Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 14. september 2015
DEN HISTORISKE JESUS SET I LYSET AF DEN SENESTE FORSKNING
Der findes vel ikke en person, hvorom der er skrevet flere bøger, end Jesus.
Alligevel er der forskere og ateister, som tvivler på om denne person overhovedet har levet. Det seneste århundredes åndsforskning fortæller dog en anderledes historie, og det er den, der her skal ridses op.
1. Guden Jesus, som værende Guds enbårne søn, født af en jomfru, er en konstruktion, opbygget af Romerkirken. Det aramæiske ord yeheeday, er fejlagtig oversat som enbåren, men betyder i virkeligheden den enestående, eller den førstfødte. Det aramæiske ord alma, hvilket er oversat som betydende jomfru, betyder i virkeligheden ren, ubesudlet, oplyst ung pige.
2. Jesus var jøde, og hed i virkeligheden YESHUA. Men nutidens jøder anerkender ikke Yeshua, mens nutidens kristne ikke forstår ham.
3. Yeshua blev født i Bethlehem. Årstallet kan ikke præciseres, men det ligger formodentligt imellem 4 år f.Kr. og 4 år e.Kr.
4. Yeshuas forældre var Yoasaph og Mariam. Yoasaph var ikke tømrer, men bygherre eller arkitekt, hvilket betyder, at han havde indsigt i skrifterne og i Guds skaberværk. De var begge Essæere, som var en af de tre store jødiske religiøse sekter. Essæerne var vegetarer og havde indsigt i skrifterne. Man ved at de eksisterede ca. 150 år f.Kr. til ca. 100 e.Kr. Deres primære formål var at berede vejen for den kommende Messias. Mesiach (Messias) er aramæisk, der ligesom det græske Christos, betyder Den Salvede. Essæerne havde universiteter på Karmelbjerget og ved Det Døde Hav, hvor sektens skrifter blev fundet i 1947. I disse er der, som det eneste sted overhovedet, fundet formuleringer, der er fuldstændig identiske med formuleringer i Bjergprædiken. Essæerne var påvirket af Zarathustra-traditionen, Kaldæerne, og derigennem ses også påvirkninger fra Buddhismen, ligesom der er påvirkninger fra de Ægyptiske mysterieskoler. Alligevel er der tale om en helt og aldeles unik kosmologi, der ikke findes lignende andre steder. Mange har undret sig over, hvorfor Essæerne ikke er nævnt i Ny Testamente, når både Sadducæerne og Farisæerne er omtalt. Dette skyldes det faktum, at det er Essæere, der har skrevet det aramæiske kildeevangelium, der ligger til grund for alle de øvrige evangelier, både i det Ny Testamente, samt de evangelier, der blev fundet i Nag Hammadi i 1945. Essæerne var healere, profeter, skriftkloge, vegetarer, der kendte alt til astrologi og astronomi, urter og planter, samt menneskets åndelige virkelighed, og derfor vidste alt om reinkarnation etc.
5. Nazareth fandtes ikke som by på Yeshuas tid. Navnet henviser til en forgrening af Essæernes samfund, Nazaræerne, som havde et bofællesskab på det sted, hvor i dag Nazareth ligger. Nazaræer/Nazira betyder Den, som ved besked, eller Den Inviede. Yeshua Nazira var altså Yeshua Den Indviede. Han blev opdraget i sektens samfund og blev fra sit tolvte år til det tredive, undervist på Essæernes universiteter På Karmel og ved Det Døde Hav. Yeshua rejste også til Persien, Kashmir og Ægypten for at studere under opsyn af essæiske lærere. Beretningen om at Yeshua skulle have besøgt et tibetansk buddistisk kloster er en myte, da den tibetanske buddhisme først opstod i det 8. århundrede. På samme måde er det en myte, at Yeshua skulle ligge begravet i Kashmir. Det kan med næsten hundrede procents sikkerhed fastslås, at Yeshua blev begravet i en familiegrav, beliggende mellem Bethlehem og Jerusalem. Se mere herom i dokumentarfilmen og bogen The Family Tomb of Jesus.
Yeshuas familiegrav blev fundet i 1980 under et bygningsarbejde, og er i dag klemt inde mellem boligblokke i Talpiot området mellem Bethlehem og Jerusalem, på nøjagtig samme sted hvor Yeshua blev født. Dette, at man begraves der, hvor man kom fra, var en almindelig praksis blandt jøderne. Denne praksis matcher også Essæernes filosofi om, at alt i sidste ende, vil vende tilbage til sit udgangspunkt. I graven fandtes 6 såkaldte ossuaries, små stenbokse til opbevaring af de afdødes knogler. På stenboksene var indgraveret navnene på Yeshua og hans familie: ‘Yeshua Bar Yoasaph’ (Yeshua søn af Joseph), og ‘Mariamene Mara’ (Mariam Mesteren), disse to stod side om side i én hvælving. ‘Yoasaph’ og ‘Maria’, disse stod ligeledes side om side i en hvælving for sig. ‘Yacov Bar Yoasaph akhui di Yeshua’ (Yacob Søn af Joseph, bror til Yeshua), ‘Yehuda bar Yeshua’ (Judah søn af Yeshua), ‘Matya’ (Matthæus). Over indgangen var indgraveret Nazaræernes tegn, en omvendt chevron med en cirkel indeni, symboliserende Guds Øje.
6. Hundreder år før Yeshua, profeterede Essæerne om en Retfærdighedens Lærer/Messias, der skulle komme, men som ville blive korsfæstet etc. Da tegnene på himlen viste sig, drog tre af de ældste essæere ud fra klosteret ved det Døde Hav, øst for Betlehem, for at finde den nye inkarnation af Retfærdighedens Lærer. Og som vi kan læse, fandt de Yeshua i en af Essæernes gæstehuse lidt udenfor Bethlehem.
7. Yeshua gennemgik en essæisk, rabbinsk uddannelse, der, som vi kan læse i Ny Testamente, gav ham ret til at prædike i synagogerne. Som rabbiner/lærer/præst, måtte Yeshua nødvendigvis være gift. Sådan var loven for alle rabbinere. Han blev forlovet med Mariam Bath-Benyhamin (Mariam, datter af Benjamins stamme), da han var 18 år og hun 14 år gammel. Selve ægteskabet fuldbyrdes nogle år senere, og er beskrevet i Ny Testamente i beretningen om brylluppet i Kanan.
8. Mariam Bath-Benyhamin fik sin uddannelse hos Terapeuternes Mysterieskole i Alaxandria, hvor hun fik indvielsesnavnet Magdal, Den Ophøjede. Denne status gav hende, ifølge de jødiske love ret til, som Yeshuas ligeværdige, at salve ham. Dette gjorde hun ved flere lejligheder, hvoraf to er beskrevet i Ny Testamente. Efter en af disse salvelser sagde Yeshua: ‘For denne handling skal hun huskes til evig tid.’ I Fillipsevangeliet fra Nag Hammadi, kan vi læse, at Mariam var den discipel Yeshua elskede højest og hvem han ofte kyssede på munden. Ægtefolk gik imidlertid ikke rundt og kyssede hinanden i al offentlighed, det gjorde derimod de indviede. Det var sådan de genkendte og anerkendte hinanden. Tænk blot på Judahskysset, der viser, at også Judah var en indviet.
9. Yeshuas sidste indvielse, inden han begyndte sin mission, blev foretaget af essæeren Yohannan Døberen ved Jordanfloden, 7 km fra Essæernes Universitet ved Det Døde Hav. Efter dåbsindvielsen gennemgik Yeshua den endelige prøvelse, da han opholdt sig fyrre dage i ørkenen, hvilket betyder at man hensætter sig i en ubeskyttet tilstand. Dette foregik i den hule, der i dag betegnes som Hule 4 tæt ved ruinerne af Essæernes Universitet ved Qumran.
10. Efter brylluppet i Kanan var Yeshua og Mariam uadskillelige, og de rejste rundt i Israel med et følge af mandlige og kvindelige disciple. Yeshua underviste de mandlige, og Mariam de kvindelige elever.
11. Flere af de mandlige disciple, herunder Shimon Petrus, forstod ikke Yeshuas rolle som Messias. Han og flere af disciplene forventede, at Yeshua skulle indtage rollen som verdslig konge over Jødernes Rige, i hvilket de så ville spille afgørende roller. ‘Vig bort Satan’, udbryder Yeshua impulsivt, da det går op for ham, at Shimon intet forstår. Det er da også Shimon Petrus, der er den klippe, hvorpå Romerkirken senere bliver bygget.
12. Det er Shimon Petrus misforståelse af Yeshua formål, der i sidste ende fører til Yeshuas korsfæstelse. Og da Mariam Magdal opsøger de andre disciple for at fortælle dem, at hun ‘i en vision har set sin elskede stå op fra graven’ undgår hun kun med nød og næppe at blive stenet af Shimon Petrus og nogle af de andre disciple. Fra da af, hører vi ikke mere til hende i Ny Testamente.
13. Efter Yeshuas død opstod der forvirring mellem især de mandlige disciple. Man havde svært ved at anerkende, at det var en kvinde, nemlig Mariam Magdal, der i virkeligheden var den eneste, der var i stand til at føre Yeshuas mission videre. Hendes tradition måtte gå under jorden, men vi kan følge den i bl.a. Thomasevangeliet, Fillipsevangeliet, Mariaevangeliet m.fl. der er forfattet af de essæere, der forstod Yeshuas sande mission som Retfærdighedens Lærer eller Messias, samt Mariam Magdals rolle heri. Det er den tradition, der nu langsomt breder sig, ikke alene blandt kristne i vesten, men også blandt jøder verden over.
Bibliografi:
Barnstone, Willis, The Restored New Testament
Barker, Margaret, King of The Jews
Cayce, Edgar, Story of Jesus
Craveri, Marcello, The Life of Jesus
Ehrman, Bart D., Lost Scriptures
Gaster, Theodor, The Scriptures of The Dead Sea Sect
Hassanain, Fida, A Search for the Histrorical Jesus
Jacobovici, Simcha, The Jesus Family Tomb
Lillie, Arthur, Buddhism in Christendom
Muhl, Lars, Gralstrilogien, Lysets Lov, SHM-Lyset i Mørket
Rambsel, Yacov, His Name Is Jesus
Tabor, James D, The Jesus Discovery
