Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 2. maj 2014
Den ene dag tager den anden. Vi forsøger at gøre vort bedste. Hver eneste af os kæmper med vor egne dæmoner, og nogle gange andres. Alle vil vi det bedste. Nogle gange mest for vores egen skyld, men af og til, ja måske endda oftere end ‘normalt’, arbejder vi seriøst med at praktisere den Lysets Lov, som ligger gemt i vore hjerter, så vi også får øje for ‘de andre’ uden hvem, vort liv her ville være fuldstændig meningsløst.
Hver og en af os har fået en ganske særlig og helt unik opgave, da vi i sin tid inkarnerede første gang på Jorden. Måske har vi været her mange gange før, men måske har vi været mange andre steder, på andre planeter i andre universer eller på andre bevidsthedsplaner først, inden vi kom her. Måske hører du også til en af de mange, jeg efterhånden har mødt, der ligesom jeg selv vågnede op til en tilværelse med en aldeles fremmedgjort smag i munden. I en tidlig alder tænkte jeg over disse ting, og min mor har refereret hvordan jeg som syv årig spurgte hende, hvorfor alting her er så primitivt. Det spørgsmål undrede hende selvfølgelig, for hvad var meningen med sådan et spørgsmål fra et barn uden den store livserfaring?
Ja, vi er mange, der først i en sen alder har forstået hvad meningen med os er her i den jordiske inkarnation. Men i en stor del af vort liv har vi forsøgt at integrere os, at leve op til de gældende normer, i håb om at opleve i det mindste en eller anden form for tilhørsforhold, hele tiden med en anelse om, at den jordiske virkelighed kun er en bleg udgave af en anden virkelighed, eller andre virkeligheder, som er skjult for os (‘Min faders rige har mange boliger’ (Yeshua i Ny Testamente).
Når Seeren i min bog ‘Seeren fra Andalusien’ mener at der findes 48 universer, skal dette ses som værende et forsøg på at skabe en model af vores mangfoldige virkelighed, der først og fremmest vil være overskuelig, nøjagtig på samme måde som I Ching angiver 64 arketyper igennem sine ligeså mange hexagrammer, og Essenerne angiver 22 universelle åbninger til Livets Bog-planet, igennem indsigt i hvert eneste af det aramæiske alfabets 22 skrifttegn. Antallet af universer og parallelvirkeligheder er utallige. På samme måde er det med antal af menneskets chakras og spirituelle legemer. Men alt dette, mener jeg, vil blive åbenbart indenfor overskuelig fremtid, da det er vigtigt i forhold til menneskets åndelige vækkelse og evolution, at vi tager endnu et skridt op ad den stige, som verdens religiøse og spirituelle traditioner, lige fra de første menneskelige væseners inkarnation af Jorden for millioner år siden, gennem shamanisme, taoisme, vedanta, budhisme, kristendom, sufisme, teosofi, til vore dages dybdepsykologi og kvantefysik, har lagt grunden til. Undskyld mig for ikke at nævne den uendelige liste af andre, men for de fleste ukendte, spirituelle påvirkninger på dette område, men nogle af disse vil jeg beskrive nærmere i en kommende bog.
I såkaldte ‘New Agske’ kredse tales der meget om bevidsthed samtidig med at mange viger tilbage til at for at blive bevidste på ALLE planer. Når talen falder på skyggeverdenen og alle de monstrøse forehavender og institutioner mennesket skaber og omgiver sig med, råbes der tit vagt i gevær over, at den der forsøger at kaste lys på disse monstrøse forehavende, skaber frygt, så må man forstå, at en sådan frygt kun kan leve blandt mennesker, der er fuldstændig afskåret fra deres guddommelige væsenskerne. Det er en uheldig cocktail eftersom den bevidsthed, man ønsker at opnå, kun kan opnås gennem en balanceret forankring i det højere Selv. Står man dér, frygter man intet – ikke engang det personlige egos ulidelig dårskab.
Når der kastes lys ind i mørket (et hvilket som helst mørke) skabes et spændingsfelt. Det er i dette spændingsfelt man må finde modet til at træde ind, for dér at være den balancerende faktor. Dette kan ske på mange måder. Der findes et utal af henvisninger i de forskellige religiøse og spirituelle traditioner, men vel og mærker traditioner, der har frigjort sig fuldstændig fra enhver dogmatisk og fastlåst tænkning. Tænkeevnen bør være fri og forankret i det højere Selvs tjeneste.
I de seneste år har jeg, i den jordiske virkelighed, jeg bevæger mig i, oplevet huller i de slør, der omgiver os, og set hvordan den jordiske virkelighed er en refleksion af verdener over og under os. ‘Over’ er ikke op, og ‘under’ er ikke ned. Over er på et højere bevidsthedsplan og under er på et lavere. Når vi her på jorden manipulerer med Skabelsen (naturen, miljø, dyr, DNA, gener) forbinder vi os til et trin over os, som gør nøjagtig det samme med os.
Vi kan forandre meget gennem en ændret tankegang, men det er på vore handlinger vi skal bedømmes. Så længe vi endnu ikke helt har forstået tankernes kraft (og begrænsning), skaber vi kun endnu flere illusioner gennem det fortsatte misbrug af Arketyperne, ved at fejlfortolke det New Agske symbolleksikon. Der er for eksempel i denne tid, i de nyspirituelle miljøer, megen tale om Ærkeengle og Engle i det hele taget, uden at man af den grund forstår hvad disse Arketyper betyder og står for. Eksemplerne er mange og for omfattende at komme ind på her. Mange nutidige åndsforskere har beskæftiget sig med disse ting, men ikke alle forstår dybden og omfanget af denne åndsvidenskab.
Hvis vi populært sagt ser os selv som unikke projektioner af vort Himmelske Ophav (Det Skabende Princip) forstår vi på et tidspunkt, at vi ALTID har mulighed for at projicere tilbage i retning af dette Ophav. Når vi gør det, og er tålmodige i vore bestræbelser, vil vi på et tidspunkt blive konfronteret med hullerne i det verdslige slør, og se os selv reflekterede i det magiske spejl, der gemmer sig bag det. Dér vil vi se os selv som vi er, uden den emotionelle og intellektuelle make-up vi normalt gemmer os bag. Det er ikke nødvendigvis et flatterendesyn af os selv vi får at se, men det er måske tættere på sandheden, end de myter, vi hellere end gerne skaber om os selv.
Når vi har set os selv reflekteret i spejlet, får vi en enestående mulighed for at frigøre os for alt det falske, vi har iklædt os. Jeg kan ikke lade være med at tænke på en dag, mens jeg arbejdede sammen med Seeren, og sad ved hans side på kontoret i Andalusien under en morgenkonsultation. En klient havde netop grædende fortalt at han havde mistet alt, kone, børn, arbejde, hus og hjem, hvortil Seeren med stor optimisme og hjertelighed i stemmen udbrød: ‘Tillykke. Må jeg gratulere. Du har netop vundet den helt store gevinst, hvis altså du vil. Du har nu fået friheden til at bringe orden i dit rod! Lige her og nu starter dit nye liv’.
Hvis vi vil være medskabere i den Skabelse, som stadig er i gang, må vi tage aktiv del i livet her, hvor vi lige nu trækker vejret. At gøre opmærksom på de uhensigtsmæssige forhold i tilværelsen er ikke udtryk for sortsyn, men for en realisme og skelneevne, der altid ønsker at bringe lidelse til ophør. Og uanset om vi lykkes i vore bestræbelse vil dét, altid at være villig til at gøre forsøget, også være nok til at forandre refleksionen af os i spejlet . På den måde har de undertrykkende kræfter i de mørkere verdener ikke mere magt over os, og vi forbinder os nu med højere bevidsthedsplaner med en lysere agenda. Man kan sige det meget klart: Hvad vi sår er hvad vi høster. Dét, vi sender ud, returnerer til os. Så hvis vi oplever at der er kræfter, her eller hinsides, der gør os ondt eller er dårlige for os, er det kun os selv, vi har at takke for det. Jeg er klar over at dette ikke nødvendigvis vil være et populært synspunkt, men ikke desto mindre er det så tæt på realiteten som jeg kan komme her.
Det, der gør mennesket unikt i forhold til mange andre livsformer andre steder i universet og i andre universer, på andre bevidsthedsplaner, er vores medfødte evne til at elske. Det er vores kærlighedsevne og den livgivende energi, denne evne er i stand til at akkumulere, som andre livsformer fra nær og fjern søger hos os. Det er når vi selv glemmer denne medfødte kærlighedsevne, at vi gør os til et let bytte for disse fremmede energirøvere. Hvis du vil anerkende, at Yeshua som Sjæl, er den menneskelige races storebror, og at denne Sjæl altså indtog Messiasrollen i inkarnationen som Yeshua, er vi nødt til at lytte til ham, når han siger: ‘Hvad I gør mod disse mindste, gør I mod mig’. Genopdag derfor din kærlighedsevne, arbejd med dit hjerte, puds hjertes spejl, elsk din næste som dig selv, hæv dig over den lille personligheds hjernespind og opløs mørket.
Når vi giver køb på kærlighedevnen, og altså sætter vores egne behov foran alt andet, kvæles kærligheden og hjertet lukker sig. Dette gælder i alle forhold, ikke mindst i forholdet til vores livspartner. Går vi ind i brudekammeret udelukkende for at stille vore egne lyster, sander hjertet til og vor mest livgivende energi, vor evne til at elske, minimeres, undertrykkes og dør ud. Og da vil vi have reduceret os selv til udelukkende at inkarnere en af de skygger, vi frygter at blive konfronteret med i spejlet. Hvis bare nogen havde lært os, at hvert et inderligt kys er som en tone i sfærernes musik, og at ethvert kærtegn er et lysstrejf i mørket, ville verden se meget anderledes ud. Den gode nyhed er, at det endnu ikke er forsent at åbne os op for menneskets dyrebareste potentiale.
Det Magiske Spejl er ikke blot reflekterende, men det kan, når det pudses gennem en renselse af vort hjertechakra (for al egoets snavs), være den åbning eller gateway vi en dag skal træde igennem for at forstå altings sammenhæng. En sådan åbning kan samtidig være vores adgang til Livets Bog-planet, hvori vi kan ‘læse’ og hvorfra vi kan ‘downloade’ ny indsigt og visdom. Men mere om dette og meget andet senere. I mellemtiden henviser jeg til mine bøger ‘Livets Lov’, ‘Gralstrilogien’, ‘Det KLnuste Hjertes Visdom’ samt artiklen her på sitet om ‘Det Himmelske Bryllup’.
Hvad der er skrevet her er kun en lille forsmag på en ny bog ( en fortsættelse af Taxo Luma) jeg arbejder på for tiden, og som er et forsøg på at kaste endnu mere lys på de mystiske og fantastiske muligheder vi har fået med os i fødselsgave.