Close
Spirituel ansvarlighed

Spirituel ansvarlighed

Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 24. april 2014

I forlængelse af min artikel ‘Spirituelle Børnesygdomme’ føler jeg, at det er passende at følge op på den med en artikel om et spørgsmål, som må være det næste, der rejser sig.

Når vi skal tage stilling til ikke alene livets store spørgsmål men også problemstillinger i hverdagen, såsom strålingsfare fra trådløse netværk, påvirkning af giftstoffer i fødevarer, tungmetalforgiftning, kræftrisiko osv. , kan det være svært at orientere sig og vide hvad og hvem man snart skal tro. Èn videnskabsmand siger det ene og en anden siger noget andet. Alle påberåber sig at sidde inde med sandheden, og mange kan fremvise tørre tal, der underbygger deres påstande. Hvad gør man så, for vi tør vel ikke tro på vores egen mavefornemmelse, visionsfornemmelse, skelneevne og intuition?

Manden, der havde talt med Jesus

Lad mig i denne forbindelse fortælle en lille historie.

Jeg var for nogle år siden inviteret til at deltage i en offentlig paneldebat om Jesus, Kristendom, tro og spiritualitet. I panelet sad en folkekirkepræst og en fængselspræst. Jeg var inviteret som repræsentant for New Age-bevægelse, hvilket i sig selv var underligt, eftersom jeg betragter mig selv som værende mere Old Age, når det kommer til Jesus før Kristendommens opfindelse.

På et tidspunkt i debatten, mens de to præster var i færd med tilbagevise mit indlæg med deres version af den ‘sande kristendom’, rejste en mand sig pludselig i salen og bad om ordet. Han påstod nu, at han havde talt med Jesus for to dage siden, og denne havde fortalt ham, at de kristne kirker fuldstændig havde misforstået hans (Jesu) budskab og meningen med hans mission, og at det for ham (manden) var svært at blive ved med at lytte til den mentale larm, som de to præster i panelet var ophavsmænd til.

Efter dette indslag blev der underligt stille i salen. For manden havde talt med en mærkbar, hjertelig autoritet, der ikke havde brug for at diskutere noget, og som i hvert fald ikke var i tvivl om hvad der var ned eller op i denne sag. Og selvom de fleste af de tilstedeværende måske syntes at det forekom urimeligt og usandsynligt at manden skulle have talt med Jesus for to dage siden, så rokkede det jo ikke ved det faktum, at manden kunne have ligeså meget ret som de to præster, der havde været ved at forvandle debatten til en sovesal med al deres dogmatiske og teologiske hjernespind.

Min egen proces

Spørgsmålet er, hvorfor vi har glemt vor egen skelneevne og rask væk tilsidesætter vor egen intuition, så snart vi præsenteres for såkaldte videnskabsmænd og eksperter, statistikker, grafer og tal?

At jeg først i en forholdsvis sen alder, for alvor er begyndt turde stole på min egen visionsevne og intuition kan jeg selvfølgelig kunne laste mig selv for. Men nu ved jeg, at man for at kunne have tillid til egen skelneevne og intuition, må have gjort sig mange erfaringer i arbejdet, og havde gennemgået en langvarig skolingsproces. Mange af de ting jeg ikke forstod dengang jeg arbejdede tæt sammen med først Seeren og senere Sylvia, forstå jeg nu. Jeg indser nu, at det arbejde jeg har været i færd med det meste af mit liv, og stadig er og altid vil være fordybet i, har med etik og integritet at gøre. Når man på et tidspunkt har bevæget sig igennem de spirituelle børnesygdomme, kommer der et tidspunkt, hvor man bliver nødt til at tage ansvaret for sig selv og egen indsigt. Jeg ønsker ikke her at gøre mig til af noget som helst, men disse ting er selve essensen af alt, hvad jeg arbejder med.

At tro og at vide

I Markusevangeliet står der: ‘For den der tror, er alt muligt’. Set gennem det aramæiske sprogs briller er tro (haimanoota) ikke udtryk for blind tro, men for en tillid og integritet, der hviler på en, i hjertet erfaringsbaseret, intuitiv indsigt, der ikke nødvendigvis kan sættes ord på, men som vi altid har med os. Problemet er blot, at denne indsigt skal vækkes og bevidstgøres for at blive en aktiv medspiller i vort liv. Det er gennem denne indsigt at seere og mystikere til alle tider har forbundet sig med Akashaen eller Livets Bog-planet, hvor alt hvad mennesket siden tidernes morgen har tænkt, sagt og handlet, altså alt det i et menneskeliv som er givet energi, bliver registreret.

Meningsløshedens forvandling

‘Rejs dig op og tag din seng og gå hjem til dit hus!’ er Jesus citeret for at sige, hver gang han havde helbredt en syg. Den korrekte aramæiske oversættelse lyder således: ‘Rejs dig og tag ansvaret for dig selv. Rejs dig og være den, det fra tidernes morgen var meningen du skulle være. Rejs dig og lev op til dit højere Selv’. Et andet sted siger han: ‘Hvis I følger mit eksempel, vil I kunne gøre endnu større gerninger end jeg’. Altså, begynd at brug nogle af de mange kvaliteter, for eksempel den højere perceptionsevne, du er udstyret med. Den skal blot bevidstgøres og udvikles. Det er ikke nødvendigvis noget nemt arbejde, fordi det først og fremmest betyder at man må vikle sig ud af alt den mentale larm og støj man har viklet sig selv ind i og er blevet viklet ind i. Det tager som regel mange år, i hvert fald i mit tilfælde. Det er et arbejde som aldrig afsluttes, fordi vi hele tiden udsættes for indtryk. Men med årene udvikler man, hvis man er tålmodig og målrettet, stille og roligt den fornødne sikkerhed i at navigere i denne larm. Først derefter begynder arbejdet med udvikling af den højere intuition. Det er dette, jeg i al beskedenhed, støt og roligt har arbejdet med siden jeg mødte Seeren og senere Sylvia. Jeg er ikke nogen mester, men jeg er nødt til at tage ansvaret for denne indsigt nu. Alt andet ville være meningsløst.

Mystik og kvantefysik

Noget af det mest spændende i vor tid er, at den gamle indsigt om altings forbundethed og non-lokalitet, om Akasha og Livets Bog-feltet, som de gamle vediske skrifter beskriver og som både Buddha og Jesus og Essenerne havde indsigt i, i vore dage bliver genopfundet af især kvantefysikken. Der tales om et holografisk univers, der styres af en overordnet bagvedliggende intelligens, som man dog ikke endnu har navngivet. Alt dette er selvfølgelig teser og teorier, modsat de vediske skrifter, Buddha og Jesus, som taler ud fra en erfaringsbaseret og tusind år gammel indsigt. Jesus nøjedes ikke med at tale. Han vidste at ord er taknemmelige og at med dem kan man påstå hvad som helst. Han vidste, at det er gennem vore handlinger, vi skal bedømmes. Selv veg han ikke tilbage fra at rydde Templets forgård for vekselerere og krejlere, da de var ved at forvandle det hellige sted til en købmandsforretning. Denne beretning ser jeg ikke alene som en sandhed som også gælder verden af i dag, hvor alt (også spiritualitet) kommercialiseres, men også som en metafor for en indre tilstand i os, hvor vi på samme måde, med jævne mellemrum må smide vore egne indre vekselerer og krejlere på porten.

Det elektriske lys og det højere Selv

Vi ynder at se os selv og vor tid som særlig avanceret. Men hvis blot vi etisk var i stand til at matche den teknologiske udvikling, ville alt se anderledes ud. Bortset fra at vi nu kan trykke på et hav af knapper og kan prise det elektriske lys, så må vi huske på, at vi på mange områder stadig er ligeså primitive som mennesket åbenbart altid har været. Vi slår stadig hinanden ihjel på grund af et stykke land og føler stadig at det er helt i orden at snyde hinanden.

Electriciteten har vi da opfundet!

Har vi? Har den ikke været der hele tiden? Har vi ikke blot langt om længe igen fundet ud af at udnytte den?

Ligeså med vort højere Selv. Det har altid været der. Det er dét i os, der aldrig kan forgå. Hvornår mon vi igen begynder at tage vore egne højere perceptions kvaliteter alvorligt, så vi generelt kan få højenet det åndelige niveau? Hvornår mon vi tør begynde at lytte til vort eget højere Selv, i stedet for til al den mentale larm, hvis agenda vi ikke kender og heller ikke har brug for?

Buskabet og budbringeren

Jeg mener, at den brydningstid vi befinder os i, og har befundet os i længe, indebærer, at vi nu rejser os og begynder at tage vort højere Selv alvorligt. Kun ved at OPGIVE vores små personfikserede agendaer til dette højere Selv, kan vi opleve en sand forvandling, der vil løfte alt, hvad vi beskæftiger os med, op på et højere spirituelt plan, hvor ansvarlighed og empati er de bærende kræfter. At vi nogle gange må tale med store bogstaver eller slå i bordet, kan være udtryk for den højeste form for kærlighed. Kærlighed er ikke altid lyserød. Men den må være ægte og en integreret del af os for at være sand. Det vil sige, at den udtrykker sig uden masker, nøjagtig som når Jesus igen og igen revsede farisæerne med ordene: ‘Kun de frelste står ikke til at redde!’. Det er altid muligt at søge det sande uden at man af den grund opfører sig frelst.

Det har altid været almindeligt, at man skød budbringeren, når man ikke brød sig om budskabet. Især hvis budskabet gjorde ondt og budskabet lød ‘Vågn op!’. Men smerten forsvinder ikke selvom budbringeren ikke er mere, ligesom vi ikke i al evighed kan fortsætte med at løbe væk fra os Selv.

Alle har vi mulighed for at udvikle vores højeste kvaliteter. Det er kun vores usikkerhed, fordi ingen lærte os om disse ting da vi var børn, der afholder os fra at gå i gang. Nogle vil kunne få hurtigt hul på arbejdet mens andre vil tage lidt læneger tid. Men da det jo ikke er en konkurrence om at blive først færdig, men et arbejde der handler om at udvikle netop din unikke indfølingsevne, så er det op til hver enkel af os at åbne os for disse guddommelige muligheder.

Let’s go!