Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 10. november 2010
– Hvor to eller flere er forsamlede i SHM vil Gud og det guddommelige være manifesteret som en bevidst virkelighed.
Sådan er Yeshua citeret i Matthæusevangeliet. Og med disse ord hentyder han til de muligheder, som altid er tilgængelige, og som netop nu bliver et kærkomment kollektivt værktøj i menneskets fællesbestræbelser på at virkeliggøre et positivt bevidsthedsskifte i menneskehedens historie.
Men det er vigtigt at vi ikke samles i frygt, at vi ikke er ansporede fordi vi frygter for vort liv etc. Tillid er nøgleordet. Der er ikke forskel på det indre og det ydre rum. Den indre virkelighed, vi kontakter gennem fx meditation, er ikke afgrænset af den fysiske krop, hvormed vi definere os selv som individer. Det bevidsthedsplan, vi kontakter gennem bøn, invokationer og meditation, er allestedsnærværende. Og ikke mindst Nærværende.
Meditativ praksis:
Fra mine kurser, kan jeg anbefale den aramæiske morgengymnastik, og specielt sidste del, velsignelsen af det guddommelige barn, hvor man holder dette barn i sine udstrakte hænder i hjertehøjde. På indåndingen lægger man blidt og inderligt dette barn ind i hjertet, samtidig med at man fører hænderne ind mod brystet. På denne indånding siger man stille Rukha d’Koodsha. I et dybfølt øjeblik mellem ind- og udånding, holdes en pause, hvor man overgiver sig til dette hjertebarn, i det man forstår, at dette er ens sande natur, befriet fra larm, angst og enhver form for fravær og overfladiskhed På udåndingen og mantraet Malkoota d’Shmeya, åbner man armene og folder sig ud som en blomst, der giver tilbage af alt det, man har modtaget.
Efter øvelsen forbliver man i et øjebliks stilhed, hvor man søger taknemmeligheden og lader den gennemstrømme en. Man slutter med at takke for det modtagne og muligheden for at kunne give det videre.
Det vigtigste i denne og alle andre meditative øvelser, bøn etc. er, at man dedikerer sig hundrede procent i øjeblikket, at man er nærværende, mens man foretager øvelserne.
Rukha d’Koodsha er aramæisk for Helligånd. Helligånd er det bevidstgjorte åndedræt, forudsætningen for livet og ikke mindst den nuværende inkarnation. Rukha d’Koodsha er Livets Åndedræt.
Malkkota d’Shmeya er aramæisk for Himmerige. Himmerige er ikke et sted, men en tilstand, et ophøjet bevidsthedsplan, vi kontakter, hver gang vi er i Nærværet.
At arbejde med Nærværet gennem sådanne meditative øjeblikke, leder én ind i sand heling.
