Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 27. januar 2014
Vi lever i en tid, hvor mange har svært ved at få øje på meningen med livet. Gud er død, og den universelle sammenhængskraft, der faktisk er tilstede, kan færre og færre få øje på. Derfor dyrkes materialisme og magt som en slags reserveguder, ja, som selve livets mening. For hvordan kan man tro på, at der findes en guddommelig kraft, når nu verden ser ud som den gør?
Til alle dem, der har det sådan, kan bare siges, at mennesket i fødselsgave fik den fri vilje. Lige fra starten af menneskets opdukken på Jorden, har det haft muligheden for at vælge. Og det er disse valg, der har bragt os til det punkt, hvor vi nu befinder os. Og kan vi ikke lide det vi ser, så har vi muligheden for at lave om på det, ved at vælge noget andet.
‘Himmerige er ikke et sted, men en tilstand’, forsøgte Jesus for 2000 år siden at fortælle sine medmennesker. Det ville man ikke høre på dengang, ligesom man ikke vil det nu. Jesus sagde også ‘I er alle børn af Det Himmelske Ophav (Gud)’. Altså, vi har muligheden for at være andet end dyr, der stiller os tilfredse med bare at blive fodret, så vores mest basale, dyriske behov bliver tilgodeset (mad, sex, penge, ting og sager, underholdning). Grådighed kan udvikle sig til en sygdom. Og uanset hvor meget man får skrabet sammen, så kan man ikke tage det med sig, når man engang skal herfra.
Hvis ikke vi er i stand til at hæve os over disse basale behov, må vi forblive primitive væsener, der trods nye sofistikerede måder at behandle dyr og hinanden på, må være vidner til at den laveste fællesnævner sætter dagsordenen. Vi kan selv gøre en indsats, men vi savner også statsmænd- og kvinder i stedet for levebrødspolitikere.
Vi kan til enhver tid træde ud af rollen som tavse vidner, og begynde at træffe nogle nye valg, så vores virkelighed på Jorden kan løfte sig ud af den nuværende meningsløshed, uden at fortabe os i eskapisme og underholdning, som mange tyer til for overhovedet at kunne udholde at være her. Vi bør løfte os fra blot at være overlevere, til at være levende, nærværende og empatiske væsener.
Hvis ikke vi vågner op til dåd, og ikke vil høre, så må vi føle. Sådan er vilkårene. Hvis grådigheden, som vi ser den komme til udtryk i alle dele af samfundet fortsat får frie tøjler, så må sidste mand lukke og slukke. For så har hverken vi eller denne verden nogen særlig lys fremtid i sigte. De kortsigtede interesser har vist, hvad de kan og hvad de vil: de vil udelukkende sig selv.
Vi ser lige nu, hvordan vores egen regering, sammen med Venstre og Konservative, endnu engang er i færd med at demonstrere endnu en tankevækkende uansvarlighed gennem et salg af en stor del af energiselkabet DONG til det suspekte foretagende Goldmann-Sachs.
Lykkes dette salg til Goldmann-Sachs er det først og fremmest en symbolsk handling, der med al tydelighed fortæller hvilken energi, de fleste af vores politikere er drevet af og underlagt. En sådan handel med et sådant firma, vil meget kontant være en accept af Goldmann-Sachs’ og lignende firmaers metoder – metoder, der har været den direkte anledning til den økonomiske krise, som verden lige nu kæmper med. Alene af den grund må man sige nej tak til Goldmann-Sachs’ tilbud og finde en anden og mere ansvarlig mulighed. Goldmann-Sachs og lignende firmaer er bare den samme gamle energi, som historien med al tydelighed, igen og igen har vist os, ikke er vejen frem. Så hvorfor fortsætte? Hvis man blot ønsker at tjene penge for enhver pris, så bliver det næste vel at vi skal til at sælge våben eller narkotika?
Derfor er det så fantastisk at opleve, at flere og flere danskere i disse dage vågner op til dåd, i det de forstår, at den nye energi, som så mange længes efter, kun kan tilvejebringes ved at man giver sin mening tilkende, og tålmodigt fortsætter med at gøre det, uanset udfaldet af protesterne. Det er, når vi forfalder til sofaen og TV, at vi gør os selv til manipulerbare nuller, man kan handle hen over hovedet på, og styre med de mest primitive midler. Sådan har det været alt for længe.
Et energiskifte er ikke kun en personlig sag, men den starter med en selv. Hvorfor gør jeg selv, som jeg gør? Hvad er mine intentioner? Hvad kan jeg selv gøre, for at den nye energi folder sig ud?
Det kan være svært at holde op med at ryge, ligesom det kan være svært at omlægge sine kostvaner. Men kan altid gøre et forsøg. Falder man, så må man rejse sig og prøve igen. Det er det smukke ved at være menneske, at vi altid kan forsøge igen, og igen, og igen. Gamle vaner kan langsomt udskiftes med nye. I sidste ende er det os, hver især, der må vælge, hvad vi vil med vort liv. Og hvis vi har viljen og tålmodigheden, så vil vi tilsidst nå frem.
For mig er Jesus (eller Yeshua, som var hans rigtige navn) en frihedskæmper, der netop ønskede at sætte mennesket fri af sine egne driftsbehov, sådan, at en ny og højere svingende energi kunne komme til udfoldelse. Som han sagde, er dette ikke nødvendigvis et let forehavende, men et nødvendigt skridt frem mod vores højeste bestemmelse.
Ingen er ufejlbarlige og vi er alle i samme båd. Men det kan være hårdt at opleve, at samtidig med at man forsøger at øse vand ud af den synkende skude, er andre ifærd med bore nye huller i den. Derfor er det vigtigt med oplysning i stedet for fortrængning og dårlige undskyldninger.
Hver for sig kan vi gøre meget, men sammen kan vi gøre en forskel.
Oplysning i stedet for bedøvelse – Livsfylde i stedet for norm – Nærvær i stedet for distance – Humor i stedet for sarkasme – Organisk i stedet for mekanisk – Altruisme i stedet for egoisme – Sammenhæng i stedet for adskilthed – Medfølelse i stedet for kynisme – Generøsitet i stedet for grådighed.
Giv aldrig op – du er ikke alene!
