Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 1. februar 2014

Enhver, der er i stand til at hæve sig over de anstrengelser menneskeheden dagligt gør sig for at løse de problemer, den har bragt sig selv i, vil se, at disse anstrengelser ingen steder fører hen. Hvorfor? Fordi anstrengelserne blot bekræfter, at denne menneskehed fuldstændig har glemt, eller vendt ryggen til den åndelige dimension, hvori løsningen på alle dens problemer ligger gemt.

En af vor tids mest anerkendte videnskabsmænd, fysikeren og mystikeren Albert Einstein sagde det igen og igen: ‘Man kan ikke løse menneskehedens problemer med den samme tankegang, som skabte dem!’ Altså, det er nødvendigt at finde helt nye veje, hvis vi for alvor skal tage det kvantespring, vi indtil nu har troet kun skulle foregå på det teknologiske plan.

Ikke mange er klar over at Einstein selv, jævnligt lod sig inspirere af seersken og okultisten Helena Blavatskys store værk ‘Den Hemmelige Lære – en syntese af videnskab, religion og filosofi,’ samt et af verdens ældste, hinduistiske skrifter, Bhagavad Gita. Einstein ikke alene troede på, men vidste, at der fandtes mere mellem himmel og jord, end naturvidenskaben er i stand til at måle og veje. Han mente, at naturvidenskaben ikke er i stand til at bevise andet, end sin egen utilstrækkelighed.

Det samme gjorde en af dybdepsykologiens fædre, Carl Gustav Jung, der på spørgsmålet om han troede på Gud svarede: ‘Nej, jeg tror ikke på Gud – jeg ved!’

Hvad var det mon han vidste, som alle vi andre tilsyneladende ikke forstår eller ikke vil se?

Også vor tids største protestantiske teolog og mystiker, Paul Tillich, som døde i 1965, talte om den glemte dimension, menneskets åndelige side, som måtte genopdages, såfremt menneskets liv ikke skal ende i den rene meningsløshed.

Vi må erkende at vi, i takt med den industrielle og teknologiske udvikling, mere eller mindre anser Gud for at være død eller ikke eksisterende, mens vores Kristendom er reduceret til en række ritualer, vi nok har bibeholdt, men som kun et fåtal kan se meningen med. I stedet har vi udviklet en ny Gud, egoet, og en ny religion, egoismen. Og den nye religions foretrukne definitionsredskab er naturvidenskaben. Alt det, vi med vores begrænsede sanser ikke kan høre, se eller forstå, alt, hvad vi ikke kan måle eller veje, eksisterer simpelthen ikke. Resultatet af en så begrænset og begrænsende religion er en rå og kynisk materialisme, hvor den kloge altid snyder den mindre kloge, og kun de mest forhærdede og grådige overlever.

Eller det mener man i hvert fald.

Derfor er det altid det økonomiske hensyn, der kommer først. Det betyder, at man ikke finder det spor betænkeligt at der spekuleres i menneskelig sygdom og lidelse (medicinalvareindustrien), eller i grise, køer, fjerkræ og minks ditto (det industrielle landbrug), i uskyldige civiles lidelser (krig og rovdrift på resurserne) etc. Og hver gang man tager initiativ til at ville løse problemerne, er der økonomiske interesser, der kommer først. Det er en ond spiral med retning nedad, hvor kun den laveste fællesnævner hersker.

Der har altid eksisteret mennesker, der var i stand til at se den lysende virkelighed, der gemmer sig bag materialismens og egoismens slør, en lysende virkelighed, som altid er tilgængelig, hvis blot mennesket vil åbne øjne og ører.

Hvad gik galt fristes man til at spørge? Hvorfor opretholder vi en kristen facade, uden at ville kendes ved det kristne indhold?

Når religion konskvent yderliggøres, går indholdet med tiden tabt. Og det er det, der er sket i mange af de store religioner som Jødedommen, Kristendommen og Islam. Enten er man såkaldt kultur-jøde, muslim eller kristen, eller man er fundamentalistisk jøde, kristen eller muslim. De første tror ikke på noget, og de andre overser religionernes esoteriske side.

I antikkens mysterieskoler, som Jesus uden tvivl også er blevet undervist i, var man optaget af fire spørgsmål: Hvor kommer mennesket fra, hvad er et menneske, hvad laver det her, og hvor er det på vej hen? Over indgangen til en mysterieskole stod skrevet: ‘Kend dig selv!’.

I disse skoler lærte eleverne om de kosmiske love – og den lære man praktiserede var netop en syntese af videnskab, metafysik, religion og filosofi. Man vidste, at universet gennemstrømmes af en lov, som alt levende er underlagt, og at denne lovs vigtigste bud er at: ALT – GODT SOM SKIDT – FØR ELLER SENERE VENDER TILBAGE TIL SIT UDGANGSPUNKT. Alene kendskabet til dette bud, burde være nok til at vi som mennesker forstår, at vi ikke ustraffet udpiner Jorden, bekriger eller udnytter hinanden. Så man kan sige, at vi ligger som vi har redt.

Der er ikke noget at sige til at mange vender ryggen til institutionel kristendom, når den ikke forstår at det, der er brug for er forkyndere, som af et brændende hjerte taler ud fra egne religiøse og spirituelle erfaringer, og har indsigt i den åndsvidenskabelige side af Jesu lære.

For eksempel siger Jesus i Ny Testamente: ‘Følg mit eksempel, og I vil kunne gøre endnu større gerninger ed jeg!’ Altså en klar opfordring til os om at vi, ligesom Jesus kan gøre en forskel i forhold til andre mennesker. Vi er her ikke for at berige os på andres bekostning, men for at hjælpe hinanden. Også vi kan åbne op for såkaldte mirakuløse kvaliteter, som alle mennesker indeholder, men som alt for ofte må gemmes af vejen, fordi den laveste fællesnævner er i færd med at mele sin egen kage, mens alle andre er faldet i søvn foran skærmen.

Når vi åbner os op til den glemte dimension, og forstår at vi først og fremmest er åndelige væsener, vil vi være i stand til at gøre en afgørende forskel, og det indenfor alle områder. Når vi ved, hvem vi i virkeligheden er, og hvad vi laver her på Jorden, vil vi aldrig mere kunne:

– spekulere i andre menneskers eller dyrs lidelser.

– se det formålstjenstlige i at fylde madvarer med giftige tilsætningsstoffer.

– forlange at alle børn skal puttes i den samme firkant.

– bekrige og ihjelslå andre nationer og folkeslag.

– forgifte jorden, luften og vandet.

Vi ville forstå, at vi som menneskehed er brødre og søstre, at livet ikke er en konkurrence om at kunne skrabe mest mulig til sig, men at det kun er gennem samarbejde, at vi kan redde Jorden og menneskeheden. Ved at nedsætte det store forbrug af kød, og i stedet satse på planteavl og afgrøder til mennesker, vil sult i verden elimineres. Ved at anerkende sund kosts betydning for sundheden, samt i langt højere grad benytte os af den naturmedicin, mennesker i årtusinder har erfaring med virker, vil vi kunne forbygge og helbrede i stedet for blot at symptombehandle. Når mennesket virkelig forstår at det er et åndeligt og derfor evigt væsen, vil det være i stand til at tage et sandt kvantespring, og vi vil opleve en verdensomspændende ny og blomstrende kultur, baseret på universelle humane værdier.

Hvis du har fået lyst til at stifte bekendtskab med den åndsvidenskab, som kan give dig dybere indsigt i hvad der kun er berørt overfladisk i denne artikel, kan jeg anbefale følgende bøger af danske forfattere og åndsforskere:

‘Den Intuitive Tanke – fra Lao Tzu til Martinus’ af John Engelbrect (Borgen)

‘Levende Visdom – Esoterisk Spiritualitet’ af Søren Hauge (Lemuel)

‘Det intelligente hjerte – frigørelse gennem nærvær og kærlighed’ Margit Rigstrup (Borgen)

‘Lysets Lov – Jesu hemmelige lære’ af Lars Muhl (Gilalai)