Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 2. maj 2013
Alt gennemstrømmes af det guddommelige, af Akasha, som er humor, hjertelighed, information, lys og kærlighed. Akashaen ER vor guddommelige identitet. Det guddommelige energifelt, som gennemstrømmer og omgiver os.
Vor adgang til denne guddommelige Akasha-energi sløves og sløres udelukkende af alle vore fordomme, vor uvidenhed, modstand, frygt, jalousi, vort had, samt vort manglende selvværd eller vort storhedsvanvid.
Det er derfor at selvudviklingsarbejdet er så vigtigt. Ved at vikle os ud af alt det rod og alle de begrænsninger, vi har fanget os selv i, åbner Akashaen sig generøst for os, og en dag er vi i stand til at træde ind i den guddommelige strøm.
Uden fordomme, uden nogen former for dom over en selv eller andre, befries man langsomt og begynder at se klart. Og i takt med at man transcenderer de uhensigtsmæssige sider, styrkes kontakten til Akashaen.
Der eksisterer en universel synkronicitet, der betyder, at når man siger Alfa her, besvares dette straks af et Omega der, og omvendt. Således åbnes der for det guddommelige sprog, som i forhold til enhver universel rejsende, i første omgang betjener sig af arketypiske symboler. Længere fremme på vejen opløses også disse, men det vil jeg beskrive en anden gang. Lige nu er det vigtigt at benytte sig af den netop åbne port, med dens invitation til os om at træde ind i strømmen.
Det er min erfaring, at det vil være en hjælp at have øvelse i T-korsets vejs ti punkter: Taknemmelighed, Tålmodighed, Tillid, Tilgivelse, Tilgængelighed, Tjeneste, Troskab, Tydelighed, Takt og Tavshed. Husk at tavshed her ikke er lig med fraværet af lyd, men mere et spørgsmål om at være i balance. Er man ikke i balance, larmer man. (Læs mere om T-korsets vej i bogen Terapeuternes Mysterieskole).
Når man begynder at se klart, forstår man helt naturligt, at det meste af det, man troede var vigtigt, stort set er værdiløst. Det er sådan en lettelse. En lettelse at indse, at vi allerede ER velsignede og guddommelige, og at vi nu blot skal lade det komme til udtryk gennem tanker, ord og handling. Og det på trods af hvilken smertefuld situation vi ellers befinder os i. Der er ingen forhindring og ingen undskyldning for ikke at praktisere vort sande væsen.
Således åbenbares for en også egoets, eller det lille selvs, evige behov for bekræftelse. Dette utrættelige begær giver som oftest anledning til ego-inflation. Hele dette aspekt er i sig selv en selvudviklingsørken, jeg tror enhver må igennem (Læs her f.eks. bogen Halfway Up The Mountatin).
Det er ikke et spørgsmål om at finde Gud, men om at vi træder ud af vort skjul, så Gud kan finde os.
Lad denne dag være dagen, hvor du træder ind i strømmen, mens du stille hvisker:
JEG ER – hverken mere eller mindre, men blot den – JEG ER
TAK!
Forholdsvis letlæselige bøger, til inspiration meditativt og til fysisk handling, kan hermed følgende anbefales: Albert Scweitzer: Ærefrygt for Livet, Franz Bardon: The Universal Master Key, Thomas a Kempis: Kristi Efterfølgelse, Mariana Caplan: Halfway Up The Mountain, Robert Kennedy: Make Gentle The Life of This World, Ghandi: Experiments with truth, Jean-Yves LeLoup: Being Still, Patanjalis Yoga Sutras, Tao Te King, Khans Sufi-Perler, Shantideva: Guide To the Bodhisattva’s Way of Life, Alice Bailey: Tjeneste for Menneskeheden, Sogyal Rinpoche: Glimpse After Glimpse, H.P. Blavatsky: Stilhedens Røst,Emanuel Sørensen: Sunyata, White Eagle: Jesus Teacher and Healer, Githa Ben-David: Tonen fra Himlen, samt Det aramæiske Ny Testamente, videregivet i f.eks. min bog Det Aramæiske Mysterium.
