre at hele dette vaccinationsvanvid handler om noget helt andet end borgernes sundhed.
I en alder af snart 70 er jeg nu blevet opfordret tre gange af det offentlige sundhedsvæsen til at lade mig vaccinere mod influenza på statens regning. Jeg er vidende om, at mange vaccineres uden tilsyneladende at registrere bivirkninger, men de tre af mine nære bekendte, som lod sig overtale til at lade sig vaccinere sidste år, har stort set været syge lige siden. En med hududslæt i ansigtet og over hele kroppen, mens to andre har haft influenza-lignende symptomer siden december 2019.
Immunitet
I et radiointerview for nylig udtalte professor Christine Stabell Benn, at vi ikke bliver Covid-19 kvit i vores levetid. Den er, ligesom alle andre influenza-lignende vira, kommet for at blive. Derfor mener hun, sammen med flere og flere forskere verden over, at vi lige så godt kan se realiteterne i øjnene og lade os smitte, nøjagtig som man gjorde, da jeg var barn i halvtredserne, hvor vi unger blev slæbt hen til mæslingeramte børn, så vi også kunne få smitten og blive immune. Ifølge hende er det personer over 80, der i forvejen er belastede af diverse livsstilssygdomme, som bør frygte Covid-19. Ældre mennesker kan sagtens være smittede uden at blive syge, ligesom langt de fleste, der konstateres smittet, ikke udvikler sygdommen. Det ser ud til, at rigtig mange af os allerede har antistoffer i os, og at mange derfor er immune overfor Covid-19.
Men er Covid-19 ikke en helt ny virus, som vi derfor ikke ved hvordan vil arte sig?
Nej, den er ikke ny. De fleste vira muterer og forandrer sig, alt efter hvilke betingelser og påvirkninger de udsættes for. Det moderne menneske har i forvejen så mange antistoffer i sig, at det, såfremt det er i besiddelse af et godt immunforsvar, er godt rustet mod de fleste vira.
Men hvad så med angsten for følgevirkningerne af Covid-19?
Der har altid været mennesker, der har haft følgevirkninger af influenza, det er der ikke noget nyt i. Det nye består i, at der nu gøres et stort nummer ud af det.
Ja, der dør mennesker hele tiden. Og pludselig er man kynisk, fordi man konstaterer en livsrealitet. Der dør mennesker hvert eneste år af influenza. Sådan har det altid været.
Medicinen, der helbreder alt
En undersøgelse foretaget af professor Niels Christian Hvidt viser, at religiøst troende og spirituelt praktiserende mennesker generelt lever længere end mennesker, der ikke tror eller praktiserer.
For nogle år siden holdt jeg et foredrag om spirituel healing for en gruppe praktiserende læger. Efter foredraget fortalte en kvindelig læge om en ven, der var diagnosticeret med uhelbredelig kræft. Lægen og nogle fælles venner besluttede at bede for manden hver aften, hvilket, ifølge lægen, resulterede i at manden overlevede.
I de seneste mange måneder har jeg i medfør af mit virke rejst rundt i Europa og afholdt workshops. Jeg har flere gange besøgt Tyskland, Schweiz, Frankrig og Holland.
I Zürich deltog en ung mand med lymfekræft. De kraftigt hævede lymfekirtler afstedkom, at han var i konstant smerte. Efter healingen var smerten væk, og efter tre dage var også kræften forsvundet.
Jeg har igennem årene som spirituelt praktiserende set mennesker med alle former for livstruende sygdomme rejse sig fra sygesengen og atter indtage livet efter healing og bøn. Men jeg har også set mennesker, der har overvundet frygten for døden og har forladt denne verden med fred i sindet efter et forløb med healing og bøn.
Og ja, jeg er godt klar over, at rigtig mange mennesker ikke mere tror på Gud, eller at der findes et åndeligt liv efter det fysiske. Jeg kender til alle fordommene, som mere handler om uvidenhed. Hvis ikke man selv har praktiseret, så kan man ikke udtale sig.
Menneskets værste fjende er frygten. Den kan slå alt ihjel og forvandle os mennesker til omvandrende zombies. Hvis ikke vi tør livet, så dør vi allerede, inden vi begraves eller bisættes. Når vi mister troen på de gaver, vi fik med os, da vi inkarnerede her på jorden, opgiver vi også evnen til at helbrede os selv. Når vi overlader vort helbred til kræfter, der helt tydeligt er drevet af andre hensigter end at hjælpe mennesket, så svigter vi os selv, vores børn og børnebørn.
Jeg frygter ikke Covid-19. Jeg frygter vi borgeres villighed til at opgive egne medfødte evner, menneskerettigheder og demokrati, uden at stille et eneste kritisk spørgsmål til det, der foregår, og uden at lytte til nogle af de danske, uafhængige eksperter, som hører til blandt verdens fremmeste.
Det er trist, at vores børn og unge skal vokse op i angst og paranoia.
Hvad er der sket med os? Dette er ikke en fodboldkamp mellem rød og blå eller en skyttegravskrig mellem to modsatrettede holdninger. Dette er ikke et spørgsmål om, hvad man tror eller ikke tror i forhold til Covid-19, ikke et spørgsmål om, hvad man føler eller ikke føler. Det er et spørgsmål om liv eller død! Ikke på grund af Covid-19, men fordi vi tillader økonomiske kræfters grådighed at suge enhver form for livsglæde og menneskelighed ud af tilværelsen, uden at der er belæg for det.
Ja, lad os hjælpe og beskytte ALLE, der af forskellige grunde er udsatte og livstruede af influenza og Covid-19. Det kan sagtens gøres uden at adskille alle mennesker fra hinanden og uden at lukke en hel verden ned eller at indfører diktatoriske påbud og tvangsvaccination. Derom ingen tvivl!
Kærlig hilsen
Lars Muhl
PS: Desværre indgår healing ikke i de danske sundhedsmyndigheders overvejelser om at skabe mere harmoni i mennesket og i samfundet. Skulle du derfor ønske at vide mere om spiritualitet og healing, udsender forlaget Eksistens d. 8. november 2020 en samling af mine essays, ‘Vejen, Sandheden og Livet’, der fortæller indgående om et helt livs erfaringer på området.
Du kan finde mere info om bogen her: https://www.eksistensen.dk/vejen-sandheden-og-livet.html
