Close
Virkeligheden i virkeligheden

Virkeligheden i virkeligheden

Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 25. april 2019

Jeg ved med et hundrede procents sikkerhed, at enhver, hvornår som helst og hvor som helst, vil kunne helbrede et andet menneske gennem håndspålæggelse. Det er ikke en teori, men et faktum. Det kræver blot, at den, som ønsker at hjælpe et andet menneske på denne måde, tør slippe de begrænsende normer, vi som menneskehed har pålagt os selv, samt derefter at manifestere det JA, som er nødvendigt for at transformere enhver form for indre modstand.

Hvad er det for begrænsninger?
Det er alle vores forestillinger om virkeligheden, og om hvad der er menneskeligt muligt, og hvad der ikke er. Det handler om, hvilke værdier, vi prioriterer.
Stort set alt, hvad vi som menneskehed generelt har besluttet udgør virkeligheden, står i direkte opposition til den holdning, der er nødvendig for at udfolde vores højeste potentiale.
Der er kun én årsag til, at vi som menneskehed lige nu ikke er i stand til at løse de globale og menneskelige problemer, vi befinder os i: Vi har vendt ryggen til vores guddommelige oprindelse og dermed til vort åndelige liv. Mennesket har reduceret virkeligheden til en legestue for egoets totale udfoldelse. Resultatet kender vi, for vi befinder os midt i det.
Det ser ud til, at vi som art har besluttet, at vi, når vi kommer til verden, kun må bruge en meget lille del af os selv. Vi hopper så at sige rundt på kun ét ben. Men det virkeligt sære er, at vi har besluttet, at dette er helt normalt.
Denne virkelighed afspejles alle steder. Så når vi åbner en avis eller vort TV og tror, at vi får serveret sandheden om noget som helst, så er vi nødt til at tro om, for ellers bliver vi skuffede. Og flere og flere mennesker vågner op og er skuffede. Og flere vil snart følge.

Vi nærmer os en tid, hvor det ikke mere vil være muligt at udsætte det øjeblik, hvor vi hver især er nødt til at indse, at det er VORES ansvar, og at VI derfor bliver nødt til at gøre noget ved alt det, der lige nu ikke fungerer. Glem politikernes sang om alt det, de vil gøre for at få din stemme. Det er ikke derfra, nogen som helst forandring vil komme. Al forandring starter med os. Vi må hver i sær finde modet til at bryde de gamle begrænsninger og for en gangs skyld i vort liv turde være foregangsmænd og kvinder for det, vi tror på. Uanset den modstand der uundgåeligt vil møde os.

Og hvad er det så, vi tror på? Er det de samme gamle løfter om materiel sikkerhed og lykke i en verden, der er ved at falde sammen om ørerne på os?
Kan du forestille dig, at der pludselig vil komme en tid, hvor du ikke mere vil finde tilfredsstillelse ved at erhverve dig nye ting eller en ny partner. Hvor det ikke mere vil tilfredsstille dig at bestige Mt. Everest eller at springe ud med faldskærm? Kan du forestille dig en tid, hvor noget af alt dette ikke engang vil være en mulighed?

Hver gang en profet kommer forbi og løfter sløret for alt det, vi går i møde, råbes der straks: ‘Skræmmekampagne!’. Men det mest skræmmende er, at det ikke mere er tilladt at kalde tingene ved deres rette navn. Sproget fordrejes og begreberne får nye betydninger, så de i stedet for at vække os blot får os til at sove sødt videre. Det er en underlig form for beskyttelse eller fortrængning, at man hellere vil lukke øjnene og ørerne, og ikke vide noget, frem for at få ren besked, så man kan gøre noget ved problemerne. For problemerne forsvinder jo ikke, bare fordi man nægter at se dem i øjnene.

Sandheden er, at vores nuværende virkelighed udelukkende styres af økonomiske interesser. Det er interesser, der ikke går af vejen for noget som helst i bestræbelserne for at nå deres mål. Intet synes at være helligt for disse interesser. Og selvom at der beviseligt lyves, svindles og bedrages, ser det ikke ud til at have den ringeste effekt på hverken mediernes eller politikernes fortælling om virkeligheden. Alt gøres op i røde eller sorte bundlinjer.
Liberalismen og den politiske højredrejning har resulteret i den totale frisættelse af markedskræfterne, mens borgerne kontrolleres ned i den mindste detalje.
En ny sundhedsreform har sikret sundhedssystemet flere penge, men de fleste af dem går blot til at betale de stadigt stigende udgifter til konventionel medicin. Det er der ikke meget paradigmeskifte i.
Hele det danske sundhedssystem er sygt og trænger til et gennemgående eftersyn. Lige fra Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen til medicinalindustriens lobbyvirksomhed med politikerne. Lige nu er denne syge cocktail i færd med at udrydde den danske folkemedicin, som opfindsomme hoveder har døbt alternativ medicin. Der var engang, hvor urter udgjorde grundlaget for al medicinsk behandling. Men fordi man ikke kan patentere naturens medicin, laver man kunstige efterligninger af den og forbyder efterfølgende enhver brug af den ægte vare. Efterligningerne er desværre behæftet med en masse bivirkninger, som man så efterfølgende kan tage endnu mere medicin for at komme til livs. Den massive overmedicinering i det danske sundhedssystem skaber blot flere lidelser, og er nu den tredje hyppigste dødsårsag efter kræft og hjertesygdomme.

Hvordan forandrer man dette?
Ved at minimere brugen af konventionel medicin og bruge besparelserne derfra til mere menneskelig omsorg samt til sund, økologisk mad på alle offentlige institutioner og hospitaler. På den måde vil man hæve helbredelsesraten betydeligt.
Nedlæg sygehusene og genopret hospitalerne. Hospitality = gæstfrihed.
På de nye hospitaler bør læger og omsorgspersonale samt såkaldt alternative behandlere, dygtige healere, heilpraktikere, phytoterapeuter, zoneterapeuter, do-Terra-terapeuter etc. arbejde side om side. Det er den personlige, menneskelige kontakt samt forebyggende arbejde, der er vejen til helbredelse, ikke flere og dyrere IT-systemer, der blot skaber længere ventetider, flere misforståelser og mere fremmedgjorthed.

Lige nu tales der om klimaet, klimaændringer, og hvad vi kan gøre ved det. Men samtidig med at man fremlægger en række klimaforslag, stemmer et enigt folketing for, at Danmark skal være prøveklud for 5G-teknologien uden at informere befolkningen om det.
Først nu er man ved at erkende de alvorlige følger af 4G-teknologien, dog uden at det får nogen konsekvenser for implementeringen af 5G. Ja, på Ålborg Universitet taler man allerede om 6G.
Allerede nu ved vi, at den eksisterende teknologi påvirker mennesker, miljøet og dyrelivet i betænkelig grad. Men da man ikke i Danmark laver nogen former for gennemgribende undersøgelser af teknologiens virkning på levende væsener, er det let at affeje bekymrede borgers indsigelser. Det er nøjagtig ligesom med det danske drikkevand, som vi i årtier fik at vide var det bedste i verden, helt uden pesticider eller gift. Denne illusion kunne man opretholde længe, lige indtil man faktisk begyndte at måle vandet og pludselig vågnede op til virkeligheden: det danske drikkevand er langt fra så rent, som vi man prøvede at bilde os ind.
Lige sådan forholder det sig med 4G og 5G-teknologierne. Det er efterhånden blevet således, at det er de bekymrede borgere, der skal bevise at teknologien er farlig, og ikke industrien der skal bevise, at den ikke er det. Sådan udvandes demokratiet og dermed danskernes sundhed, skridt for skridt.

Vi lever i en verden, hvor der, hver gang nogen lufter sin bekymring for politiske tiltag, der udelukkende tager økonomiske hensyn, skriges på evidens og videnskabelige beviser. Men vi er nødt til at vågne op fra den illusion, at alt kan bevises videnskabeligt. Som Einstein sagde: ‘Det eneste, det er lykkedes naturvidenskaben at bevise, er dens egen utilstrækkelighed!’
Altså, der er en metafysisk virkelighed, som vi er nødt til at vågne op til og tage med i den store ligning af, hvad det vil sige at være menneske. Hvorfor stille sig tilfreds med den fremmedgjorte, adskilte og neurotiske udgave af os selv, som lige nu hærger overalt, når vi besidder kvaliteter og dermed muligheder, der vil få selv den mest avancerede sci-fi-film på Netflix til at ligne en indbydelse til en børnefødselsdag.

Anerkendte videnskabsmænd og kvinder, der for længst er vågnet op til den metafysiske virkelighed, føler det nødvendigt at agerer og at skrive under pseudonymer, for at kunne opretholde deres professionelle omdømme i en verden, hvor enhver form for esoterisk tankegang eller litteratur behandles som heksekunst i middelalderen. Man brænder ikke mere sådanne mennesker på fysiske bål, i stedet udelukkes de fra ’det gode selskab’, man undlader at trykke deres artikler og negligerer i det hele taget deres arbejde. Det er på den måde, vores virkelighed betinges af den laveste fællesnævner. Det, som jeg ikke kan se eller ikke forstår, eksisterer simpelthen ikke.

Jeg gør mig ingen illusioner om, at der vil ske nogen betydelig ændring, så længe skærmene flimrer overalt. Mobiltelefoner, iPads og computerskærme er blevet vor tids symbol for den slavekultur, vi har tilladt at gøre os selv til. Vi er altid et andet sted, men aldrig lige her, i dette NU, hvor vi faktisk ville være i stand til at krænge slavelænkerne af os. Om ikke længe vil man indføre tvangsvaccinering, og man vil finde en lang række vacciner, vi vil blive bildt ind, vi har brug for. Hvorfor? For at tilgodese medicinalindustriens aktionærer og deres behov for større og større udbytte.
Om ikke længe vil vi blive tilbudt implantering af mikrochips. Man vil overbevise os om, hvor smart dette vil være, da det vil lette en lang række praktiske gøremål i dagligdagen, som f.eks. at åbne døre og carporte, uden at man behøver at løfte en finger, eller at kunne betale uden brug af kreditkort etc. Og vi vil frivilligt stå i kø, med fremstrakte arme for at få isenkrammet skudt ind under huden.
Skræmmekampagne?
Ja, det kan du bande på. Det er stadig tid til at vågne op og at sige fra! Og indtil da vil enhver form for skræmmekampagne være mere end velkommen!

På de sociale medier trives utilfredsheden og frustrationerne, og vreden får ofte frit løb. Det er let at sidde gemt bag en skræm og give den fuld gas. Det er straks sværere at skulle se på sig selv og hvilke forandringer, man selv kan sætte i gang. Som jeg har gjort det i denne artikel, er det let at udpege problemer og at pege fingre af de andre. Men enhver, der ikke medregner sig selv og sin egen tilstedeværelses aftryk på helheden, gør regning uden vært.
Når jeg i min desperation forsøger at råbe nogen op, er det i lige så høj grad mig selv, jeg forsøger at holde til ilden. Uden et omfattende skygge-arbejde vil enhver forandring blot være en lyserød sky på illusionernes himmel, der kan punktere når som helst.
Og hvori består skygge-arbejde?
Det handler først og fremmest om modet til at ville se egne fejl i øjnene og at tage ansvaret for dem. Hvorfor føler jeg mig tit forbigået? Hvorfor er det altid mig, der skal rydde op efter de andre? Hvorfor flygter jeg altid, hver gang nogen kommer for tæt på? Hvorfor er min selvdisciplin ligeså standhaftig som flødeskum? Hvorfor har jeg altid brug for andres bekræftelse? Etc. etc. Det kan være smerteligt at måtte indse, at jeg hverken er det geni eller det perfekte menneske, jeg gerne vil være, men også befriende, når jeg har modet til at indse det. Som man siger, vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger. Skygge-arbejde er at frasige sig enhver form for undskyldning og at gå hele vejen til den mørkeste afkrog i ens sind. Det er det, Kristi helvedesfart handler om. Som et eksempel til efterfølgelse. Kun sådan kan man nå frem til sand individuation. Forsøger man at springe over, hvor gærdet er lavest, vil man blot opretholde offerets, mindreværdets eller storhedsvanviddets ego-struktur, i den tro, at man er nået i mål. Og tro mig, det kan der gå rigtig lang tid med.

Når man har gjort sig den ulejlighed at gøre dette arbejde, finder man ud af, at dansen med eget ego er en livslang affære. Men hver eneste svingom tilbyder nye indsigter, og hver gang tager man et lille skidt tættere på ens sande Selv. Og den glæde, der er forbundet dermed, er den eneste sande helbredelse for den sygdom, de fleste af os lider af: vores hukommelsestab om hvem vi i virkeligheden er!

Velkommen til virkeligheden!