Blogindlæg af Lars Muhl fra d. 8. maj 2014
Den måde vi behandler andre, hinanden og andre levende væsener på, er den måde vi selv bliver behandlet eller vil blive behandlet. Det er den del af den universelle lov, vi kan være helt sikre på. Men der var engang hvor ‘regningen’ for vore handlinger tilsyneladende fulgte så langt senere, at vi ikke helt forstod at der var en sammenhæng mellem handling og effekt. Og måske er det stadig sådan, at vi ikke forstår sammenhængen? Til gengæld behøves vi ikke mere at vente på effekten af vor tankegang og vore handlinger. Vores virkelighed er resultatet af alt det, vi giver energi i tanker som handling.
Når vi stiltiende accepterer at man behandler dyrene, f.eks. grisene, som tilfældet er i det industrielle landbrug, så er det en energi vi aktivt er med til at underbygge som værende en af de herskende energier i vores virkelighed. Og så kan vi bede så mange bønner vi vil, det forandrer intet.
Der kommer et tidspunkt i ethvert menneskes liv, hvor man må vælge. Og selv små skridt i den rigrtige retning fører os tætteret målet.