Lad dit hjerte trække vejret – en aften med Lars Muhl (forfatter og mystiker) og Jakob Lund (forfatter og åndedrætsterapeut), der vil dele deres erfaringer om de helbredende kræfter, som findes i brugen af det bevidste åndedræt.
Samtidig vil publikum få mulighed for at praktisere nogle af de teknikker, som forfatterne beskriver i deres bøger. Aftenen vil slutte med musik, sang og praksis.
Det vil være muligt at købe og få signeret bøger og stille spørgsmål til de to forfattere, Lars Muhl og Jakob Lund.
Aftenens ordstyrer er Jacob Kleberg, spirituel mentor og åndedrætsterapeut.
Om Lars Muhl
Lars Muhl har beskæftiget sig med de åndsvidenskabelige kræfter i hele sit forfatterskab, i alt 22 bøger, hvoraf mange er udkommet i det meste af verden. I sin seneste bog ‘Lyset i et menneskes hjerte – Bogen om det uendelige univers indeni’ skildrer han, hvor store muligheder vi mennesker har, når vi indser, at vi allerede er oplyste. Og den praksis, som han har lært at kende gennem sit mere end 30-års lange studie af det aramæiske sprog og den esoteriske kristendom, som vi alle kan bruge i hverdagen.
Se mere om Lars Muhl på: www.larsmuhl.dk og www.cosmoporta.net
Om Jakob Lund
Jakob Lund har beskæftiget sig med at hjælpe dybt traumatiserede mennesker i over 20 år. Hans primære redskaber har været forskellige åndedræts- og kropsteknikker. Jakob Lund har i Danmark startet Breathe Smart og Prison Smart under den humanitære NGO International Association for Human Values (IAHV). Jakob Lund og hans team har hjulpet tusindvis af mennesker. Hans epokegørende arbejde har vakt danske og internationale forskeres opmærksomhed, som har været med til at dokumentere videnskabeligt, hvordan brug af den bevidste vejrtrækning virker så godt. Dette bliver beskrevet i bogen, som er baseret på Jakob Lunds arbejde, ‘Traumebehandling og resocialisering – gennem åndedræt og meditation’.
Se mere om Jakob Lund på: www.jakoblund.dk og www.breathesmart.dk
Tid og sted
Den 20. januar 2020 kl. 19.00-21.30 (inkl. pause).
Godsbanen, foredragssalen Remisen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C.
Unummererede pladser – dørene åbnes 30 minutter før.
Billetpriser
Almindelig billet: Early bird-pris til og med d. 8. december 2019: 199 kr. – herefter: 249 kr.
Billet for pensionist eller studerende: Early bird-pris til og med d. 8 december: 149 kr. – herefter 199 kr.
Køb billetter her
www.gilalai.com