Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 9. februar 2013
Hjælp til Selvhjælp
Hvordan bevarer man troen, hvordan klarer man sig igennem hårde tider uden at falde i afmagt, håbløshed og frygt?
Det er et spørgsmål, jeg næsten dagligt bliver stillet af mennesker i alle aldre og på alle trin i livet. Flere og flere begynder at fornemme, at der må være mere og andet i tilværelsen, end stræben efter tomme værdier og social status. Flere og flere forstår, at den lykke, som vi stræber efter, og som oftest bygger på et normsæt og nogle principper, der er i direkte modstrid med vores inderste formål og ønsker, kun bringer lidelse.
Derfor begynder flere og flere også at beskæftige sig med livets spirituelle sider; en søgen efter at finde ud af hvem man i virkeligheden er, og hvad formålet med livet er.
Selvudvikling – som jo egentlig betyder, at man vikler sig ud af alt det rod, man har viklet sig ind i – er det første skridt på vejen. Senere går man videre ad den spirituelle vej, i den retning, man føler passer bedst
Men, hvis man tror at ens problemer og livets, nogle gange, barske udfordringer forsvinder, fordi man arbejder med selvudvikling og spiritualitet, så kan man godt tro om. Mange gange synes problemerne endda at intensiveres.
Selvudviklingsarbejdet synliggør ofte vores skyggesider, og det kan være en sej proces at tage livtag med disse, at erkende dem for at kunne transcendere dem. Men det er nødvendigt.
I mit eget liv har jeg danset, og danser jævnligt med egne skygger; men igennem et langt og tålmodigt selverkendelsesarbejde har jeg efterhånden accepteret, at man ikke altid får det, man gerne vil have, men ALTID det, man har brug for. Og det kan være svært at acceptere, især hvis man får kastet det ene problem efter det andet i hovedet.
Jeg arbejder løbende med begrebet TILLID. At kunne mønstre tillid til Det Himmelske Ophav i andre og mig selv, ved at se gaven, der altid ligger gemt i selv den tungeste skæbne, i lidelsen og problemet, uanset dets karakter. Er man i stand til det, vil meget være forandret.
Samtidig må jeg acceptere, at jeg ikke kan gå gennem livet uden at jeg af og til – uden at ville det – gør andre mennesker ondt. Sådan er tilværelsen sammensat; vi påvirker på næsten guddommelig, pædagogisk vis, på godt og ondt, hinandens liv, uden at vide af det. Vi er på den måde hinandens bedste lærere.
Derved begynder man at forstå altings sammenhæng og forbundethed. Når et menneske går konkurs eller sejre, er det også en lille smule min konkurs eller sejr. En konkurs eller sejr, også jeg kan lære noget af.
TÅLMODIGHED er en anden vigtig faktor at arbejde med – i hvert fald i mit liv!
Jeg har efterhånden lært at sige nej tak til åbenlyse tilbud, fra for eksempel radio eller Tv, om at medvirke i et program, som måske nok kan promovere min person, men ikke det, jeg arbejder med og finder vigtigt. Jeg har fuld tillid til at det, som er vigtigt i mit arbejde, nok skal finde vej til dem, der har brug for det, med eller uden radio og Tv. Der findes masser af tilbud, hvor man kan springe over gærdet, hvor det er lavest, men jeg er ikke sikker på, at det bringer noget af betydning med sig.
Uanset hvad vi giver os i kast med, ønsker vi hurtige resultater. Udebliver de mister vi interessen. Hvis ikke der sker noget efter at vi har mediteret i en måned, ser vi os måske om efter en anden tradition. Vi har ingen problemer med at springe fra tradition til tradition, og på den måde får vi et overfladisk indtryk af hver af dem, men vi får aldrig rigtig fat eller bliver forankret på et dybere plan. At fastholde en spirituel praksis er således en af de største udfordringer for os her i vesten.
TILGIVELSE er også en nøgle til et nyt liv. Kan man tilgive sig selv, kan man også tilgive andre. Her på siden kan du finde en artikel om tilgivelse, jeg skrev for et års tid siden. Men det essentielle i tilgivelse er at være i stand til at indstille negative projektioner og at genoprette det faldne, at nulstille positioner således, at man hverken skylder nogen noget, eller har noget til gode. Og så hjælper det gevaldigt, hvis man kan lade være med at tage selv de mindste fornærmelser alt for personligt.
TJENESTE betyder for mig, at man stiller sig til rådighed med sine bedste kvaliteter. Kun sådan giver livet mening. Når man forstår, at kun det, man kan give fra sig, kan man kalde for sit, forstår man, at man har del i alt. Det er en underlig tanke, at nogen i vort samfund, med hjemmel fra Staten, kan påstå at eje luften, jorden og vandet. Det må siges at være fuldbyrdelsen af den ultimative illusion. En illusion, som har indbygget den ultimative lidelse i sig. For på ét eller andet tidspunkt må millionæren skilles fra sin formue og sine ting, sin jord, sin luft og sit vand, ligesom munken, der på den yderste dag også må sige farvel til sit kæreste eje.
Når man gør det, man er kommet til Jorden for at gøre, skal man være dybt taknemmelig. Hvad mere kan man forlange?
TAKNEMMELIGHED er måske det vigtigste begreb til efterlevelse af dem alle. Hvor tit har jeg ikke, i hvert fald i mit indre, beklaget mig over det, som jeg ikke fik, i stedet for at glædes over det, jeg fik i stedet. Når man forstår altings sammenhæng, i sær i ens eget liv, begynder man at kunne føle taknemmelighed over den guddommelige plan, der ligger til grund for alting. Så vil selv problemer være en gave. For man forstår, at uden disse problemer ville man ikke komme til erkendelse af noget som helst.
Noget af det, der har hjulpet mig allermest i svære perioder, er at tænke på alle dem, der er gået forud for os. Mennesker, der gav deres liv for en god sag, eller måske for andre. Mennesker, der med deres liv inspirerer alle os, der lige nu forsøger at forstå os selv og hvorfor vi er her. Jeg tænker også tit på de mennesker, jeg har haft det fantastiske held at møde i mit liv. Mennesker, der hver dag stiller sig til rådighed for helheden, uden at udstille deres handlinger. Mennesker, som langt væk fra den store offentligheds opmærksomhed, gør en forskel for os andre, og uden hvem, verden ville være et fattigere sted at være. Sådanne mennesker fylder mig hver gang med dyb, dyb taknemmelighed.
TROSKAB betyder for mig at være tro mod de højeste principper, at være tro mod det højere Selv. Kun sådan kan man opretholde den TILLID, der er brug for i verden i dag. Og for den der tror, er ALT muligt.
TYDELIGHED er et begreb, der indebærer at man arbejder på at skabe overensstemmelse mellem det, man føler, tænker, siger og gør. At man udtrykker det, man mener, klart og tydeligt. Det er så let at sige ét, mens man gør noget helt andet. På længere sigt skaber det usikkerhed og kaos på alle de spirituelle planer. Derved mister de højere energier tilliden til os. Tydelighed er at være præcis i sine formuleringer, at være entydig og nærværende. Tvetydighed og sarkasme distancerer, mens ægte humor opløser låste tilstande, og med humor kan man tåle at se sig selv og sin egen lidenhed i et forløsende lys.
TAKT betyder at opgive sin personlige modtand, at overgive sig til livets strøm. TAKT er at øve sig på at udvise empati og medfølelse, at være indfølende, lydhør og resonant på alle planer. Det er at gøre det, der skal gøres, også når det indebærer, at der ikke skal gøres noget. Hvornår er det godt at være tavs, hvornår skal jeg sige noget?
Yeshua sagde: Rejs dig op, ransag dig selv, og tag ansvaret for dig selv.
Det synes jeg giver dyb mening. Og det gælder uanset om man er stripteasedanser eller direktør. Uanset hvad vi beskæftiger os med, er det vort ansvar at løfte vore handlinger op på det højeste etiske plan. Yeshua dømmer ikke tolderen eller danserinden. Han siger blot: Gør det, du er her for, men gør det mens du går den himmelske vej.
Arbejdet med alle disse kvaliteter, er det, der for mig giver livet den højeste form for indhold. Det kan godt være at jeg ikke kommer til at mestre dem alle i dette liv, men bare det, at gøre forsøget betyder at alt det overfladiske gøgl og glimmer, man stadig forsøger at gøre til livets eneste formål, ikke mere har min interesse. Ved at arbejde med de højeste kvaliteter får livet for alvor mening. Det er det, der gør forskellen.
At arbejde med de spirituelle energier, betyder ikke, at man skal tilsidesætte sin skelneevne. Vi har et fællesansvar for medmennesker, dyr, fugle og det globale miljø. Vi har et ansvar i forhold til den universelle etik, der er nedfældet i LYSETS LOV. Og det er når vi overtræder den, at al lidelse opstår.
Man kan ikke læse sig til at lære at køre på cykel. Man er nødt til at springe på cyklen for at erfare, hvordan det føles og hvordan man gør. Kun færdselsreglerne kan man læse sig til.
Sådan forholder det sig også med spirituelt arbejde. Det er ikke blot en teori, men noget, der skal virkeliggøres og leves. De spirituelle færdselsregler kan læses i blandt andet Ny Testamente, Bhagavad Gita, Koranen, Tao Te King, Nag Hammadi evangelierne, Dødehavsskrifterne, Unipashaderne, samt i de buddhistiske skrifter. Men det er altid gennem vores handlinger det afsløres, hvem vi i virkeligheden er, og hvor meget vi grunden har lært.
Når dagen er omme vender alt tilbage til sit udgangspunkt. På et eller andet tidspunkt konfronteres vi med vor egen samvittighed og resultaterne af de valg, vi har foretaget. Det er lige der, i det øjeblik at vi forstår, at alt det, man savner, i virkeligheden er det, man selv mangler at give. Hvis man savner kærlighed, så giv kærlighed. Det er den eneste måde at manifestere kærlighed på. Giv, giv og giv, og du vil aldrig mangle noget. For den, der hytter sit eget skind, skal miste alt, mens den, der giver sig selv for kærlighedens skyld, skal få evigt liv.
Når Dalai Lama siger: – Verden har ikke brug for flere succesfulde mennesker, men for genopbyggere, fredsmagere, healere, historiefortællere, dansere og elskere, – så er det egentlig sagt så klart som det kan siges:
Kom, lad os gøre en forskel sammen!
Let’s dance!
Praktiske råd:
1. Følelsen af ensomhed er udpræget. Er man ekstra ramt må man se på hvordan man relaterer til andre mennesker. Jeg tror, at det er først når man er i stand til at gennemskue sine egne projektioner, og igennem denne indsigt, at man kan lære at stå selv. Det er altid godt at trække alle udeståender hjem. Det er også skræmmende, men det er den eneste måde, hvorpå man undgår at fedte andre ind i anliggender, der ikke angår dem, men også en måde hvorpå man selv undgår at lade sig trække ind i anliggender, der ikke har noget med en at gøre. På den måde bliver energien klar. En god regel er, at man selv kan prøve at give alt det, man synes der mangler i en relation. Og altid uden at man forventer at få noget til gengæld. Man kan faktisk øve sig i at praktisere det gamle mundheld, der siger, at arbejdet bærer lønnen i sig selv. Men altid er det et spørgsmål om balance.
2. Sluk for tv’et og opsøg fællesskaber med ligesindede.
3. Venskaber skal plejes. En sand ven er sjældnere end at vinde den store gevinst i lotto.
4. Giv plads til fordybelse. Meditér. Kontemplatér. Hvis ikke du ved hvordan, så find nogen, der kan vise dig det, eller find din egen metode. Gå en tur i skoven. Læs en opbyggelig bog. Tænd et lys på dit alter. Send en tanke til en ven. Bed en bøn for den eller de, der har brug for det, og sig tak fordi du er i stand til at gøre det.
5. Bryd normer og stivnede former.
6. Lær at lytte til din indre stemme. Hvornår er det det lille selv (egoet), og hvornår det store Selv, der taler? Øvelse gør mester.
7. Det er tilladt at søge glæden. For eksempel gennem sang og dans.
8. Vær taknemmelig. Sig tak for alt det, du allerede har fået.
