Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 26. marts 2015
Med den nye handelsaftale mellem EU og USA føjer mennesket endnu et ligkistesøm til den lange række ligkistesøm, som verdens politikere synes fuldstændig hypnotiserede af at gøre klar, så vi en gang for alle kan få lukket ned for livet her på kloden.
Det er, som om at man nægter at tage ved lære af historien eller noget som helst andet. Man tænker udelukkende på økonomiske interesser, uden tanke for mennesker og dyrs sundhed eller velbefindende.
Madvarer fremstillet af giftige råvarer og fyldt med tilsætningsstoffer er i dag den største synder for den katastrofale folkesundhed i verden. Det industrielle landbrug, medicinalvareindustrien, den kemiske industri, de store multinationale selskaber sætter dagsordenen, bruger alle tilgængelige midler, som for eksempel korruption på alle planer, til at opnå deres vilje.
Under påskud af at ville redde fødevarekrisen i verden, vildfører man befolkningerne, og selv de statslige kontrolorganer er mere eller mindre købte og betalte af industrien. De multinationales udbredte lobbyvirksomhed har inficeret regeringerne og EU i en sådan grad, at dets politikere og vagthunde, enten er faldet i dyb søvn, eller blevet betalt for at se stiltiende til, mens de få, som sidder på størstedelen af verdens rigdom, kan rage endnu mere til sig.
Samtlige livsstilssygdomme kan føres tilbage til deciderede livsfarlige madvarer, samt et overforbrug af ligeså livsfarlig medicin. Det er ikke det enkelte stykke nitritspegepølse, der slår os ihjel, men summen af alle giftige madvarer, der ender med at gøre det.
Tænk, hvor mange penge der kunne spares i sundhedsvæsenet, såfremt folkesundheden blev genoprettet. Men, man får næsten det indtryk, at der er kræfter, der ikke ønsker, at en sådan ændring skal finde sted.
Det eneste, vore politikere åbenbart kan finde ud af, mens alt dette foregår, er at svine hinanden til, i håb om at kunne retfærdiggøre eller sløre opmærksomheden på egne svinestreger, og dermed overbevise vælgerne om, hvem disse bør stemme på.
Politisk har man kun et eneste svar på tidens problemer: Vækst, vækst og atter vækst. Og det er altså økonomisk vækst, der tales om. Men hvem forestiller man sig skal blive ved med at købe den lange række af varer, som der i grunden ikke er brug for, og hvor skal resurserne til at fremstille disse unødvendigheder komme fra, når FN netop har konkluderet, at rent drikkevand, som vi kender det, er fortid om blot 15 år?
Der forestår et kæmpe oprydningsarbejde efter det svineri menneskeheden har efterladt sig overalt. Der er i hvert fald masser af arbejdspladser i dette oprydningsarbejde, ligesom der er masser af arbejdspladser i det inovationsarbejde, med at udvikle nye og reelle løsninger på verdens problemer.
I lang tid har vi, med rette, hørt om Islamisk Stat. Og meget kan man sige om IS, men deres forbrydelser er til at få øje på. Sværere er det at gennemskue de skjulte dagsordener, der præger samfundende i den vestlige verden. På en måde kan man sige, at Islamisk Stat er dukket op, som en synlig skyggeside af alt det, vi i vesten ikke ønsker at se i øjnene. Den åbenlyse ondskab der, er på en måde en djævelsk afspejling af den skjulte grådighed her. Her hylder vi princippet, at det, vi ikke umiddelbart kan se, det eksisterer ikke.
Jeg ved ikke med dig, kære ukendte ven, men er det ikke snart på tide, at vi siger stop?
Vi skriver 2015. Vi bor i et land, som bryster sig af at være på forkant med udviklingen. De fleste af vore politikere har haft mere end rigeligt med tid til at gøre noget reelt ved problemerne. Men de handler åbenbart ud fra en helt anden tankegang end den, der ser ud til at være brug. Og HVIS, vi ønsker forandring, så kræver det også en helt ny måde at tænke på.
Helt ærlig …Hvornår har vi fået nok?