Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 15. november 2012
Følgende er en kærlighedserklæring, et kærligt wak-up-call henvendt til os alle, undertegnede inklusive. Må erklæringen blive læst i samme ånd, som den er skrevet.
I årevis har økonomiske interesser, på trods af klimaforkæmperes gentagne advarsler, benægtet, at der var sammenhæng mellem det liv, menneskene udfolder på jorden, og den globale opvarmning. Nu er der efterhånden så mange indikationer på at de, der advarede os, havde ret, at kritikken er forstummet. Men modstanden har forhalet en effektiv handlingsplan i årevis, og den ser ikke ud til at realiseres foreløbig.
I årevis har økonomiske interesser, på trods af videnskabelige advarsler, benægtet at der er en sammenhæng mellem de elektriske påvirkninger fra computere, computerspil og film, og den stigende række af ADHD og OCD diagnoser, flere og flere børn udstyres med. Nu begynder man at indse, at de videnskabelige advarsler talte sandt. Men der gøres ikke noget effektivt for at forandre på situationen.
I årevis har økonomiske interesser, med alle midler, forsøgt at forbyde brugen og salget af urtemedicin lavet på planter, man har kendt de positive virkninger af i årtusinder. Dette forbud er nu trådt i kraft.
I Canada og USA har firmaet Monsanto, som fremstiller round-up og round-up-resistent såsæd, ved lov fået fuldstændig eneret på salg og distribution af dette produkt. Endvidere er det blevet strafbart at bruge anden såsæd end den, dette firma forhandler. Ingen, gentager: INGEN har ret til at anlægge noget så ordinært som en urtehave, hvis ikke frøene er købt hos dette firma. Denne udvikling er sammen med Monsanto nu også på vej til Europa.
I årevis har ansvarsbevidste forskere, miljøforkæmpere og forbrugere, forsøgt at råbe politikere op, i håb om at de snart vil gøre noget ved den største bombe under velfærdssamfundet af dem alle: det industrialiserede landbrug. Denne enorme underskudsforretning, der tilsammen skylder 400 milliarder kroner væk, er Danmarks største bistandsklient, der uden de enorme tilskud for længst ville have gået konkurs. Denne, den mest forurenende, smittebærende og miljøbelastende industri, der uden blusel eller modstand, gør som det passer den og tilsidesætter ethvert etisk hensyn. Hvornår gør vi noget ved den?
Alle steder råbes der til gengæld op om økonomisk krise. Ingen synes at forstå, at denne ’krise’ blot er den naturlige regulering af årtiers overforbrug. Der er i virkeligheden ikke tale om en økonomisk krise, men om en åndelig krise. En sådan opstår alle steder, hvor man har tabt fokus på, hvad et menneske er, og har glemt, at mennesket først og fremmest er et åndeligt væsen. Når mennesket helt har glemt sin indre virkelighed, udvikles en materiel pragmatisme, en snusfornuft, der nok kender prisen på et pund smør, men ikke kender sandheden som sig selv.
Hvornår rejser vi os og træder ud af behagelighedszonen, i protest mod den umenneskeliggørelse, umyndiggørelse, fremmedgørelse og åndløshed, der har sneget sig ind overalt i samfundet, politik, medier, musik og litteratur, som et livsvilkår, der altid søger den mindste fællesnævner? Hvornår har vi fået nok af at blive manipulerede af politikere, meningsdannere, beslutningstagere og samvittighedsløse økonomiske interesser, der langsomt har forvandlet os fra medborgere til simple forbrugere, der jages rundt i manegen, fordi ingen mere har fantasi eller mod til at forestille sig, at livet kan være anderledes?
Når man vil spare omsorg, hjertelighed og nærhed væk, afstedkommer det blot sygdom og lidelse, og bliver på længere sigt et uoverskueligt problem både menneskeligt og økonomisk.
Flere og flere mennesker lider af stress og personlighedsforstyrrelser. Selvmordsraten blandt unge stiger, mens ’verdens lykkeligste folkefærd’, danskerne, er helt i top, når det gælder forbruget af lykkepiller og anden psykofarmica.
Det er måske derfor at vi, alt imens ovennævnte foregår, sidder handlingslammede og ser på, mens en lind strøm af mænd og kvinder laver mad på tv, flygter væk i endnu en krimi, eller hypnotiseres af endnu et computerspil, og i det hele taget holdes i skak af en uendelig strøm af åndløs underholdning. Alt sammen bare for at få tiden til at gå i en tilværelse, der for de fleste synes uden mening.
Alle ser ud til at være optagede af, hvor det næste kick skal komme fra. Hvis ikke man selv kan blive en kendis, kan man da altid læse den seneste sladder om dem, der er blevet det. Forsider og spisesedler er fyldt med ligegyldigheder, mens den ene overfladiske og platte tv-udsendelse efter den anden (med meget få undtagelser) ruller hen over skærmen.
Som Dalai Lama siger: ‘Verden har ikke brug for flere succesfulde mennesker, verden har desperat brug for flere fredsmagere, healere, genopbyggere, historiefortællere og elskere af enhver slags.’
Hvad skal der mon til, før vi for alvor vågner op og tager hånd om eget liv og springer ud som fredsmagere, healere, genopbyggere, historiefortællere og elskere?
Hvornår mon tiden er inde til at gøre op med den allestedsnærværende åndløshed?
Husk, at det ikke er det enkelte stykke med nitritspegepølse, der slår dig ihjel, men summen af alle nitritholdige fødevarer, der ender med at gøre det. På samme måde vil den åndsløse virkelighed, man forsøger at sælge os, forhærde vore hjerter.
Luk for TVet, drop aviserne, undgå eskapisme (også den, der praktiseres ukritisk i visse, såkaldt spirituelle miljøer), tjek fødevarerne og undgå så vidt mulig alle de tilsætningsstoffer, der påvirker dig, udøv civil ulydighed, sig fra, gør oprør og lad os skabe en ny virkelighed – SAMMEN!
Hvis ikke nu – hvornår så?
