Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 9. december 2019
I denne tid drives der i dansk presse nærmest heksejagt på såkaldt alternativ behandling og behandlere. Grundet nogle få brodne kar kræver visse medier, senest Dagbladet Information, at alternativ behandling mere eller mindre lukkes ned. Mener man virkelig også, at en enkelt journalists makværk skal betyde, at alle journalister skal lide under dette?
For ikke længe siden kunne man i Berlingske læse en kendt læge udtale, at hun og en stor del af hendes kolleger i tilfælde af en kræftdiagnose selv ville sige nej til konventionel kemobehandling. Hundreder af tusinde mennesker bliver hvert år hjulpet, også for kræft, i det såkaldt alternative behandlermiljø.
Jeg havde selv den store glæde at blive hjulpet op af et treårigt langt sygeleje, af en klog mand, seeren Calle de Montségur, som i sit liv hjalp og helbredte tusindvis af mennesker, også for kræft. Læs eventuelt min bog ‘Seeren fra Andalusien’, der er solgt i over 100.000 eksemplarer i Danmark, eller se min dokumentarfilm ‘Seeren’, der er en af Danmarks mest sete dokumentarfilm i 2017 og ’18. Han kaldte sig selv for ’kvak’, men arbejdede gennem sit virke sammen med mange læger, der kontaktede ham, hver gang de ikke mere kunne hjælpe deres patienter. Men det skete selvfølgelig også, at der var patienter, han ikke var i stand til at gøre noget for.
Problemet er, at mange af de patienter, der henvender sig til alternative behandlere, først gør det når de er opgivet af det konventionelle system. Og så er odds for overlevelse selvfølgelig betydeligt mindre, end hvis man var kommet i alternativ behandling noget før. Et samarbejde mellem det konventionelle system og alternative behandling ville være at foretrække, og for mig er der ingen tvivl om, at det bliver sådan i fremtiden.
Der findes i Danmark en lang række veluddannede terapeuter af forskellig slags, som hver dag gør et stort stykke arbejde med at hjælpe og helbrede lidende borgere. Vi mennesker glemmer blot, at vi alle en dag skal herfra. Og fordi to mennesker er døde, grundet at de har frasagt sig konventionel behandling, betyder det ikke, at det er alternativ behandling, der har slået dem ihjel. Hvor mange mennesker dør dagligt af bivirkningerne af den medicin, de har taget i årevis, eller af den kemobehandling, som mange læger ikke selv ønsker at underlægge sig? Det er et spørgsmål, der kunne være rigtig spændende at få svar på.
Artiklen er sendt til Dagbladet Information.
