Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 14. februar 2020
Jeg har netop besøgt Paris i forbindelse med forlaget Flammarions udgivelse af min ‘Gralstrilogi’ i Frankrig. I den forbindelse blev den franske udgave af min dokumentarfilm ‘Seeren’ også vist, ligesom jeg holdt en to-dages workshop.
Men på et personligt plan var gensynet med alkymisten Marc Penninck de Landas, som jeg har beskrevet i min bog ‘Taxo Luma’, samt et besøg i hans værksted, noget af det mest spændende ved rejsen til Paris.
Marc arbejder fortrinsvis med at uddrage essenser og eliksirer af planter, men er også en fremragende maler i klassisk stil, der har specialiseret sig i det, han kalder ’alkymistisk kunst’. Der hersker en streng orden i værkstedet, men noget af det, der slår en allermest, når man træder indenfor, er de symboler, der også pryder væggene, og som vidner om en dyb indsigt i materiens og åndens samhørighed.
Marc har to elever, to unge mænd, som hver især er i gang med hver deres speciale. For at overdrage al sin viden, kalligraferer Marc et omfattende værk, et værk, som ikke er beregnet til udgivelse, men udelukkende for de to elever. Værket, som jeg havde mulighed for at se, vidner ligeledes om i hvor høj grad alkymistens videnskab er afhængig af åndelig indsigt. Dette indebærer viden om symbolernes og metaforernes verden. Al fysik er således kun mulig gennem de åndelige energiers tilstedeværelse. Intet er tilfældigt. Alt er forbundet med hinanden.
Marc sagde blandt andet: ‘Enhver fysiker eller alkymist må på et tidspunkt sande, at enhver form for manifestation på det mikro-kosmiske plan er en afspejling af manifestationer på det makro-kosmiske plan, ligesom ethvert virkeligt gennembrud på det fysiske plan altid skyldes et gennembrud på det metafysiske plan.’